100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 10 varer.

Viser 1-10 af 10 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Azul y Garanza
  • Vingårdens navn: Château Malijay
  • Vingårdens navn: Domaine du Grand Tinel
  • Vingårdens navn: La Bioca
  • Vingårdens navn: Ottella

2022 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2022
Slot: Château Malijay
5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Mums ... igen arketypisk Rhône, hvor der er brombær, kirsebær og enebær, garvet læder, røget kød, blæk, grafit, garrique, grønne urter, tør engelsk lakrids, peber og så samtidig en sødme, som virkelige lige binder alle duftene godt sammen og gør vinen indtagende. I munden smages sødmen også, men det er sammen med peber, et tørt tannisk bid, lidt bitterhed og en kødfuld frugt af blommer, sorte kirsebær og brombær, sød finsk og tør engelsk lakrids ... hvor er det bare skruet godt sammen og balanceret. 3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Denne Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Carignan, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring er den lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder. Mørkere, dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Vinen dufter af brombær, blomme, og lavendel. Flot bærsødme i smagen, men stadig frisk syrlighed. Super intensitet. Eftersmag med varme krydderier og tørt fast peberbid. En perfekt vin til retter med kalv- eller svinekød. Alkohol: 13,5%
Pris 139 kr.

2020 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2020
Slot: Domaine du Grand Tinel
- Médaille d’argent au Concours des Vignerons Indépendants 2023 - 1 * Guide Hachette 2023 (août 2022) - Drink Rhone, John Livingstone-Learmonth (Oct 2021): **(*) Vinen er primært produceret på Grenache med en lille del Carignan iblandet. Druerne til vinen er høstet fra vinstokke på omkring 35 år og høstudbyttet ligger på mellem 25 og 45 hl/ha alt efter om andelen af vinen stammer fra deklassificeret Châteauneuf-du-Pape eller ordinær Côtes du Rhône. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12-16 måneder på store gamle træfade. Vinen fremstår med en forholdsvis lys rubinrød farve. I næsen mødes man af jordbær og varme krydderier. Smagen besidder medium fylde med pæn bærsødme og ender i et fint bid med peber og ribs. Fantastisk vin til vildt. Alkohol: 14,5%
Pris 139 kr.

2017 La Part des Anges,...

Årgang: 2017
Slot: Château Malijay
Decanter Bronze 2021 Gold medaille concours vignerons indépendants 2020     Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne prestige Côtes du Rhône er 80% Syrah og 20% Grenache med 12 måneders fadlagring. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet.   Vinen fremstår med en mørk dyb violet farve. Den dufter fortryllende af brombær, blåbær og solbær med et strejf af chokolade og sort peber. Sublim delikat frugtfylde i munden. Her er masser af bær, kærnemælksagtig fylde og syrlighed. Lækker eftersmag med blomme og peber. Helt og aldeles fremragende glas Côtes du Rhône. Flot vin til vildt eller kalvekød.   Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2021 Barbera d´Alba,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
Vinmarken San Sebastiano i Monforte d´Alba købte La Bioca af familien Zabaldá, der har fået lov at lægge navn til denne herlige drik. Halvdelen af vinen har lagret på 2-3 år gamle franske egetræsfade, resten på rustfrit stål. Vinen dufter af jordbærkompot, sød lakrids, friske høballer og med en underliggende blomsteragtig karakter, der letter og løfter. Vinen besidder en fantastisk elegance. Den er let af struktur, men med et sødmefuldt krydderi der skaber dybde og kompleksitet, som var det en Barolo vi havde fat i. Lækker vin, som man ikke kan få nok af. Drik den til dyr med vinger. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2021 Gemei, Ottella, IGP...

Årgang: 2021
Slot: Ottella
Rødvin produceret i bakkedragene i det sydlige Lugana. Vanvidslækker duft, med turbo på frugten. Her er brombær, solbær, kongen af Danmark bolsjer og marcipan. Mellemfyldig smag med masser af frisk frugt. Eftersmagen byder på behageligt bid med dvælende lakrids. En super vin til en let afkøling og et grillet stykke fjerkræ. Vinen er produceret på 40% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 40% Corvina, Molinara og Rondinella. Alkohol: 14%
Pris 159 kr.

2019 Valpolicella, Ripa...

Årgang: 2019
Slot: Ottella
Der var engang. Engang hvor producenterne i Valpolicella Classico kunne hævde, at alt hvad der lå udenfor deres område var ligegyldigt. Betingelserne for at producere stor vin i Valpolicella var kun til stede i "Classico" området - det oprindelige Valpolicella. Men uha, de skal stå tidligt op og sadle hesten i Classico-området hvis de skal følge med det der foregår i "det nye" Valpolicella. Et af de seneste bud på hvordan top Valpolicella skal smage finder vi nær byen Romagnano, i dalen nord for Verona. Her ligger vingården Ripa della Volta, som i 2013 blev erhvervet af huset Ottella, der normalt hører til i Lugana.  Vinen er økologisk og produceret på druerne Corvina 70%, Corvinone 20%, samt de sidste 10% bestående af Oseleta,Spigamonte, Corbina, Turchetta. Efter endt gæring har vinen tilbragt 10 dage sammen med gærresterne Vinen dufter af kirsebær og hindbær og roser - og er meget feminin . Saftig og læskende smag, med kirsebær, flot syre, moden og harmonisk.  Alkohol: 12% Restsukker: 1 gr/ltr Ekstrakt: 26 gr/ltr Syre 6,2 gr/ltr
Pris 149 kr.

2021 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 189 kr.

2021 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2021
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14%
Pris 179 kr.
2017 Daje Mach, Verduno Pelaverga, La Bioca

2020 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2020
Slot: La Bioca
5 stjerner i Extra Bladet: På druen pelaverga fra byen Verduna i Piemonte. Her har den sin egen DOC og dyrkes kun her. En meget lys vin med hindbær, jordbær og citrusnoter i smagen. Flot balance og en spændende vin som i stil ligger mellem en nebbiolo og en pinot noir.  90 Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2020 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 189 kr.

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 199 kr.