Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Grüner Veltliner
  • Drue: Pinot Noir
  • Region: Ahr
  • Region: Bourgogne
  • Region: Weinviertel

2025 Frau Else zu Brynn,...

Årgang: 2025
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra ældre stokke der står på 2 parceller nær Brünnerstrasse som tidligere hed Kaiserstraße - den blev bygget under k & k-monarkiet for at forbinde vigtige byer med Wiens centrum. Den ene parcel er meget sandet og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner.  Vinen er enorm frugtagtig, sprød og frisk, en ægte Weinviertel-klassiker. Citrus og æble noter, grapefrugt, let, forfriskende og med medie fylde. Læskende på terrassen en varm sommer dag. Alkohol: 11,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 135 kr.

2022 Grüner Veltliner,...

Årgang: 2022
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået en 2 timers macerering sammen med skallerne, for at udvinde ekstrakt. Vinen er gæret ved lav temperatur og har dernæst hvilet 6 uger på gæren. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,3 gr/ltr 
Pris 165 kr.

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 245 kr.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 419 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.