Der er 120 varer.

Viser 25-36 af 120 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Frankrig
  • Land: Italien
  • Land: Sydafrika

2024 Prosecco Extra Dry...

Årgang: 2024
Slot: Vigna Dogarina
Prosecco bliver produceret i det nordøstlige Italien, i regionerne Veneto og Friuli. Basevinen til denne Prosecco er produceret på druen Glera, som også kaldes Prosecco. Prosecco ses af producenterne selv som et billigere alternativ til Champagnen eller Franciacorta. Prosecco har som oftest gennemgået anden-gæringen, der gør den mousserende, på tryktank. Derfor er processen mindre omkostningskrævende. Derfor anvendes den også som ingrediens i de italienske Bellini og Spritz cocktails. Vinen dufter af fersken, nyslået græs og gule blomster, har en delikat frugtfylde på tungen, som får modspil af en fin syre og frisk mousse. En dejlig aperitif, som er tør, men ikke knastør. Alkohol 11%
Pris 168 SEK.

2023 Les Hauts de Lalande...

Årgang: 2023
Slot: Domaine Lalande
Gold Medal Catavinum 6 stjerner på Den Korte Avis: En velafbalanceret og frugtfyldt vin med noter af lakrids og peber i en lang finish. God til en gang flæskesteg. Druerne til vinen kommer fra området omkring den historiske by Carcassonne i Sydfrankrig. Her har Domaine Lalande sine besiddelser. Vinen er produceret fra gårdens bedste parceller og består af 50% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Petit-Verdot og 10% Merlot. 40% af vinen har lagret 6 måneder på fade, hvoraf en tredjedel fornys hvert år. Duften byder på varme krydderier, blåbær, sød lakrids og knust peber. Smagen er delikat og sødmefuld og ender i et krydret bid med lidt kardemomme og lakrids. Fin ledsager til svine- eller kalve-kød. Domaine Lalande blev grundlagt i det 18. århundrede, i samme tidsrum som Canal du Midi blev anlagt. Canal du Midi gjorde der muligt at sejle fra Middelhavet til Atlanterhavet. Det var en af arkitekterne bag Canal du Midi, Paul Riquet, der byggede og bosatte sig på Domaine Lalande. På daværende tidspunkt omfattede domainet 2000 hektar jordbrug, men efter revolutionen blev det inddelt i mindre parceller. De nuværende ejere Pierre Degroote og Bernard Montariol købte ejendommen i 1996, på daværende tidspunkt var jordbesiddelserne mere beherskede 125 hektarer. Nogle af firmaets bedste marker ligger tæt op ad middelalderbyen Carcassonne, det er fra disse marker denne vin er skabt. Alkohol: 12,5%
Pris 168 SEK.

2024 Hauteval Blanc...

Årgang: 2024
Slot:
Denne fantastiske hvidvin er produceret på Grenache Blanc, Vermentino, Marsanne. Farven er lys gul. Bouqueten har noter af hvid frugt, fersken samt citrus og grapefrugt. I smagen har den en forførende friskhed samt en lækker fedme og blødhed. Vinen passer godt sammen med lyst kød og grillet fisk. Bør serveres ved 8-10°C. Vinen kommer fra Saint-Guilhem-le-Désert der har en rig historie og er et UNESCO-verdensarvssted. Saint-Guilhem-le-Désert en juvel inden for romersk kunst. Dens store vinmarker ligger ved foden af ​​Séranne og Mont Saint-Baudille, hvor de vokser sammen med oliventræerne. De første parceller i appellationen har rødder ved foden af ​​Fonjoya-kælderen. Disse druesorter, der hovedsageligt dyrkes i Languedoc-Roussillon-regionen, hvor de tørre bjergskråninger og middelhavsklimaet er lige præcis det rette sted for deres behov og giver en super kvalitet. Saint Guilhem le Désert er et relativt ukendt vin-område beliggende lidt nordvest for Montpeller. Området er bakket og bjergrigt og ligger en smule i læ for kølende vinde fra Middelhavet. Så her er varmt, - og tørt. I dette område stortrives druerne, og har gjort det i århundreder. Det er derfor ikke svært at finde parceller med gamle stokke, som sætter færre druer, og som øger druernes koncentration. Derfor har Hauteval haft gode muligheder for at skabe en saftig, krydret rødvin, som overrasker med sin kompleksitet til en meget lille pris. Vinmager på vingården Saint Saturnin, Bruno Raymond, er en ung og initiativrig mand, der konstant søger nye veje. Således får han hvert år i høstperioden besøg af vinmagere fra hele verden, for at udveklse erfaringer og søge input. Hans produktionsmetoder bærer præg af dette, han anvender en god blanding af moderne og gammeldags teknikker. Alkohol: 12% Restsødme 16 gr./ltr.
Pris 176 SEK.

