Ost

Vinguide_Ost.png

Vin til ostebordet

Vin og ost er en fantastisk kombination, og kan få en hver mæt gæst til at føle, at de lige har plads til lidt mere... det er en kombination man aldrig bliver træt af. 

Guide til et lækkert & hurtigt ostebord:

  • Find et stort spækbræt, granitplade eller lagkagefad frem
  • Køb 5-8 gode oste. Tag udgangspunkt i forskellig smag, farve og konsistens. Nogle hårde oste, som fx vesterhavsost eller prima donna, nogle bløde cremede flødeoste og/eller gedeoste, nogle skimmeloste -fx blå kornblomst eller gorgonzola.
  • Beregn 200 gr. ost/gæst, hvis det er til hovedret.
  • Skær dine oste ud i forskellige "vinkler" og læg dem op på dit fad med god mellemrum imellem.
  • Find små fine skåle frem, og fyld dem med oliven, nødder, syltet frugt fx kvæde, pesto, løgkompot - og stil dem mellem ostene.
  • Fyld "huller" i fadet op med frugt som fx vindruer, blommer, figner, passionsfrugter osv.
  • Skriv ostens navn på små flag og stik dem i osten
  • Server med et udvalg af kiks og rugbrødschips.

Husk at tage ostene ud af køleskabet 30 minutter før de skal spises - så kommer smagen bedre frem.

Til ostebordet vælger de fleste rødvin eller portvin og det er en god ide.
Men serverer du rødkit- eller skimmeloste må du ikke undervurdere en sød hvidvin, som er fremragende til at forbinde det sure med det søde, kontra det salte og det fede. Vi anbefaler nedenstående vine, som vil klæde et hvert ostebord.

Der er 12 varer.

Viser 1-12 af 12 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Land: Frankrig
  • Land: Italien

BYO Gros Manseng N.24

Årgang:
Slot: Domaine Uby
Let dessertvin produceret på druen Gros Manseng, som trives godt i det sydvestlige Frankrig. Lækker duft af passionsfrugt og mango, cremet sødmefuld smag, hvor citrus og frisk syre letter de søde indtryk. Vinen kan med fordel anvendes til et ostebord eller en frugttærte. Alkohol: 11% Restsukker: 45 gr/ltr Syre: 5 gr/ltr 
Pris 119 kr.

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 195 kr.

2024 Blanc de Chasse-Spleen

Årgang: 2024
Slot: Château Chasse-Spleen Moulis
En fantastisk tør hvidvin fra Bordeaux! Første gang produceret i 1995 og blandt de bedste hvide Bordeaux vine. Château  Chasse-Spleen er en meget berømt ejendom i Bordeaux. Blanc de Chasse-Spleen kommer fra en 4 hektar stor vinmark plantet i 1990'erne. Vingården nyder godt af en enestående mangfoldighed af komplementære terroirer i Grand Poujeaux-sektoren. Denne hvidvin er en blanding af Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Den nuværende ejer Céline Villars tog over i år 2000 og er af samme familie som ejer en perlerække af slotte i Bordeaux: Château Gruaud-Larose 2. Cru Saint-Julien, Château Camensac 5. Cru haut-Médoc, Château Ferriére 3. Cru Margaux, Château Citran Haut-Médoc, Château La Gurgue Margaux og Château Gressier Grand Poujeaux Moulis. Château Chasse-Spleen er almindelig anerkendt som "en af de store" Bordeauxvine. 
Pris 269 kr.

2024 Pinot Grigio, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
91 point Houlberg Vinblog: Her kommer Pinot Grigio dog både fra klosterets marker i Bolzano og Eppan i 260-500 meters højde fra stokke i kalksten og grusholdig jord. Duften er blød, hvid frugt ... det er fersken, pærer og nogle lidt umamiagtige noter af brunet smør, nødder og sandaltræ ... meget rolig, tilbagelænet og stoisk i udtrykket, hvor man fornemmer en kæmpe blødhed. I munden er syreniveauet dog større, for vinen har mellem alle de bløde og hvide frugter en fin friskhed med friske grønne æbler samt grillet lemon, der så giver både syre og en smule bitterhed. Udover æblerne, så kommer der stikkelsbær, umodne ferskner og alt er meget rent, elegant og slet ikke så fed eller anonym, som vine på Pinot Gris nogle gange kan være.  Farven er gul, som en moden dansk kornmark suppleret med dansende grønne reflekser. Den dufter af frisk frugt, modne Williams-pærer, te og urter som mynte og citronmelisse - afrundes af smør og nødder. Herligt.  Smagen er fyldig og velstruktureret med modne grønne frugter, lidt sødme fra pærer og en frisk elegance fra urter. Lang og let bitter afslutning – ideel til retter med grønsager og fisk – en hyggesnak på terrassen eller som ledsager til desserter med frisk flødeost.  13,50 % vol.
Pris 229 kr.

