Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin
  • Indhold: 750
  • Drue: Riesling
  • Drue: Sauvignon Blanc

2024 Riesling "Vom Haus",...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: Hvor dufter det godt ... klare med både moselsødme, en blød frugt med melon, fersken, mandariner, grønne æbler, blomster, nødder og alt virker let, luftigt og fint balanceret. Der kommer også - som sidst en smule astronaut-is og lidt søde krydderurter.  Smagen er ren, let, sød, saftig læskende og har pænt med pæn mosesødme suppleret med lemon og grape, grønne æbler samt en fin citron- og æblesyre. Vinen har denne flotte balance mellem lidt sødme, bitterhed, frisk og let frugt. Det er vildt flot niveau for en Gutsriesling. 3,9 Vivino Vinen er lavet på druer fra det flade stykke i Erden og kold gæret på rustfri ståltanke for at beholde lethed og mineralitet. Dejlig aromatisk og let næse, umodne grønne æbler, fersken, melon, clementiner, hvide blomster, meget floral og har derudover et lille sødligt strejf. Alkohol 12% Syre 8 gr/ltr Sukker 8,8 gr/ltr
Pris 129 kr.

2024 Grande Crevette,...

Årgang: 2024
Slot:
Du får intet mindre end vanvittig kvalitet for pengene i denne sydfranske Sauvignon Blanc. Druerne til vinen er høstet på Domaine Lalande´s marker omkring den historiske by Carcassonne. Her er steghede dage, men kølige nætter. Det giver Sauvignon druer med stor aroma, der bevarer sin friske syre. Det er meget svært at undgå at sammenligne denne vin med vine på samme druer til langt højere priser fra for eksempel New Zealand. Vinen har en lækker duft af hyld, solbærblade og citrus. Cremet og vedholdende mundfylde, der slutter i et frisk syrligt bid. Flot vin til skaldyr - f. eks. store rejer (Grande Crevettes) og salater. Alkohol: 12%
Pris 115 kr.

2025 Riesling Grauschiefer,...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Kølig afdæmpet næse med lidt fersken og blomst. Smagen byder på cremet delikat frugtsmag og en stringent mineralitet, som løfter denne vin til et niveau hvor den slet ikke hører hjemme. Et brag af en vin til en meget, meget fornuftig pris. Drik den som ledsager til lette fiskeretter, suppe, sushi eller tærter. Restsukker 8,9 gr./ltr. Syre 6,9 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 149 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

Why Taille, Sauvignon...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Druerne til denne naturvin kommer fra Martinsdorfer og er høstet i starten af ​​september. De gennemgår en kort macerationstid, er spontangæret og gæret i champagneflasken. Herefter hviler den 3 mdr. surlie. Vinen har lidt gær i duften samt duft af hyldeblomst, solbær og blomsteraromaer, kompleks og legende. Frisk, fast og velintegreret syre i smagen. Mineralsk, lang finish, elegant og animerende. Alkohol: 11,5% Restsukker: 2 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 159 kr.

2024 Granitsteinfass,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
Denne vin kommer fra 2 marker med de ældste vinstokke som Schmitges har nemlig Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Den er vinificeret 100% på granitfad. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført til indkøb af endnu et granitfad. Denne udgave Granitsteinfass er spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Vinen dufter af malt, græs, tørret citron-skal og lime. Smagen er knas tør, med en lækker smag af grape delikat frugt og et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 2 gr/ltr Syre: 7 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 579 kr.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.