Vin & mad guide

MINIGUIDE TIL VIN OG MAD

Hvilken vin skal jeg vælge til ost ? Hvilken vin passer til vildt ? Kan man kun drikke hvidvin til fjerkræ ? Det er bestemt ikke lige meget hvilken vin du vælger – for vinen kan tage dine retter til nye højder ved at understøtte retten, eller vinen kan ødelægge retten ved at overdøve de forskellige smagsnuancer.

I denne guide får du Propperiets anbefalinger af hvad du skal serverer til dine lækre retter.

Guiden kan hjælpe dig i en bestemt retning alt efter hvad kød du har valgt, men vi kender ikke dit tilbehør og sauce, så derfor skal du arbejde ud fra følgende regel: Jo mere sødme i retten, jo mere sødme i vinen. Jo tættere, kraftigere og federe sauce, des kraftigere vin - og omvendt.

Men saucen er jo som regel bestemt af kødet. Derfor tager vores guide udgangspunkt i kød-typen.

Hvad skal du servere ?

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 375
  • Indhold: 500
  • Vingårdens navn: Monte del Fra
  • Vingårdens navn: Weingut Schmitges

Halvflaske: 2023...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken.  Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 79 kr.

Halvflaske: 2025 Riesling...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Kølig afdæmpet næse med lidt fersken og blomst. Smagen byder på cremet delikat frugtsmag og en stringent mineralitet, som løfter denne vin til et niveau hvor den slet ikke hører hjemme. Et brag af en vin til en meget, meget fornuftig pris. Drik den som ledsager til lette fiskeretter, suppe, sushi eller tærter. Restsukker 8,9 gr./ltr. Syre 6,9 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 85 kr.

Halvflaske: 2020 Erdener...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
5 kokkeknive i Gastromand Skøn næse af syltet citrusskal og jasmin. Fremragende harmonisk mund med perfekt balance mellem syre og sødme. Herlig vin med et langt liv foran sig. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 175 kr.

2017 Monastero, Passito...

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Vinen består af 60% Garganega, 15% Sauvignon, 15% Chardonnay dyrket i Custoza. Druerne høstes i september, tørres i samme lokaler som druerne til Amarone, og presses først når de ligner store rosiner. Efter endt gæring lagres vinen 6 måneder på egetræsfade. Vinen besidder en flot dyb gylden farve. Den dufter af akacieblomster, nødder og lyse rosiner. Besidder stor cremet sødme, men også frisk syre. Lækker sødmefuld eftersmag, der pirrer med sødmefulde krydderier. En fantastisk vin til ikke alt for kraftige desserter. Et islæt med jordbær/rabarber vil være vellykket, men også til en fromage med lidt røde bær - som for eksempel "Kejserinde-ris", der med fordel kan serveres juleaften.  Alkohol: 13,5%  Restsukker: 110 gr/ltr Syre: 5,3 gr/ltr 
Pris 199 kr.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 349 kr.