Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Mousserende vin
  • Land: Australien
  • Land: Italien
  • Land: Sydafrika

Spumante Bardolino...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Dette er en tør Spumante produceret på druerne 90% Corvina og 10% Rondinella, samme druer som anvendes til Valpolicella. Druerne er vinificeret med kort skindkontakt for at give den flotte "laksede" farve, samt smag af røde bær. Grundvinen er senere gæret anden gang på tryktank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk duft af fersken og jordbær og er elegant og frisk. En fantastisk aperitif imens man venter på nogen eller noget. Alkohol: 12% Restsukker: 14 gr/ltr
Pris 149 kr.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 179 kr.

Rutherglen Tawny, Chambers...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
95 Point Halliday Wine Companion 5 stjerner fra Houlberg: "Australsk bud på en portvin … lavet på samme måde og det er så Chambers Rosewood Vineyards’ Rutherglen Tawny. Det dufter også som god Tawny portvin, har en moden duft, søde samt tørrede blommer, figner, overmodne kirsebær, godt med både egetræ og fad, nøddeagtige elementer, men alligevel med en lethed, der er kombineret med noget alkohol, der lige får markeret sig. Det smager sgu også godt … moden, blød med tørrede blommer, figner samt en dejlig sødme. Der er let honning, nødder og virker også meget tør, selvom der selvfølgelig er godt med sødme, fad og igen et let alkoholvarme, der får dig til at smile og varme kroppen, hvorved jeg har den til 91 point" Denne lækre og lette Tawny dufter af blommer, figner, stuvede rabarber og fad. Farven er valnød, kobber samt transparant og stilen er tør men samtidig let og bør nydes ved ca. 16 grader. Den er produceret på Cornifesto, Graciano, Grand Noir, Grenache, Muscadelle, Shiraz, Tinta Roriz og Touriga Nacional. Restsukker 117.4g/L Ph 3,43 17,8 % alkohol
Pris 199 kr.

2020 Cape Vintage Port,...

Årgang: 2020
Slot: David Finlayson
Platter’s Wine Guide by Diners Club 2023 - 4 Stars 90 Point Tim Atkin MW Special Report 2022 Fremstillet i den traditionelle "vintage port-stil" af druer, der er specielt dyrket til dette formål i et varmt, tørt mikroklima. "Denne vin betyder noget helt særligt for mig som vinmager og er en del af min rejse i livet og vinen i Sydafrika, deraf navnet, Camino Africana, "The African Way". David Finlayson" I denne skønne hedvin (portvin) finder du en forfinet smag af honning, mineraler, vanilje, mandler og dybde noter af modne røde frugter. Skøn til desserter, oste (både bløde/hårde) eller ved brændeovnen en vinteraften. En lille perle fra Sydafrika.  Alkohol: 19%
Pris 249 kr.

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 249 kr.

2022 De Morgenzon MCC...

Årgang: 2022
Slot: De Morgenzon
91 points Tim Atkin 4 Stars Platter’s Wine Guide  Denne fantastiske mousserende vin åbner med en udsøgt buket af sprøde grønne æbler, frisk citrus og antydninger af hvide blomster, efterfulgt af en nuance af ristet brioche fra flaskelagring. En fin mousse og forfriskende syre giver en bemærkelsesværdig forfriskende drikkeoplevelse. Alc 12.31% TA: 7.4 g/l pH:3.14 RS: 3.4 g/l
Pris 299 kr.

Silverthorn The Genie MCC NV

Årgang:
Slot: Silverthorn
Genie blev håndhøstet midt i februar tidligt om morgenen ved 19 grader Celsius. Druerne blev presset i hele klaser med en meget lav udvindingsgrad på kun 500 liter pr. ton – dette sikrer, at der ikke ekstraheres bitre tanniner, og efterlader saften med en smuk lys lilla farve. Farven udvikler sig gradvist til en lakserosa farve. Gæringen fandt sted i en rustfri ståltank ved 15 grader Celsius. Sekundærgæring fandt sted på flaske, og vinen tilbragte mindst 15 måneder på bundfaldet, hvorefter den blev manuelt renset og degorgeret. Åndens ikon Magi på flaske! Ånder, der er dybt forankret i persisk folklore, beskrives bedst som frivillige ånder dannet af røgfri ild. Ånder, der er i stand til at bruge deres kraft til at skabe enten magi eller ballade, blev populariseret i eventyrene fra Tusind og én nat. Traditionelt er roséchampagne lavet af to røde druesorter, nemlig Pinot Noir og Pinot Meunier. Med Silverthorn The Genie brød vi reglerne. Vi omfavnede Åndens frivillige ånd og valgte noget langt mere dristigt og eksotisk og brugte Shiraz, en gammel druesort, der stammer fra Persien. Alc – 12.0%   |   RS – 7.0g/l   |   pH – 3.01   |   TA – 6.3g/l
Pris 299 kr.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 349 kr.