Der er 209 varer.

Viser 181-192 af 209 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750

2020 Rock-it, JC´s Own,...

Årgang: 2020
Slot: JC´s Own
De fleste af Jaysen´s vine bliver blended efter gæring, men her har han gjort det omvendt. Fundet parceller med druerne Grenache, Shiraz, Mataro og Cinsault, som modner inden for tre dage af hinanden, lavet det han kalder en "frugt-salat" ud af de håndplukkede druer og smidt dem i et åbent gæringskar. Druerne er gæret på naturgær og under gæringen er skallerne blevet bearbejdet, så de har afgivet godt med farve og tannin. Presset i "Basket press" og har dernæst tilbragt 19 måneder i 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke blommer, hængt kød, tørrede tranebær og finsk lakrids. Smagen er saftig, med røde bær og ledsages af mundvandsdrivende tørt tannin-bid og myriader af krydderier, der går i retning af tørret orangeskal og tranebær. Eftersmag med godt bid. Ungdommelig vin, der godt kan ligge 5-10 år, eller serveres til en god sammenkogt ret. 1202 flasker produceret. Alkohol: 15%
Pris 649 SEK.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 714 SEK.

2017 Stonegarden Grenache,...

Årgang: 2017
Slot: Massena Vineyards
94 points på The Winefront "Old vine grenache off the Stonegarden vineyard. Part matured in a ceramic egg, part whole bunches, all unfiltered and unfined. Ribs of tannin for sure but it generally feel unfettered and free. It has power but not a lead foot. It tastes of chicory and black cherry, graphite and woodsmoke. It’s sleeves are bursting with spice, dry/sweet/woody at once. Flashes of ironstone and molasses too. They vineyard has done an excellent job, and so too has the winery team. There’s finesse flaring off them’s fingers. It’s a respectful wine and as a result, it’s a fundamentally delicious as it is impressive." 93 point i Wine Advocate "Raspberries and cherries mark the nose of the 2017 Stonegarden Grenache, sourced from Eden Valley. This full-bodied rendering of Grenache is quite deep, dark and tannic, although it's creamy enough on the mid-palate to make it approachable now. Serious stuff, with a long, spice-driven finish." Når Barossa Valley bliver for varm for Grenache, så må man jo søge til køligere områder. Det har Jaysen gjort i det højt liggende nabo-område Eden Valley. Her sørger svalende vinde i dagtimerne og kølige nætter for, at Grenache beholder sin syre og spændstighed. Stonegarden er en legendarisk vinmark i Eden Valley. Markens undergrund består af rød ler imens de øverste jordlag består af rosenkvarts og skifersten. Denne specielle kombination giver vinene herfra en helt særlig mineralitet. Marken ligger ydermere i næsten 400 meters højde hvilket betyder, at sommervarmen holdes moderat af kølige briser og lave nat-temperaturer. Modningen af druerne foregår langsomt og sørger dermed for fin syre og silkeagtig tannin. Druerne til denne vin er høstet i to omgange. Første del er afstilket og fyldt i et keramisk æg hvor den har gennemgået gæring og dernæst flere måneders macerering sammen med skindet for at udvinde en fin tannin struktur. Den anden del er gæret som hele klaser og fodtrampet over en periode på to uger. Vinen har modnet på gamle træfade i 11 måneder. Man tænker vilkårligt Châteauneuf-du-Pape når man stikker næsen i glasset her. Det dufter på ingen måde oversøisk. Her er masser af kirsebærsødme, peber og hybenroser. Smagen er delikat og saftig, med mørke sødmefulde kirsebær og flot tannin-struktur. Vinen bør have lidt luft hvis den skal drikkes i 2018/2019, men med det rette tilbehør og tilpas iltning, så er den et monster. Velsmag i yderste potens. Der er stof nok i denne vin til mange års lagring, og til at tage kampen op med de helt store franske Grenache-vine. Vinen vil være perfekt til en dyreryg.  Antal flasker produceret: 2504 Alkohol: 14,5%
Pris 714 SEK.

2024 Granitsteinfass,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
Denne vin kommer fra 2 marker med de ældste vinstokke som Schmitges har nemlig Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Den er vinificeret 100% på granitfad. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført til indkøb af endnu et granitfad. Denne udgave Granitsteinfass er spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Vinen dufter af malt, græs, tørret citron-skal og lime. Smagen er knas tør, med en lækker smag af grape delikat frugt og et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 2 gr/ltr Syre: 7 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 753 SEK.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 779 SEK.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 779 SEK.

2017 Anthonij Rupert Blend

Årgang: 2017
Slot: Anthonij Rupert
En indbydende blanding af bløde og fyldige røde bær, blåbær, krydderier og chokolade i næsen. De samme frugter og smagsnuancer finder man i smagen. Der er en subtil note af fennikel og anis samt rige noter af sorte kirsebær og blomme, der tilføjer saftighed. I denne overflod hersker en ramme af eg og tannin, der giver et blidt, muskuløst bid. Tekstureret, rig og afrundet  samt robusthed. Der der en smuk kompleksitet og bredde i denne vin.  En vin, der er skabt til lagring, men også til øjeblikkelig nydelse. Alc: 14% | TA: 5.8g/ℓ | RS: 2.4g/ℓ | PH: 3.49
Pris 909 SEK.

Taittinger Vintage Brut...

Årgang: 2015
Slot: Tattinger
Duften er præcis, ren og frugtig. Den bugner af aromatisk finesse og god mineralitet. Den livlige friskhed stammer fra aromaer af hvide blomster – appelsinblomst, limeblomst og kaprifolier, samt aromaer af lime og hvid fersken, delikat ledsaget af noter af let ristede mandler. Smagen er fyldig og frugtig med strejf af citrus, som giver fremragende balance mellem struktur og finesse. Dens næsten kridtagtige finish kærtegner ganen med en lang og dvælende saltholdig note. Champagnen er produceret på 50% Chardonnay og 50% Pinot Noir. Den har lagret 5 år på bærmen. Kan anvendes til Aperitif, skaldyr, fisk og lyst kød.   Alkohol: 12,5%
Pris 909 SEK.

