Der er 19 varer.

Viser 13-19 af 19 element(er)

Aktive filtre

2023 Gewürztraminer,...

Årgang: 2023
Slot: Muri-Gries
I modsætning til Alsace laves Gewürztraminer traditionelt til en tør vin i Alto Adige. Farven er bleg guld og vinen dufter skønt af rosenblade, nelliker og en lille smule røg.  Smagen er elegant og fyldig og domineres af modne gule frugter, friske krydderier og rosenblade.  Afrundes med en fin finish.  Det er en meget aromatisk vin - perfekt til aperitif om sommeren, og også fremragende til mad, som fx sushi, wokretter og salater med fx kylling.   14,50 % vol.
Pris 239 kr.

2022 Camino Africana...

Årgang: 2022
Slot: David Finlayson
David Finlayson kan bare noget med Bordeaux-druer. Seneste skud på stammen er denne helt vanvittige Cabernet Franc. David har fundet en parcel med gamle stokke, i en gruset jordbund, som alle andre havde mistet interesseren for, da marken er truet af urbanisering. Lad os håbe David kan holde beboelses-byggeri væk, for i guder den mark kan levere et råmateriale, der er helt enestående. Druerne er naturligvis håndplukket og sorteret. Kun det bedste har fået lov at komme med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en kold-macerering og er derefter gæret på naturgær. 3 daglige "pump-overs" har sørget for maksimal aroma og farve-udvindelse fra drue-skallerne. Efter endt gæring har vinen hvilet 10 dage med skallerne, og er derefter presset nænsomt og hældt på 300 liters nye egetræsfade fra Nevers og Allier. Her har den modnet i 18 måneder.   Vinen har en nærmest St.-Estephe/Margaux-agtig karakter over sig. Den giver ikke så meget fra sig i starten, men med lidt tid i glasset - aller helst en dekantering, så åbner vinen sig og bliver din bedste ven. Blomme, rosmarin og lidt karamel i næsen. Kølig, tør og fast i munden, med et fantastisk bombardement af tørret frugt, vanille, chokolade og mokka i eftersmagen. En vin for konger! Claus Forrai skriver på Finansbureauet: " Propperiet forhandler nogle af de absolut mest spændende vine på det danske marked. Punktum. Og det er denne vin et glimrende eksempel på. Ikke mange vil formentlig finde på at hive en sydafrikansk Cabernet Franc vin ned fra hylderne hvis prismærkatet siger 249 kr. Men det burde de. I alle tilfælde hvis vinen hedder David Finlayson Carmino Africana Cabernet Franc. En ganske usædvanlig sag, som leder tankerne i retning af Bordeaux. Og ikke en billig en af slagsen, vel at mærke. En særdeles flamboyant og indsmigrende sag med peber og cedertræ i næsen og eksplosiv mund med næsten aristokratisk elegante noter af tobak, vanilje og brombær tilsat et rebelsk spark af tjære og sod. En vin ud over det sædvanlige både hvad angår pris og kvalitet. Men skal der være fest, så lad der være fest." 14,5% alkohol
Pris 249 kr.

2021 Fleurie "Les Côtes",...

Årgang: 2021
Slot: Laura Lardy
5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster ... masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal. Hvor smager det godt ... let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid. 6 stjerner i Den korte Avis: Vinmageren Laura Lardy på billedet er ny i vindistriktet Beaujolais. Hendes første vin så lyset i 2017 og blev en kæmpesucces, men det må dog indrømmes, at druer fra 60 år gamle Gamay-vinstokke næsten er født til at give en pragtfuld vin. Det har vi også her i glasset, som udsender duft af vild natur, kirsebær, mynte og appelsin. Smagen har touch af viol, som kombinerer sig effektfuldt med jordbær og kirsebær samt fersken med strejf af lakrids og et grøn peber. Super.   Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne fleurie er lækker og meget velfortjent hedder den Fleurie, som betyder blomster. Fantastisk balance mellem syre, sødme og frugt. I næsen rammes du af blomsterende gårdhave, vild natur, kirsebær, mynte og et strejf af kandiseret appelsin. I smagen finder du violer og mørk frugt kombineret med jordbær og kirsebær. Skønne blomster og fersken med strejf af peber og lakrids - lækker urtet. Forbandet saftig og fløjlsblød. Fantastisk til svinekød. 
Pris 259 kr.

