Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin
  • Region: Baden
  • Region: Bourgogne
  • Region: Mosel

2021 Grauburgunder, Weingut...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. Alkohol 12,5% Restsukker 5 gr/ltr Syre 6 gr/ltr
Pris 155 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 449 kr.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.