2023 Hauteval, GSM Vieilles...

Årgang: 2023
Slot:
4,0 Vivino Vinen er lavet af Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan, som gror på 40 år gamle vinstokke i det nærmest ukendte vinområde Saint Guilhem nordvest for Montpellier i Sydfrankrig. Før gæringen fjernes stilke og kerner fra druerne, som derefter modner i 4 måneder i egetræsfade. Resultatet er en saftig og krydret rødvin, som performer med stor kompleksitet. Saint Guilhem le Désert er et relativt ukendt vin-område beliggende lidt nordvest for Montpeller. Området er bakket og bjergrigt og ligger en smule i læ for kølende vinde fra Middelhavet. Så her er varmt, - og tørt. I dette område stortrives druerne, og har gjort det i århundreder. Det er derfor ikke svært at finde parceller med gamle stokke, som sætter færre druer, og som øger druernes koncentration. Derfor har Hauteval haft gode muligheder for at skabe en saftig, krydret rødvin, som overrasker med sin kompleksitet til en meget lille pris. Vinmager på vingården Saint Saturnin, Bruno Raymond, er en ung og initiativrig mand, der konstant søger nye veje. Således får han hvert år i høstperioden besøg af vinmagere fra hele verden, for at udveklse erfaringer og søge input. Hans produktionsmetoder bærer præg af dette, han anvender en god blanding af moderne og gammeldags teknikker. Carignan er høstet manuelt og mosten har gennemgået en 4 dages macerering med skallerne inden gæringen er sat igang. Bruno vælger at macerere før gæring, da det trækker færrest mulige bitterstoffer og mindst mulig garvesyre ud af skaller og kerner. Vinen har ligget 4 måneder på egetræ og stokkene er ca. 40 år gamle. Alkohol: 13%
Pris 176 SEK.

2023 Cinsault, Alexander...

Årgang: 2023
Slot: Alexander Vineyards
En frisk, forførende saftig Cinsault. Aromatisk duft af friske røde bær, friske krydderurter og elegante florale noter. Saftig og rund i munden med rigelige mængder syrlig kirsebær og tranebær, afdæmpet mineralitet, fløjlsbløde tanniner og en ren, blød eftersmag. Gastronomisk meget alsidig, og den er skøn til salater, tun, fjerkræ, fine grillretter og milde karryretter. Bør serveres let afkølet. 14,5%
Pris 220 SEK.

2025 Secateurs Chenin...

Årgang: 2025
Slot: A.A. Badenhorst
Swartland ligger ca. 65 km nord for Cape Town i Western Cape. Klimaet er varmt og tørt, hvilket har været en fordel i forhold til at undgå forskellige sygdomme i vinstokkene samtidig med at vinstokkene sætter færre, men mere koncentrerede druer som følge af den knappe vandtilførsel. Vinstokkene står typisk som ”bushwines” som stikker deres rødder særligt dybt for at suge til sig af evt. vandreserver i jordbunden. Vinene er dyrket, lavet på Kalmoesfonstein gården i Swartland. Vingården er cirka 30 ha. med gamle bushvine vinstokke. Vingården er ejet af Hein og Adi Badenhorst, der oprindeligt kommer fra Constantia. Adi Badenhorst lavede sin første vin som 13-årig sammen med Jean Daneel fra Buitenverwachting og er uddannet i Elsenbourg med efterfølgende erfaring fra Château Angelus i Saint Emilion og Alain Graillot i Rhône. De købte vingården i 2008 og istandsatte bygningerne med henblik på at producere vine på traditionel maner. Vinene laves efter økologiske principper med gæring på cementkar og åbne træfade med efterfølgende lagring på store 4000 liters træfade. Druerne kommer fra Badenhorst egne og en lille smule fra naboens marker, der ligger på den nordlige side af Paardeberg bjerget. Vinstokkene er plantet i 60'erne og 70'erne. Efter endt gæring lagres vinen 7 måneder i store egetræsfoudres. Vinen er rank, mineralsk og frugtrig med god fylde, cremet og med noter af honning, citrus og hvide stenfrugter. Vinen er særdeles velegnet til fisk, lyst kød som kylling, og passer også godt til mere spicy retter.  12,5%
Pris 220 SEK.

2024 De Morgenzon DMZ...

Årgang:
Slot: De Morgenzon
Årgangen lover en livlig stenfrugtprofil med noter af citrus, grønt æble og antydninger af tropisk frugt, sammen med en integreret egetræs smag. Vinen bærer smukke noter af abrikos, moden citron og modne æbler, med struktur og mineralitet. Alc. 13.8% TA:6.2 g/l pH:3.37 RS: 2.6 g/l
Pris 194 SEK.

