Der er 15 varer.

Viser 13-15 af 15 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Baden
  • Region: Custoza, Veneto
  • Region: Navarra
  • Region: Piemonte
  • Region: Rutherglen
  • Region: Weinviertel

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 249 kr.

2020 Opal, Weinviertel,...

Årgang: 2020
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Vinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage. Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,0 gr/ltr Syre: 5,6 gr/ltr 
Pris 265 kr.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 449 kr.