Snacks, salater & tapas

Vinguide_Tapas.png

Snacks, Salater & Tapas

Her er vine, der kan stå for sig selv. De kan nydes som aperitif - til snack - en let salat - tapas eller skal der bare hygges på terrassen imens man venter på grillen, så passer disse vine rigtig godt. 
 
Lækker vin, som bare giver et perfekt følgeskab til ukompliceret mad, og sætter
godt gang i hyggen og snakken...

 

Der er 12 varer.

Viser 1-12 af 12 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Hvidvin
  • Type: Rødvin
  • Type: Tør hvidvin

2025 No.3...

Årgang: 2025
Slot: Domaine Uby
4,0 Vivino Vinen er produceret på 80% Colombard og 20% Sauvignon Blanc. Druerne er presset skånsomt, gæret ved lav temperatur og har hvilet på gæren efter gæring for at tilføje vinen dybde og kompleksitet. Vinen fremstår med forfriskende hyldeblomst og lime-næse. Smagen har god fedme, et lidt nødde-agtigt præg og et forfriskende citrus-bid i enden. Vinen er i det hele taget let drikkelig, rank, sprød og frisk. Storartet ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 11% Restsukker 5 gr./ltr. Syre: 5 gr./ltr.
Pris 119 kr.
  • -20%

2020 Soave Classico, Monte...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
Vinen er produceret 100% på druen Garganega. Høstet i starten af oktober, presset skånsomt og gæret og lagret på ståltank. Det er der kommet en skøn Soave ud af. Let, tør og aromatisk. En vin der vil passe fortrinligt til lettere fiskeretter, eller blot til en snack i utide. Alkohol: 12,5%
Normalpris 129 kr. -20% Pris 103 kr.

2025 Bianco di Custoza,...

Årgang: 2025
Slot: Monte del Fra
91/100 James Suckling  93/100 Luca Maroni  Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 135 kr.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 139 kr.

2022 Tokaji Dry Furmint,...

Årgang: 2022
Slot: Pajzos
3,9 Vivino Man har skriftligt bevis for, at druesorten Furmint blev dyrket i Tokaji-området allerede i 1600-tallet. Druen er mest kendt for sine søde dessert-vine, da den har et naturligt højt syre-indhold (a la Riesling), og af samme grund leverer et fantastisk samspil mellem syre og sødme. I denne udgave beviser den med bravour, at den kan meget mere end det meget søde. Her er den tør/halvtør, og det klæder den. Vinen er produceret på druerne: 86 % Furmint, 9 % af den lokale Hárslevelű og 5 % Muscat. Det er simpelthen en fornøjelse at både drikke denne vin og servere den for andre og se deres overraskelse. Det er så rent, så stilsikkert, så lækkert. Vinen dufter af sommerens blomster, friske grønne æbler og peberrod. Flot smag med lige dele søde og syrlige elementer. Frisk og spændstig i eftersmagen, med lidt tørret frugt og mandarin. Server den til en snack, eller til en krydret wok-ret. syre 5 g/l sukker 5 g/l alkohol 12,5 % vol.
Pris 149 kr.

2021 Grauburgunder, Weingut...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. Alkohol 12,5% Restsukker 5 gr/ltr Syre 6 gr/ltr
Pris 155 kr.

2025 Alte Reben, Schmitges,...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Vin fra nogle af de ældste vinstokke på Erdener Treppchen. Vinen bliver gæret i store træ fade og derefter modnet på granit fade. Den er sprød og har et strejf af ananas. I ganen er vinen kraftfuld og koncentreret med imponerende dybde og frugt. Denne Riesling er helt fin og afbalanceret, stram i sin syrlighed, som blandes med mineralsk livlighed og naturligvis med den salthed, der er så typisk for Mosel. 11,5% alkohol 15 g/l restsukker 7,5 g/l syre
Pris 229 kr.

Palmer Rosé porto

Årgang:
Slot:
GULD 2018 ved Women´s Wine & Spirits Awards  Palmer Pink Port er en lækkerbidsken en dejlig sommerdag, serveret kølig på terrassen. Den ultraflotte lyserøde farve er et forfriskende syn for øjet og smagen er ligeså læskende for ganen. Den flotte farve frembringes ved, at de blå Touriga Nacional-druer ( hele 90 % af mosten udgøres af Touriga Nacional og 10 % af Tinto Cao) har en begrænset kontakt med drueskindet i første del af gæringsfasen. Vinifikationen sker i Santa Comba da Vilarica i Douro Superior, hvorfra de håndhøstede druer hentes ind til det lille, men top-udstyrede vineri. Vinen spiller tilpas godt mellem det lettere sødmefulde og det læskende indtryk. Den har noter af røde sommerbær med milde toner af hindbær og jordbær. Opskrift på en skøn velkomstdrink - eller bare til grillaften med gode venner: 1 del Palmer Rosé portvin 2 dele Tonic m/hyldeblomst Nydes afkølet med masser isterninger, lidt frosne blåbær eller en kvist timian som pynt..... Alkohol: 19,5% Volume: 500 ml. 
Pris 199 kr.

2018 Lenz Gewurztraminer,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Blomst, ananas, abrikos og let pirrende krydderi i næsen. Sødmefuld mundfyldende frugt, der afbalanceres godt af et let krydret  bid. Velegnet til grillet fisk, krydrede fjerkræsretter eller blåskimmel ost. 13,5%
Pris 229 kr.

2022 Solaris Classic,...

Årgang: 2022
Slot: Skærsøgaard
5 stjerner af 5 Vinavisen.dk 2022: “Denne hvidvin dufter lifligt som en hel blomstereng og har en fyldig smag med en frisk syre, modne grønne druer, citrusfrugt og en lille honningnote  ud i den lange eftersmag. Den kan Skærsøgaard Vin og Danmark godt være stolt af. Nyd vinen godt afkølet til fx retter med fede fisk.” Enkeltdruevin af den lovende danske hvidvins-druesort Solaris med en dominerende smag af hyldeblomst, som en Sauvignon. Dufter af hyld og nyslåede nælder og i smagen er det lime og syltet pærer, hyldeblomstsaft og syrlige drops der dominerer. Den er frisk og fyldig med en rank syre der afrundes blidt af 5 gram restsukker. Den er indbegrebet af dansk sommer.  Restsødme: 5 g/l
Pris 230 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.

Aronia Likør, Skærsøgaard

Årgang: 2015
Slot: Skærsøgaard
Aronia likør – tilsmagt med æblelikør, slåen, kirsebær og vanille Skærsøgaard’s Aronia Likør er fremstillet af 2015’s høst af 243 kg af friske danske aronia-bær, som har været gæret og fadlagret indtil 2021, hvor den er tappet i 684 nummererede flasker. Likøren konserverer aronia-bærrets friskhed og høje indhold af anthocyaniner og flavonoider, og alkohol, som giver en lang holdbarhed – selv efter åbning. Alkohol: 18% Vol Sødme 110 g/L
Pris 260 kr.