Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 6 varer.

Viser 1-6 af 6 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Hvidvin
  • Type: Mousserende vin
  • Land: Italien

Spumante Bardolino...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Dette er en tør Spumante produceret på druerne 90% Corvina og 10% Rondinella, samme druer som anvendes til Valpolicella. Druerne er vinificeret med kort skindkontakt for at give den flotte "laksede" farve, samt smag af røde bær. Grundvinen er senere gæret anden gang på tryktank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk duft af fersken og jordbær og er elegant og frisk. En fantastisk aperitif imens man venter på nogen eller noget. Alkohol: 12% Restsukker: 14 gr/ltr
Pris 149 kr.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 179 kr.

2024 Pinot Grigio, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
91 point Houlberg Vinblog: Her kommer Pinot Grigio dog både fra klosterets marker i Bolzano og Eppan i 260-500 meters højde fra stokke i kalksten og grusholdig jord. Duften er blød, hvid frugt ... det er fersken, pærer og nogle lidt umamiagtige noter af brunet smør, nødder og sandaltræ ... meget rolig, tilbagelænet og stoisk i udtrykket, hvor man fornemmer en kæmpe blødhed. I munden er syreniveauet dog større, for vinen har mellem alle de bløde og hvide frugter en fin friskhed med friske grønne æbler samt grillet lemon, der så giver både syre og en smule bitterhed. Udover æblerne, så kommer der stikkelsbær, umodne ferskner og alt er meget rent, elegant og slet ikke så fed eller anonym, som vine på Pinot Gris nogle gange kan være.  Farven er gul, som en moden dansk kornmark suppleret med dansende grønne reflekser. Den dufter af frisk frugt, modne Williams-pærer, te og urter som mynte og citronmelisse - afrundes af smør og nødder. Herligt.  Smagen er fyldig og velstruktureret med modne grønne frugter, lidt sødme fra pærer og en frisk elegance fra urter. Lang og let bitter afslutning – ideel til retter med grønsager og fisk – en hyggesnak på terrassen eller som ledsager til desserter med frisk flødeost.  13,50 % vol.
Pris 229 kr.

2024 Sauvignon Blanc,...

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
92 point Houlbergs Vinblog: I næsen er der arketypiske Sauvignon Blanc noter, men de er blot meget bløde og blide ... hyld, stikkelbær, tomatstilke, solbærblade og en blød frugt med pærer, fersken, melon ... utrolig behagelig og rund med nærmest et feminint touch. Sådan er smagen egentlig også ... blid, rund og afdæmpet, men dog alligevel med en tilstrækkelig friskhed til at læne sig op af Sauvignon Blanc druens styrker, da en frisk og letbitter syre giver karakter, bid og sikrer rygrad. Læg dertil en letsaltet og kalket mineralitet, så får du en god og egentlig meget elegant Sauvignon Blanc Pinot Grigio er den hyppigst dyrkede sort i Alto Adige. En kompetent allrounder, der har en god balance mellem det friske og mere søde, så den er ideel til både gode stunder på terrassen og som vin til mad.    Lækker strågul Sauvignon Blanc. Duften er frugtagtig og med strejf af frisk fersken, modne stikkelsbær, brændenælde og citronmelisse. Særdeles flot og saftig Sauvignon med lidt salt og mineralsk islæt, cremet og fyldig, ekstremt elegant med sprød syre.   Flot ledsager til salater, skaldyr/fisk og dejlige hyggestunder på terrassen.  Alkohol: 13 %
Pris 239 kr.

2023 Gewürztraminer,...

Årgang: 2023
Slot: Muri-Gries
I modsætning til Alsace laves Gewürztraminer traditionelt til en tør vin i Alto Adige. Farven er bleg guld og vinen dufter skønt af rosenblade, nelliker og en lille smule røg.  Smagen er elegant og fyldig og domineres af modne gule frugter, friske krydderier og rosenblade.  Afrundes med en fin finish.  Det er en meget aromatisk vin - perfekt til aperitif om sommeren, og også fremragende til mad, som fx sushi, wokretter og salater med fx kylling.   14,50 % vol.
Pris 239 kr.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 349 kr.