2018 Lenz Gewurztraminer,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Blomst, ananas, abrikos og let pirrende krydderi i næsen. Sødmefuld mundfyldende frugt, der afbalanceres godt af et let krydret  bid. Velegnet til grillet fisk, krydrede fjerkræsretter eller blåskimmel ost. 13,5%
Pris 229 kr.

2021 Furd Pinot Gris,...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
Friske grønne æbler, lidt fersken og i særlig udpræget grad ananas i næsen. Pæn sødmefuld fedme i smagen, der rundes godt af, af et let krydret smag. I eftersmagen er det igen ananas og honning der tager over. En fantastisk vin til krydrede fiskeretter, fjerkræ eller ost. Vinen har Mélanie kald Furd, da druerne til vinen kommer fra en parcel på marken Furdenheimer Tal. Alkohol: 13,5%
Pris 229 kr.

2024 Sauvignon Blanc,...

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
92 point Houlbergs Vinblog: I næsen er der arketypiske Sauvignon Blanc noter, men de er blot meget bløde og blide ... hyld, stikkelbær, tomatstilke, solbærblade og en blød frugt med pærer, fersken, melon ... utrolig behagelig og rund med nærmest et feminint touch. Sådan er smagen egentlig også ... blid, rund og afdæmpet, men dog alligevel med en tilstrækkelig friskhed til at læne sig op af Sauvignon Blanc druens styrker, da en frisk og letbitter syre giver karakter, bid og sikrer rygrad. Læg dertil en letsaltet og kalket mineralitet, så får du en god og egentlig meget elegant Sauvignon Blanc Pinot Grigio er den hyppigst dyrkede sort i Alto Adige. En kompetent allrounder, der har en god balance mellem det friske og mere søde, så den er ideel til både gode stunder på terrassen og som vin til mad.    Lækker strågul Sauvignon Blanc. Duften er frugtagtig og med strejf af frisk fersken, modne stikkelsbær, brændenælde og citronmelisse. Særdeles flot og saftig Sauvignon med lidt salt og mineralsk islæt, cremet og fyldig, ekstremt elegant med sprød syre.   Flot ledsager til salater, skaldyr/fisk og dejlige hyggestunder på terrassen.  Alkohol: 13 %
Pris 239 kr.

2022 Château de Birot,...

Årgang: 2022
Slot: Château de Birot
Château de Birot, ligger 35 km sydøst for Bordeaux, i Béguey, det er en meget gammel ejendom, som blev bygget i begyndelsen af det 18. århundrede. Beliggende på et bjerg med udsigt over Garonne-dalen gøres alt for at fremme dyrkningen af vinstokke.  Denne hvidvine er det typiske udtryk for de store søde vine fra Cadillac-regionen. Vinen er produceret på 85% Semillon og 15% Sauvignon Blanc. Druerne kommer fra sent høstede druer og sorteringen forgår manuelt, derefter vinificeres de i rustfri ståltanke og noget af mosten i Barrique. Vinen aftappes efter 12 måneder for at opnå den bedste balance. Sauvignon Blanc spiller en vigtig rolle i blandingen, fordi den bringer en vis livlighed til vinen, nødvendig for den perfekte balance. Disse gyldne kvalitetsvine, præget af en perfekt balance mellem sødme og syre, udvikler sig over tid og meget frugtagtige noter giver gradvist plads til en cremet hed understøttet af komplekse aromaer. Mad- og vinparringen får sin fulde betydning, når man værdsætter disse søde vine. De vil passe perfekt til fjerkræ med let krydrede saucer, oste og ikke mindst desserter Alkohol: 12,5%
Pris 255 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 399 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Produceret på deklassificeret kommunevin fra Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Dette er på mange måder et røverkøb. Her er noget af dybden fra de store og noget dyrere vine, samt en sprød syre og en mineralitet som imponerer.  Perfekt vin til skaldyr. Alkohol: 12,5%
Pris 349 kr.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 599 kr.