Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 15 varer.

Viser 1-12 af 15 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Château Malijay
  • Vingårdens navn: Domaine Uby
  • Vingårdens navn: Epsilon Wines
  • Vingårdens navn: Pulenta Estate
  • Vingårdens navn: Vigna Dogarina

2024 Merlot, Venezia, Vigna...

Årgang: 2024
Slot: Vigna Dogarina
Vinen er produceret af Merlot druer høstet på Vigna Dogarina´s marker omkring Trieste i Norditalien. Det er en flot og saftig rødvin med tobak, læder og let bærsødme i duften, og pirrende krydderi i eftersmagen. Fin vin til pasta eller fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 99 kr.
  • -20%

2025 No.3...

Årgang: 2025
Slot: Domaine Uby
4,0 Vivino Vinen er produceret på 80% Colombard og 20% Sauvignon Blanc. Druerne er presset skånsomt, gæret ved lav temperatur og har hvilet på gæren efter gæring for at tilføje vinen dybde og kompleksitet. Vinen fremstår med forfriskende hyldeblomst og lime-næse. Smagen har god fedme, et lidt nødde-agtigt præg og et forfriskende citrus-bid i enden. Vinen er i det hele taget let drikkelig, rank, sprød og frisk. Storartet ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 11% Restsukker 5 gr./ltr. Syre: 5 gr./ltr.
Normalpris 119 kr. -20% Pris 95 kr.

2022 Pinot Grigio, Venezia,...

Årgang: 2022
Slot: Vigna Dogarina
Skøn Pinot Grigio på druer dyrket omkring Trieste i Norditalien. Græsset duft med lidt melon og blomst. Tør, men lækker cremet smag, der får flot modspil af frisk syre. En rigtig sommervin. Super til terrassen før grillen. Alkohol: 12,5%
Pris 99 kr.

BYO Gros Manseng N.24

Årgang:
Slot: Domaine Uby
Let dessertvin produceret på druen Gros Manseng, som trives godt i det sydvestlige Frankrig. Lækker duft af passionsfrugt og mango, cremet sødmefuld smag, hvor citrus og frisk syre letter de søde indtryk. Vinen kan med fordel anvendes til et ostebord eller en frugttærte. Alkohol: 11% Restsukker: 45 gr/ltr Syre: 5 gr/ltr 
Pris 119 kr.

UBY 002

Årgang:
Slot: Domaine Uby
Ny skøn sommer vin fra Domaine Uby. Det er faktisk Colombard/Ugni Blanc tilsat lidt diskrete bobler for at friske den lidt op. Her er hyldeblomst og fersken i duften, sødmefuld og blomstret smag. Ikke mousserende som en Champagne, men blot let perlende. Kan sagtens drikkes med en isterning i glasset på en varm sommerdag. Alkohol: 11,5% Restsukker: 15 gr/ltr Syre: 5 gr/ltr 
Pris 119 kr.

2024 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2024
Slot: Château Malijay
5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Mums ... igen arketypisk Rhône, hvor der er brombær, kirsebær og enebær, garvet læder, røget kød, blæk, grafit, garrique, grønne urter, tør engelsk lakrids, peber og så samtidig en sødme, som virkelige lige binder alle duftene godt sammen og gør vinen indtagende. I munden smages sødmen også, men det er sammen med peber, et tørt tannisk bid, lidt bitterhed og en kødfuld frugt af blommer, sorte kirsebær og brombær, sød finsk og tør engelsk lakrids ... hvor er det bare skruet godt sammen og balanceret. 3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Denne Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Carignan, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring er den lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder. Mørkere, dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Vinen dufter af brombær, blomme, og lavendel. Flot bærsødme i smagen, men stadig frisk syrlighed. Super intensitet. Eftersmag med varme krydderier og tørt fast peberbid. En perfekt vin til retter med kalv- eller svinekød. Vinen er økologisk. Alkohol: 14%
Pris 145 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 189 kr.

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 195 kr.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 249 kr. -20% Pris 199 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.