2024 Ademàn Carabizal Roble...

Årgang: 2024
Slot:
NB: 1½ liter MAGNUM Vinanmeldernes karakter til årgang 2018: Gastromand "BEDST I TEST" Total charmenæse af kaffebønner og søde solbær. Tætvævet mund med blide tanniner og mundvandsdrivende saftighed. Well done. 6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 5 stjerner i Extra Bladet Håndtegnet på flasken signaler nydelse, hygge – at man er ok og i balance, ligesom denne skønne vin fra Maires Denne Roble er produceret af 100% Tinta de Toro (tempranillo) der er håndplukket og selekteret. Smuk violet farve og i smagen finder man røde bær, roser samt et strejf af vanilje fra fadet. Vinen er en fantastisk ledsager til kalvekød eller kylling og bør serveres og nydes ved 14-16 grader. 14,5%
Pris 355 kr.

2020 Villa Calcinaia...

Årgang: 2020
Slot: Villa Calcinaia
95 point Houlbergs Vinblog Med næste vin rykkede vi et par step op ad stigen hos vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia, for vinen var deres 2020 Villa Calcinaia Chianti Classico Riserva. Det er en vin på 100% Sangiovese druer, som kommer fra kun de bedste og ældste vinstokke med den største exponering fra solen. De modne og helt sunde druer fra hver parcel er gæret langsomt og derefter lagret separat i 20 måneder på fransk eg af både 500 liter tonneaux og slavonsk 30 hektoliter egefade. Efter sammenstikning er lavet, så lagres vinen i yderligere 4-6 måneder før den tappes på flaske og frigives. Uhhhh duftmæssigt kommer der allerede fra første fløjt mere ædelhed frem med en dyb, fadlagret lækkerhed. Der er igen nogle smørstegte svampe og champignon, chokolade, karamel, nougat og kalvefond, sød tobak, kandiserede kirsebær, kirsebærlikør og friske kirsebær, gamle egeplanker, mahogni- og teaktræsolie. Det dufter sgu herregodt. Nu er der også smagsmæssigt kommet langt mere balance, dybde og sammenhæng i vinen. Det er mere tæt, mere modent, rundt, cremet og blødt med en moden frugt af kirsebær, gammelt fed balsamico, en velkomponeret syre og - med mere luft i kæften - stes turboen til med strenge, tørre, vilde og levende tanniner, der efterlader munden tør og alligevel sker det på en utrolig tør måde ... stor vin. Alkohol: 14%
Pris 349 kr.

2016 Rahn Pinot Noir,...

Årgang: 2016
Slot: Mélanie Pfister
5,5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: "Bare først snif af Mélanie Pfisters 2016 Pinot Noir Rahn afslører omgående, at vi nu er kravlet en liga op ... fra Liga 2 til Liga 1, hvor vi spiller om det franske mesterskab. Vinen er selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra marken Rahn ... en enkeltmark med en undergrund af kalksten. Vinen er lavet helt traditionelt med først alkoholisk gæring og derefter en malolaktisk gæring efterfulgt af lagring 14 måneder på brugte fade, hvorefter vinen er aftappet og klar til frigivelse. Vinen er duftmæssigt bestemt nogle af de samme aromaer som Pfister´s Pinot Noir Weg, men her er det hele altså bare varmere, mere rundt og har langt mere dybde, mere kompleksitet og samtidig også meget mere kirsebær. Ellers er der fortsat mirabeller, hindbær samt fennikel ... her måske endda decideret lakrids, som suppleres med tobak, læder, medicinskab, blomster og en parfumeret kant. Smagsmæssigt er der også langt mere kraft og saft ... igen dette varmere og mere cosy udtryk, hvor frugten virker lidt mørkere med kirsebær, tranebær og ribs. Den er slet ikke så grøn, syrlig og stram som Weg og har langt mere smag. Selvom den måske i duften kan virke moden, kogt eller svagt marmeladeagtig, så her den fortsat grøn og stram syre, hvilket giver en sammenhængende fin samt intens alsacisk Pinot Noir" Pinot Noir med dybde. I næsen finder man brombær og kirsebær, kamferolie og en anelse fad. Vinen kommer fra marken Rahn som er en enkeltmark med undergrund af kalksten. Efter Malolaktisk gæring lagrer vinen 14 måneder på brugte fade. Prøv den til and eller gris. Alkohol: 13%
Pris 359 kr.

Smagekasse Spätburgunder...

Årgang:
Slot:
Her får du beviset for, at tyskerne har knækket koden for hvordan man producerer Pinot Noir. Lad det være sagt med det samme,  niveauet er højt på alle tre vine. Burggarten fra Ahr producerer rank og mineralsk Pinot Noir med stor dybde og intensitet fra en undergrund af skifer og basalt. Schmitges fra Mosel producerer dyb og mørk Spätburgunder fra en undergrund af Skifer/Grå ler. Wöhrle fra Baden producerer en mere saftig og let krydret Spätburgunder fra en undergrund af Löss. Du får kort og godt tre forskellige stilarter her, fra tre forskellige producenter i tre forskellige områder.  
Pris 587 kr.