Svinekød

Vinguide_Svinekød.png

Svinekød & vin

Svinekød kan tilberedes på mange måder. Kødet i sig selv er meget mildt i smager, men det bliver oftest krydret med lidt stærkere krydderier. Fx skal en grillet, marineret svinemørbrad have modspil fra en vin der kan spille lidt med musklerne.

 
Se her vores bud på vine som går rigtig godt til svinekød...
 

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Land: Frankrig
  • Land: Sydafrika

2022 Château la Roche,...

Årgang: 2022
Slot: Chateau la Roche
6 stjerner af Erik Mortensen "Vinen er, som man typisk gør langs højresiden af Gironde-floden syd for Bordeaux, stukket sammen af druetyperne Merlot (75%) og Cabernet Sauvignon (25%). Det giver et elegant resultat med frugt, der fylder munden og efterfølges af en behagelig lang eftersmag. Et særdeles godt køb til prisen " Chateau Laroche´s bygninger stammer fra det syttende og attende århundrede og er beliggende i Côtes de Bordeaux, som er området langs Garonne-flodens højre bred. Nabo-område til Entre-deux-Mers. Jean Merlaut er nuværende ejer. Slottets marker består af flere små plateauer med en undergrund af ler og kalksten, markerne er perfekt drænet og godt eksponeret. Fundamentet for at producere god vin er til stede. Denne vin er produceret på 75% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon. Druerne er gæret i ståltanke, og vinen derefter lagret 8 måneder på egetræsfade. Saftig kompleks og lækker rødvin med blomme, solbær og kærnemælk i næsen. Mørke dybe smagsnuancer, med mundfyldende frugt, der pakker den klassiske Bordeaux tannin fint ind. Et super køb til prisen. Alkohol: 13,5%
Pris 145 kr.

2022 Cabernet Sauvignon,...

Årgang: 2022
Slot: Domaine la Grange
Domaine La Grange ejes af Pierre Degroote der oprindeligt er fra Belgien. Hans forældre solgte landbrugsmaskiner af mærket John Deere, så landbrug havde han på en eller anden måde under huden da han på en sommerferie i Midi, i en alder af 20 år forelskede sig i en lokal pige. Han besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig. I 1989 blev Domaine la Grange sat til salg og Pierre tøvede ikke. Han var overbevist om, at vinområdet Languedoc havde et kæmpe potentiale rent kvalitetsmæssigt. Man må sige, at han fik ret. Hans egne vine er ingen undtagelse. Du får helt fantastiske kvaliteter, til meget små penge. Ved ankomst til vingården afstilkes druerne for herefter at macererer i 2 dage. Vinen får 1 til 2 daglige overpumpninger under gæringen og gennemgår en malolaktisk gæring. 65% af cuvéen lagres på fade i 5 måneder. Vinen er dyb og har en smuk kirsebærrød farve. Intens rød og sort frugtnæse, søde krydderier samt smag af lakrids. Alkohol: 12%
Pris 125 kr.

2023 Les Hauts de Lalande...

Årgang: 2023
Slot: Domaine Lalande
Gold Medal Catavinum 6 stjerner på Den Korte Avis: En velafbalanceret og frugtfyldt vin med noter af lakrids og peber i en lang finish. God til en gang flæskesteg. Druerne til vinen kommer fra området omkring den historiske by Carcassonne i Sydfrankrig. Her har Domaine Lalande sine besiddelser. Vinen er produceret fra gårdens bedste parceller og består af 50% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Petit-Verdot og 10% Merlot. 40% af vinen har lagret 6 måneder på fade, hvoraf en tredjedel fornys hvert år. Duften byder på varme krydderier, blåbær, sød lakrids og knust peber. Smagen er delikat og sødmefuld og ender i et krydret bid med lidt kardemomme og lakrids. Fin ledsager til svine- eller kalve-kød. Domaine Lalande blev grundlagt i det 18. århundrede, i samme tidsrum som Canal du Midi blev anlagt. Canal du Midi gjorde der muligt at sejle fra Middelhavet til Atlanterhavet. Det var en af arkitekterne bag Canal du Midi, Paul Riquet, der byggede og bosatte sig på Domaine Lalande. På daværende tidspunkt omfattede domainet 2000 hektar jordbrug, men efter revolutionen blev det inddelt i mindre parceller. De nuværende ejere Pierre Degroote og Bernard Montariol købte ejendommen i 1996, på daværende tidspunkt var jordbesiddelserne mere beherskede 125 hektarer. Nogle af firmaets bedste marker ligger tæt op ad middelalderbyen Carcassonne, det er fra disse marker denne vin er skabt. Alkohol: 12,5%
Pris 129 kr.

