Vildt med fjer

Vinguide_Vildt med fjer.png

Vildt med fjerkræ & vin

Det smager af mere end kylling og kalkun, men af mindre end vildt uden fjer.

Til vildt med fjer skal du gå efter lette saftige rødvine. Bourgogne er altid godt til vildt med fjer,

men der findes også andre muligheder.

Vi har samlet vores bud på et godt glas vin til fasan, and, agerhøns, gæs og snepper... osv. 

Der er 2 varer.

Viser 1-2 af 2 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Region: Mosel
  • Region: Valpolicella Classico, Veneto

2020 Valpolicella Classico...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en ægte Valpolicella-vin fra de berømte marker rundt om landsbyen Fumane i Veneto provinsen. Den er stukket sammen af druerne Corvina, Rondinella og Molinara og passer fantastisk sammen med de andebryster, som for tiden er på udsalg i supermarkederne. Smag og duft er gennemsyret af mørke kirsebær, og i den lange finish er der både noter af bitter chokolade og kaffe. Druerne til denne vin kommer fra nogle af de bedste besiddelser omkring byen Fumane i Valpolicella. Vinen har lagret 12 måneder på både store gamle træfade og en lille del på barriques. Den besidder en flot rubinrød farve. Mørke modne kirsebær, friskkværnet peber, kardemomme, nelliker samt lidt mokka i næsen. Delikat nærmest balsamerende frugtsmag med kirsebær og let krydderi i munden. Flot lang og dvælende eftersmag med lidt bitter chokolade og mokka-toner. Den dufter af jul, og er en af vores varmeste anbefalinger i sin prisklasse til juleand med rødkål og hvad der til ellers hører. Alkohol: 13,5%
Pris 195 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.