Der er 47 varer.

Viser 37-47 af 47 element(er)

Aktive filtre

1991 Colheita, Andresen, 50 cl

1991 Colheita, Andresen, 50 cl

Årgang: 1991
Slot: Andresen
25 års fadlagring ligger bag dette lille vidunder af en portvin. Lagringen har gjort vinen  mahognifarvet med stor intensitet og kilometerlang eftersmag.  Masser af chokolade, dadler og figner i næsen. Flot moden og helstøbt. En anelse bitterhed i eftersmagen, som fordufter med iltning og smagsoplevelsen ender i ren nydelse. Anvend vinen til  desserter med karamelliserede elementer og/eller marcipan. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20% Vinen er i 50 cl. flaske 
Pris 349 kr.

2016 Ademàn Finca...

Årgang: 2016
Slot:
6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 6 stjerner på Flaskehalsen: Toro -vine har ofte deres helt eget meget mørke og intense præg. De ofte ældgamle vinstokke leverer druer med rig power, og nogle gange kan det være næsten uoverskueligt at tage fat på. De dygtigste producent formår at tøjle vildskaben, og Ademán lykkes i høj grad med det. Her er lakrids, læder, mørk chokolade, kaffe og mega-moden frugt. Det smager egentlig rigtig godt, men der mangler lige den sidste balance og sammenhængskraft til, at vi er helt oppe i topklassen. Det er endnu en relativt ung vin, og jeg forestiller mig, at den falder til ro og finder sin balance, hvis du har nogle ledige pladser til overs i vinkælderen. For det er storladent, pompøst og imponerende – men endnu også en anelse vildt og bombastisk. Ademàn Valdecarretas Stop og nyd=Symbolet på hånden De siger, at tiden er den bedste forfatter. Finder altid en perfekt afslutning. Lagring af en vin fra århundreder gamle vinstokke er en kompleks proces: modenhed og visdom kombineres for at opnå harmonien i en vin, der er værd at stoppe op og nyde. Ademáns Valdecarretas er lavet på vingårdens ældste vinstokke der er op mod 100 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagrer 20 måneder på franske egetræfade. Inden da gennemgår vinen macerering i 24 timer ved lav temperatur, for herefter at gennemgå en malolaktisk gæring på nye franske egetræsfade. Vinen er rubinrød i farven og enorm intenst i duft og smag. Den afslutter rund og med bløde tanniner. Prøv den til oksekød eller vildt så som krondyr eller Muflon. 14,5% Se video om Ademan og goblet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 369 kr.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2013 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2013
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 449 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 399 kr.

2018 Schliengener...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Fadpræget er mere detaljeret, kommer sgu langsomt snigende, lækker og pirrende med vanilje og kanel. Frugten er nedfaldsæbler, modne pærer, ananas og samtidig lidt grønne urter. I munden er vinen så smooth ... frugten ganske moden, gule og plettede nedfaldsæbler, saftige æbler, grillede citroner og lemon, godt med krydderier, urter og selv syren bliver lidt krydret med en vis bitterhed, god citronsyre, mineraler og kompleks pondus. klart være en vin, som vil vokse med et par år i kælderen" Smørfed top Chardonnay Schliengen Sonnenstück GG VDP.GROSSE LAGE er en fantastisk lækker Chardonnay hvor tankerne ledes hen mod top hvid Bourgogne blot til den halve pris. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 24 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at spontan-gære. Vinen gennemgår malolaktisk gæring og hviler til sidst 10 måneder på gærresterne før aftapning. Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,3% Restsukker: 3 gr/ltr Syre: 6,1 gr/ltr
Pris 499 kr.
  • -10%

2022 FMC Chenin Blanc...

Årgang: 2022
Slot: Ken Forrester
5 Stars Platter 4,5 Vivino FUCKING MARVELOUS CHENIN  Sydafrikas bedste Chenin Blanc. Toppen af poppen inden for Chenin Blanc, denne vin er er lavet på vinstokke plantet helt tilbage fra 1974. Den går for at være Sydafrikas bedste Chenin Blanc. Druerne bliver høstet 7-8 gange over en periode af 4-5 uger for at opnå den bedste modenhed Vinen gærer på naturgær i 400 liters fransk egetræsfade for til sidst at blive sammensat af kun de bedste fade. Vinen har enormt mange lag, man finder blandt andet tørret abrikos, vanilje og honning og smørfedme fra fadet. Den er velegnet til at gemme 10 år i kælderen. Nyd den ved en særlig lejlighed og brug den evt. som en spændende aperitif eller til skaldyr og fiskeretter med fylde. Den er også fantastisk til eksotisk krydret mad. 13% 7,9 gr. restsukker
Normalpris 549 kr. -10% Pris 494 kr.

2016 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2016
Slot: Karl Erbes
94 point i Mosel Fine Wines "This Eiswein was harvested at 138° Oechsle on December 5, 2016. It offers a hugely aromatic and very pure nose of fruit salad, mint, fine herbs and a hint of slate. The wine proves driven by the fruity side on the palate, but the Eiswein acidity bite does not come through on the palate, it is rather the fruity side enhanced by a zesty acidity. The finish of this “Auslese GK Eiswein” styled wine is juicy and elegant." 93 point i Robert Parkers Wine Advocate "The 2016 Ürziger Würzgarten Riesling Eiswein is concentrated and ripe on the nose, though not as precise and clear as the perfect Eiswein should be. On the palate, however, this is a very fine and elegant, wellbalanced and delicate Riesling with vegetal flavors in the aftertaste. It is dense and velvety textured and shows nice, ripe and vital acidity. 215 grams per liter of residual sugar. A total of 180 liters were produced. 375-ml bottles. Tasted February 2018."
Pris 539 kr.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 599 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 549 kr.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 699 kr.

Palmer Colheita 1970

Årgang:
Slot:
Palmer Colheita 1970 indkøbte den anerkendte winemaker og blender Àlvaro van Zeller for et par år siden. Kun en erfaren blender kan vurdere potentialet i så gammel en vin, og derfor er det naturligvis en fornøjelse omsider at kunne præsentere en vinøs perle med hele 50 års lagring. Portvinen er tappet fra fade i slutningen af februar 2020 - og kun i en meget begrænset mængde. Farven er ravgylden med en mørk kerne og grønbrune reflekser. Tunge nuancer af glycerol pakker vinen godt ind, mens den dominerende duft er koncentreret med elementer af moden frugt og fad, ristede kastanjer, cigarkasse - sødme og syre, som binder duften sammen. Med ét kommer smagen susende med kraft og koncentration udover det sædvanlige. Her er alle de fadlagrede vines karakteristiske dyder samlet i hvert eneste glas med friskhed og eksplosiv viritalitet. Et brag af en 50 års jubilar! Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 1.200 kr.