2023 Hauteval, GSM Vieilles...

Årgang: 2023
Slot:
4,0 Vivino Vinen er lavet af Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan, som gror på 40 år gamle vinstokke i det nærmest ukendte vinområde Saint Guilhem nordvest for Montpellier i Sydfrankrig. Før gæringen fjernes stilke og kerner fra druerne, som derefter modner i 4 måneder i egetræsfade. Resultatet er en saftig og krydret rødvin, som performer med stor kompleksitet. Saint Guilhem le Désert er et relativt ukendt vin-område beliggende lidt nordvest for Montpeller. Området er bakket og bjergrigt og ligger en smule i læ for kølende vinde fra Middelhavet. Så her er varmt, - og tørt. I dette område stortrives druerne, og har gjort det i århundreder. Det er derfor ikke svært at finde parceller med gamle stokke, som sætter færre druer, og som øger druernes koncentration. Derfor har Hauteval haft gode muligheder for at skabe en saftig, krydret rødvin, som overrasker med sin kompleksitet til en meget lille pris. Vinmager på vingården Saint Saturnin, Bruno Raymond, er en ung og initiativrig mand, der konstant søger nye veje. Således får han hvert år i høstperioden besøg af vinmagere fra hele verden, for at udveklse erfaringer og søge input. Hans produktionsmetoder bærer præg af dette, han anvender en god blanding af moderne og gammeldags teknikker. Carignan er høstet manuelt og mosten har gennemgået en 4 dages macerering med skallerne inden gæringen er sat igang. Bruno vælger at macerere før gæring, da det trækker færrest mulige bitterstoffer og mindst mulig garvesyre ud af skaller og kerner. Vinen har ligget 4 måneder på egetræ og stokkene er ca. 40 år gamle. Alkohol: 13%
Pris 135 kr.
  • -30%

2023 Cinsault, Alexander...

Årgang: 2023
Slot: Alexander Vineyards
En frisk, forførende saftig Cinsault. Aromatisk duft af friske røde bær, friske krydderurter og elegante florale noter. Saftig og rund i munden med rigelige mængder syrlig kirsebær og tranebær, afdæmpet mineralitet, fløjlsbløde tanniner og en ren, blød eftersmag. Gastronomisk meget alsidig, og den er skøn til salater, tun, fjerkræ, fine grillretter og milde karryretter. Bør serveres let afkølet. 14,5%
Normalpris 169 kr. -30% Pris 118 kr.
  • -78 kr.

2021 Fleurie "Les Côtes",...

Årgang: 2021
Slot: Laura Lardy
5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster ... masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal. Hvor smager det godt ... let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid. 6 stjerner i Den korte Avis: Vinmageren Laura Lardy på billedet er ny i vindistriktet Beaujolais. Hendes første vin så lyset i 2017 og blev en kæmpesucces, men det må dog indrømmes, at druer fra 60 år gamle Gamay-vinstokke næsten er født til at give en pragtfuld vin. Det har vi også her i glasset, som udsender duft af vild natur, kirsebær, mynte og appelsin. Smagen har touch af viol, som kombinerer sig effektfuldt med jordbær og kirsebær samt fersken med strejf af lakrids og et grøn peber. Super.   Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne fleurie er lækker og meget velfortjent hedder den Fleurie, som betyder blomster. Fantastisk balance mellem syre, sødme og frugt. I næsen rammes du af blomsterende gårdhave, vild natur, kirsebær, mynte og et strejf af kandiseret appelsin. I smagen finder du violer og mørk frugt kombineret med jordbær og kirsebær. Skønne blomster og fersken med strejf af peber og lakrids - lækker urtet. Forbandet saftig og fløjlsblød. Fantastisk til svinekød. 
Normalpris 259 kr. -78 kr. Pris 181 kr.

2022 Camino Africana...

Årgang: 2022
Slot: David Finlayson
David Finlayson kan bare noget med Bordeaux-druer. Seneste skud på stammen er denne helt vanvittige Cabernet Franc. David har fundet en parcel med gamle stokke, i en gruset jordbund, som alle andre havde mistet interesseren for, da marken er truet af urbanisering. Lad os håbe David kan holde beboelses-byggeri væk, for i guder den mark kan levere et råmateriale, der er helt enestående. Druerne er naturligvis håndplukket og sorteret. Kun det bedste har fået lov at komme med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en kold-macerering og er derefter gæret på naturgær. 3 daglige "pump-overs" har sørget for maksimal aroma og farve-udvindelse fra drue-skallerne. Efter endt gæring har vinen hvilet 10 dage med skallerne, og er derefter presset nænsomt og hældt på 300 liters nye egetræsfade fra Nevers og Allier. Her har den modnet i 18 måneder.   Vinen har en nærmest St.-Estephe/Margaux-agtig karakter over sig. Den giver ikke så meget fra sig i starten, men med lidt tid i glasset - aller helst en dekantering, så åbner vinen sig og bliver din bedste ven. Blomme, rosmarin og lidt karamel i næsen. Kølig, tør og fast i munden, med et fantastisk bombardement af tørret frugt, vanille, chokolade og mokka i eftersmagen. En vin for konger! Claus Forrai skriver på Finansbureauet: " Propperiet forhandler nogle af de absolut mest spændende vine på det danske marked. Punktum. Og det er denne vin et glimrende eksempel på. Ikke mange vil formentlig finde på at hive en sydafrikansk Cabernet Franc vin ned fra hylderne hvis prismærkatet siger 249 kr. Men det burde de. I alle tilfælde hvis vinen hedder David Finlayson Carmino Africana Cabernet Franc. En ganske usædvanlig sag, som leder tankerne i retning af Bordeaux. Og ikke en billig en af slagsen, vel at mærke. En særdeles flamboyant og indsmigrende sag med peber og cedertræ i næsen og eksplosiv mund med næsten aristokratisk elegante noter af tobak, vanilje og brombær tilsat et rebelsk spark af tjære og sod. En vin ud over det sædvanlige både hvad angår pris og kvalitet. Men skal der være fest, så lad der være fest." 14,5% alkohol
Pris 249 kr.