Fisk

Vinguide_Fisk.png

Fisk & vin

Fisk kan tilberedes på uendeligt mange måder og alt efter hvilken fisk du vælger som råvare, så er der også meget stor forskel i smag og fedtindhold.
Denne kategori burde faktisk være inddelt i flere underkategorier alt efter fisketype og krydring af retten. Så hvis din ret er godt krydret - så kan du med stor fordele anvende vinene herunder. 

Er din ret mere smagsneutral både i fisk og krydring, så finder du vine, som passer meget bedre til din ret under "Skaldyr"

Så er din fiskeret godt krydret - så er vores bud her...
 

Der er 6 varer.

Viser 1-6 af 6 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Ahr
  • Region: Bourgogne
  • Region: Mendoza
  • Region: Sicilien

2025 Grillo, IGP Terre...

Årgang: 2025
Slot: Viticola Tola
89 point Din Vinguide Grillo er en af de lokale sicilianske hvidvinsdruer, der trives fantastisk i det varme klima, og som formår, at bevare noget syre og friskhed - varmen til trods. Druerne er håndplukket, og dernæst bragt til nedkøling til 4 grader i en ståltank, hvor mosten har fået lov til at trække aromaer af skindet i 18 timer. Det har skabt en fyrig blomsterbouquet med akacie og rapsmark i fuldt flor. Let cremet frugt på tungen, suppleret med stringent mineralitet. Dvælende flintet frisk bid i enden. Formidabel vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 13%
Pris 129 kr.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 139 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Weissburgunder (Pinot Blanc), er en fremragende ledsager til mad takket være dens tørre karakter. Vinen dufter af pære og kvæde. I smagen finder man en vin med krop og syre er i perfekt balance. En elegant hvidvin, der ikke mangler noget. 12% 
Pris 205 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.