2023 “CAPPONE” Villa...

Årgang: 2023
Slot: Villa Calcinaia
91 point Houlbergs Vinblog Vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia er et historisk vinhus beliggende i Greve in Chianti i hjertet af Chianti Classico-regionen i Toscana og derfra smager jeg nu 4 af deres Chianti vine og starter med denne 2023 Cappone Chianti Classico. Vinhuset holder til i den store, gamle og smukke ejendom Villa Calcinaia og blev grundlagt tilbage i 1524 af Sebastiano del Caccia og Niccola di Andrea Capponi, men dengang så ejendommen meget anderledes ud end i dag. Siden dengang er ejendommen også bygget støre, bl.a. sørgede grev Ferrante Capponi i 1643 for, at antallet af tilhørende gårde også blev øget med Sepale, Calcinaia, San Piero al Pino og Bastignano, mens grev Ferdinando Carlo Capponi i anden halvdel af 18. århundrede  sørgede for,  at der blev bygget til villaen og der blev også lavet gæringskældre, et orangeri samt et kapel. Familien Capponi har gennem århundreder forfinet deres vinproduktion, der i dag er internationalt anerkendt. De har i dag omkring 200 hektar jord med oliventræer, vinstokke og fyrretræer, men det er kun 30 hektar, som er vinmarker, hvor de dyrker kendte klassiske druesorter som Sangiovese og Canaiolo til deres Chianti Classico D.O.C.G. vine. Det er i dag greven Sebastiano Capponi, som leder vingården, der også byder på agri turismo aka udlejning af værelser og derudover tilbyder guidede ture, vinsmagninger og gastronomiske oplevelser. I løbet af de sidste 50 år har Capponi løbende investeret i deres vinfremstilling for at forbedre kvaliteten og samtidig tage hensyn til områdets terroir og dets respekterede traditioner. Villa Calcinaia startede med økologisk landbrug i år 2000, på olivenlundene i begyndelsen og udvidede derefter først til de gamle vinmarker plantet mellem 1959 og 1975 og senere på alle vinmarkerne. Godset har en meget vigtig historisk arv af vinstokke og oliventræer, der går tilbage til slutningen af det 19. århundrede og er så løbende  blevet formeret med de nye beplantninger. Cappone Chianti Classico, der er lavet på 100% Sangiovese, der håndplukkes fra de yngre vinstokke og så er gæring sket i rustfri ståltanke over 8 dage efterfulgt af maceration over på 12-18 dage. Lagringen finder sted i cementtanke over en periode på 15 måneder og yderligere 3 måneder på flasken før frigivelse. I glasset kan du nærmest se, at det er Sangiovese ... har denne let knækkede brunrødlige kant, mens duften byder på rå champignon, sødlig tobak, skovbund, brændt papir og frugt med kirsebær, sorte kirsebær, tranebær og let kalvefond ... virker duftmæssigt klart mere moden end årgang 2023, men det er kun lækkert. Smagen er både frisk, dansende og balanceret ... det smager fremragende og frugten af kirsebær, tranebær og let ribs giver vinen denne friske smag, der suppleret med en lidt citronagtig syre, der får følgeskab af stenet mineralitet og ungdommelige vilde tanniner, der lige river dig godt rundt. Tanninerne er fortsat unge og uregerlige, men de lover godt for udviklingen vinen. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

Spumante Bardolino...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Dette er en tør Spumante produceret på druerne 90% Corvina og 10% Rondinella, samme druer som anvendes til Valpolicella. Druerne er vinificeret med kort skindkontakt for at give den flotte "laksede" farve, samt smag af røde bær. Grundvinen er senere gæret anden gang på tryktank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk duft af fersken og jordbær og er elegant og frisk. En fantastisk aperitif imens man venter på nogen eller noget. Alkohol: 12% Restsukker: 14 gr/ltr
Pris 194 SEK.

2024 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2024
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14,5%
Pris 241 SEK.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 241 SEK.

Dani, Camino Africana,...

Årgang:
Slot: David Finlayson
I 2013 lavede David Finlayson og hans datter Dani, som vinen er opkaldt efter, deres første joint venture-natursøde vin på Edgebaston ved hjælp af udvalgte druer af Semillon og Sauvignon Blanc på ejendommen. Vinen er produceret på 45% Sauvignon Blanc, 45% Semillon og 10% Muscat Blanc. Druerne er håndhøstet, knust og efterladt i blød på skindet i 24 timer. Herefter presses de i en barsket press. Mosten gærer i gamle franske egetræsfade og blandes over 5 år i et solera-system før omrøring, lagring og filtrering. Alkohol: 13%
Pris 207 SEK.