Fisk

Vinguide_Fisk.png

Fisk & vin

Fisk kan tilberedes på uendeligt mange måder og alt efter hvilken fisk du vælger som råvare, så er der også meget stor forskel i smag og fedtindhold.
Denne kategori burde faktisk være inddelt i flere underkategorier alt efter fisketype og krydring af retten. Så hvis din ret er godt krydret - så kan du med stor fordele anvende vinene herunder. 

Er din ret mere smagsneutral både i fisk og krydring, så finder du vine, som passer meget bedre til din ret under "Skaldyr"

Så er din fiskeret godt krydret - så er vores bud her...
 

Der er 4 varer.

Viser 1-4 af 4 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Mendoza
  • Region: Pays d´Oc

2025 Vignerons du...

Årgang: 2025
Slot: Vignerons du Narbonnais
6 stjerner i Den korte Avis: Hvis man holder af smagen af Chardonnay-drue fra ”gamle” dage, da Chardonnay blev lagret på nye egetræsfade og havde en kraftig smag vanilje, så er det, man får med denne vin. I dag er trenden modsat. Her holder man vinen væk fra træ for at fremelske så megen frugt som muligt. Den aktuelle fra Narbonne i Sydfrankrig er cremet og fed og er en perfekt ledsager til eks. en laksefilet 4,1 Vivino Smagen af denne vin er som et strejf af en svunden tid. Vi er tilbage til dengang al Chardonnay skulle gæres på træfad og have krydret vanille-karakter. Den gang skulle alt være på træ, i dag skal al vin helst produceres uden. Hos Vignerons du Narbonnais deler man ikke helt den moderne opfattelse. Her elsker man en cremet, fed Chadronnay med masser af fad, - så det er det du får! Druerne til vinen hentes på kalkholdige skråninger lige nord for Narbonne, både den karakteristiske jordbund, samt de steghede dage i Sydfrankrig kan smages i den færdige vin. Vinen vil være en perfekt ledsager til kylling eller fiske retter med fedme. Alkohol: 13 %
Pris 139 kr.

2023 Chardonnay, Domaine la...

Årgang: 2023
Slot: Domaine la Grange
Domaine La Grange ejes af Pierre Degroote der oprindeligt er fra Belgien. Hans forældre solgte landbrugsmaskiner af mærket John Deere, så landbrug havde han på en eller anden måde under huden da han på en sommerferie i Midi, i en alder af 20 år forelskede sig i en lokal pige. Han besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig. I 1989 blev Domaine la Grange sat til salg og Pierre tøvede ikke. Han var overbevist om, at vinområdet Languedoc havde et kæmpe potentiale rent kvalitetsmæssigt. Man må sige, at han fik ret. Hans egne vine er ingen undtagelse. Du får helt fantastiske kvaliteter, til meget små penge. Druerne til denne vin er afstilket og sendt direkte i pressen uden skindkontakt. Dernæst er mosten klaret ved en nedkøling til 10 grader i 24 timer. Herved bundfældes de rester der måtte være af drueskind eller kød i mosten. Den rene most er dernæst pumpet i gæringskarret og har gennemgået en kølig med en specielt udvalgt gær, som er meget anvendt i Bourgogne. Efter endt gæring har 60% af vinen lagret på nye egetræsfade.  Alkohol: 12,5%
Pris 125 kr.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 139 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.