Der er 241 varer.

Viser 97-108 af 241 element(er)

Aktive filtre

2017 Monastero, Passito...

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Vinen består af 60% Garganega, 15% Sauvignon, 15% Chardonnay dyrket i Custoza. Druerne høstes i september, tørres i samme lokaler som druerne til Amarone, og presses først når de ligner store rosiner. Efter endt gæring lagres vinen 6 måneder på egetræsfade. Vinen besidder en flot dyb gylden farve. Den dufter af akacieblomster, nødder og lyse rosiner. Besidder stor cremet sødme, men også frisk syre. Lækker sødmefuld eftersmag, der pirrer med sødmefulde krydderier. En fantastisk vin til ikke alt for kraftige desserter. Et islæt med jordbær/rabarber vil være vellykket, men også til en fromage med lidt røde bær - som for eksempel "Kejserinde-ris", der med fordel kan serveres juleaften.  Alkohol: 13,5%  Restsukker: 110 gr/ltr Syre: 5,3 gr/ltr 
Pris 199 kr.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 249 kr. -20% Pris 199 kr.

2025 Lagrein, Muri-Gries

Årgang: 2025
Slot: Muri-Gries
90 point Houlberg Vinblog: Meget arketypisk har Lagrein denne specielle duft, sådan lidt sødlig med en blanding af blommer og kandiserede sorte kirsebær blandet med violer og søde krydderier. Læg dertil lidt træ- og fadnoter, så får du en animalsk, dyrisk og behåret aroma, der egentlig giver lover dig masser af saftig, kraft og dybde suppleret med nougat, skocreme, spagnum, våd muldjord samt mørk chokolade. I munden er det en blød, kraftig og mørk fætter, der smagsmæssigt også er lidt speciel, for nogle tørre og søde krydderier giver vinen en særlig smag stoppet med kirsebærfrugt, skovbær, solbær, masser af frugtsødme og kæmpestor saftighed med fede, tørre tanniner samt en lakridset eftersmag, der hænger i munden i lang tid. Når man lige tuner ind på Lagrein, så kan den altså noget. Druerne til Lagrein vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 10-12 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Syre 4.80 g/l Restsukker 2.40 g/l 13,50 % vol.
Pris 239 kr.

2025 Pinot Noir, Muri-Gries

Årgang: 2025
Slot: Muri-Gries
Blauburgunder - Pinot Nero (Pinot Noir) Klassisk Pinot Nero med en intens lys rubinfarve i glasset. Pinot Nero imponerer din næse med en overflod af modne frugter.    I smagen finder du sprøde modne kirsebær, solbær, brombær og hindbær – alt sammen delikat krydret med lidt laurbær og estragon. Frisk med udtalte tanniner og afstemt syre. Ungdommelig og elegant.  Det er en vin med medium struktur, der passer godt til retter med braiseret oksekød, grillede lammekoteletter og retter med masser af krydderier.  13,5 % vol.
Pris 239 kr.

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Weissburgunder (Pinot Blanc), er en fremragende ledsager til mad takket være dens tørre karakter. Vinen dufter af pære og kvæde. I smagen finder man en vin med krop og syre er i perfekt balance. En elegant hvidvin, der ikke mangler noget. 12% 
Pris 205 kr.

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
Friskere, lettere udtryk i duften. Her er syltet citron, stjerneanis og en anelse mango. I munden kommer den eksotiske frugt, her er masser af mango og fersken. Cremet, sødmefuld og lækker. Syren rydder pænt op efter sig i eftersmagen. En vin, der er fortryllende nu, men som har et enormt potentiale. Et studie i, hvad sødme og syre kan gøre ved hinanden. Giv denne vin 4-5 år i kælderen, så bliver det rigtig stort. Restsukker 79,3 gr./ltr. Syre 8,3 gr./ltr. Alkohol 9%
Pris 205 kr.