Paul Laurent Brut Magnum,...

Årgang: NV
Slot: Champagne Paul Laurent
  Vinområdet Champagne ligger omkring 100 km fra Paris. Området er verdensberømt for sin produktion af mousserende vin. Champagne Paul Laurent, der producerer denne ”Brut”, ser det som sin fornemste opgave, at sørge for, at hver flaske de producerer afspejler kvaliteten og historien i regionen. Champagne Paul Laurent blev startet af Gilbert Gruet og hans kone Danielle i 1952 i byen Bethon under navnet Le Champagne Gruet. I 1993 ændrede virksomheden navn til Champagne Paul Laurent til minde om to familiemedlemmer. Da Gilbert døde i 1999 blev virksomheden overtaget af hans datter Jacqueline og hendes mand Bruno Heinrich. Jacqueline og Bruno fortsætter med at drive virksomheden i dag. Vinen er sammensat af 20% Chardonnay, 5% Pinot Meunier og 75% Pinot Noir. Vinen har tilbragt 2 år på flaske før degorgiering.   Flot blomst og lidt fersken i næsen. Lækker lidt cremet eksotisk smag, der slutter i læskende mineralsk bid. Flot ren og frisk Champagne. Til prisen er den uovertruffen.   Alkohol: 12% Restsødme: 9,5 gr/ltr
Pris 974 SEK.

2021 The Relic, Standish...

Årgang: 2021
Slot: Standish Wine Company
98 Point Wine Advocate (Robert Parker) 99% Shiraz og 1% Viognier fra gamle vinstokke.  Enorm dybde og intensitet i både farve og næse. Man fornemmer en oversøisk varme, men med kølige nuancer. Viognier´s hvide blomster anes under blomme, sød lakrids og varme grillkul. Olieret mundfyldene frugtsmag. Her er blåbær-, blomme-sødme, perfekt afstemt med syre og alkoholintensitet. Vinen besidder en sådan balance, at man tænker; "Jamen, - naturligvis!" I eftersmagen pirrer lakridsnoter tungen i det uendelige.     Vinen er naturligvis kraftig, men rank og spændstig som en europæisk Syrah. Her i huset er vi ikke i tvivl, - dette er noget af det bedste vi nogensinde har smagt fra Australien!   Alkohol: 16%
Pris 1.026 SEK.

2024 Lamella, Standish Wine...

Årgang: 2024
Slot: Standish Wine Company
4,6 Vivino 98 Points - Wine Advocate Standish Wine Company producerer en række enkelt marks vine fra forskellige dele af Barossa og Eden dalene. Denne er 100% Shiraz fra Hutton Vale Farm i Eden Valley. Dan Standish er en sjette generation af Barossan, og syv generationer af Angas-familien har arbejdet med Hutton Vale. Lamella er Shiraz med stor tæthed og renhed, men har også en følelse af elegance, der opretholdes gennem omhyggelig og følsom vinfremstilling. Stokkene er plantet tilbage i 1962 og står i 392 meters højde hvilket giver mere syre i denne vin end nogle af de andre vine fra Dan Standish. Dan Standish er en vigtig figur i Barossa. Han grundlagde The Standish Wine Company i 1999 og i 2000, efter at have forladt Torbreck  var han med til at stifte Massena, et andet mærke, der har spillet en vigtig rolle i omdefineringen af ​​moderne Barossa Valley. Han har også lavet vin i Californiens Napa- og Sonoma-dalene, Rioja i Spanien og Rhone-dalen i Frankrig. Hans mål er at fremvise nogle af Barossas fineste steder med forførende vine, der kombinerer kraft og finesse. Han har opbygget et ry for at kunne lave vine med en markant ’X-factor’. Lamella er forførende shiraz man bare må prøve. 100% Single Vineyard Shiraz Alkohol: 14,9%
Pris 1.221 SEK.

2024 The standish, Standish...

Årgang: 2024
Slot: Standish Wine Company
98  Wine Advocate ”The Standish” er produceret af Shiraz fra over 100 år gamle vinstokke. Da Dans´s forældres marker stort set aldrig har set en giftsprøjte, og derfor ville kunne gå under betegnelsen ”økologisk dyrket”, er mosten gæret på vildgær. Vildgæren er meget sart, og kan slås ihjel blot ved at bruge svovl-sprøjten lidt for heftigt, men fra familien Standish´ marker er gæren sprællevende og er med til at give vinen langt flere nuancer end hvis den var gæret på rendyrket gær. Efter endt gæring i åbne cementkar er skallerne blevet presset med en gammel ”Basket Press”, der er den mest skånsomme måde at presse på, når man ikke lige har råd til en hydraulisk presse. Dan Standish er en vigtig figur i Barossa. Han grundlagde The Standish Wine Company i 1999 og i 2000, efter at have forladt Torbreck  var han med til at stifte Massena, et andet mærke, der har spillet en vigtig rolle i omdefineringen af ​​moderne Barossa Valley. Han har også lavet vin i Californiens Napa- og Sonoma-dalene, Rioja i Spanien og Rhone-dalen i Frankrig. Hans mål er at fremvise nogle af Barossas fineste steder med forførende vine, der kombinerer kraft og finesse. Han har opbygget et ry for at kunne lave vine med en markant ’X-factor’. 100% Single Vineyard Shiraz Alkohol: 14,9%
Pris 1.221 SEK.