2022 Beaujolais Villages,...

Årgang: 2022
Slot: Laura Lardy
5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: I glasset er det en lys, let og nærmest feminin Beaujolais ... og sådan er duften faktisk også. Den har en frugtrig, jordbæragtig samt svag bondsk note med let og småsyrlig frugt, jordbær, hindbær, moreller og ribs, en lille anelse banan og tulipanblade. Smagen passer totalt til duften ... frisk, syrlig og saftig vin med lys frugt, en lille lemon bitterhed, hindbær, ribs og moreller, fine, sarte tanniner ... hvor er det ud af landevejen, ungdommelig, friskt og med denne ubekymrede lethed. Mums. Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet. Beaujolais Village er let og frugtig med et typisk strejf af Beaujolais Villages karakter og med tydelig syre og tanniner. 
Pris 209 kr.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 209 kr.

2023 The Moonlight Run,...

Årgang: 2023
Slot: Massena Vineyards
94 Points The Real Review¨ 95 Points Halliday Wine Companion 92 point Houlbergs Vinblog Endnu en fantastisk årgang af Massena´s "Chateauneuf-wanna-be". Mataro har løftet opgaven med at gøre denne vin lettere og friskere i det klimaforandringsramte Barossa Valley, som bare bliver varmere og varmere, - og som gør, at Grenache bliver sværere og sværere at undgå at lave marmelade ud af. I 2023 hed blended 42 % Mataro, 28% Grenache, 30% Shiraz. Druerne er hentet i forskellige subregioner af Barossa, som alle kan bidrage med lige nøjagtigt det denne vin kræver. Mataro med sin syre og tannin, spicyness fra Grenache og tyngde fra Shiraz. Så har man en "Barossa-neuf". Vinen dufter af sødmefulde blommer og et sandt bombardement af krydderier, der går i retning af nellike, kardemomme og mokka. Sødmefuld og mundfyldende frugt, der pirrer med krydderi og frisk syrlighed. Selvom der er en masse sødmefulde noter i vinen, så holdes det hele fint i snor af syre og alkohol, samt en let lakridsrods-bitterhed i eftersmagen. Alkohol: 14,5%
Pris 279 kr.

2023 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 225 kr.

2024 Blanc de Chasse-Spleen

Årgang: 2024
Slot: Château Chasse-Spleen Moulis
En fantastisk tør hvidvin fra Bordeaux! Første gang produceret i 1995 og blandt de bedste hvide Bordeaux vine. Château  Chasse-Spleen er en meget berømt ejendom i Bordeaux. Blanc de Chasse-Spleen kommer fra en 4 hektar stor vinmark plantet i 1990'erne. Vingården nyder godt af en enestående mangfoldighed af komplementære terroirer i Grand Poujeaux-sektoren. Denne hvidvin er en blanding af Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Den nuværende ejer Céline Villars tog over i år 2000 og er af samme familie som ejer en perlerække af slotte i Bordeaux: Château Gruaud-Larose 2. Cru Saint-Julien, Château Camensac 5. Cru haut-Médoc, Château Ferriére 3. Cru Margaux, Château Citran Haut-Médoc, Château La Gurgue Margaux og Château Gressier Grand Poujeaux Moulis. Château Chasse-Spleen er almindelig anerkendt som "en af de store" Bordeauxvine. 
Pris 269 kr.
  • På tilbud!

2021 Anthonij Rupert Optima

Årgang: 2021
Slot: Anthonij Rupert
Duftnoterne byder på fine strejf af krydderi, der tilfører dybde og charme til en intens aroma af mørke bær, hegnsfrugt og et hint af mokka. Smagen er fyldig, afrundet og silkeblød, men samtidig lagdelt med nuancer af mørk frugtkage, sort kirsebær, bagekrydderier og et diskret præg af grafit. Mundfornemmelsen understøttes af vinens imponerende struktur og elegante, næsten kongelige raffinement. Vinen er smukt balanceret med perfekt integreret fad og moden, rig frugt, kombineret med saftig friskhed. Kompleks, smidig og fløjlsblød – og i sidste ende ganske enkelt uimodståelig med en imponerende lang eftersmag. Alc: 14.5% | TA: 5.8g/ℓ | RS: 2.3g/ℓ | PH: 3.55
Pris 229 kr.