Der er 38 varer.

Viser 13-24 af 38 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Château Malijay
  • Vingårdens navn: La Bioca
  • Vingårdens navn: Olivier Leflaive
  • Vingårdens navn: Viticola Tola
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten

2022 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 219 kr.

2022 Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 195 kr.

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 195 kr.

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 245 kr.

2022 Granduca Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Viticola Tola
Lavet udelukkende af nøje udvalgte Chardonnay-druer. Høsten finder sted i slutningen af ​​august. Druerne håndplukkes og afkøles ved hjemkomst til vingården, og mosten fermenteres i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Vinen lagres 6 måneder på fransk egetræ og slutter med yderligere seks måneder i flasken, inden den bliver fri givet til salg. Farven er intens strågul, i næsen finder du abrikos, pære og en strejf af vanilje fra fadlagringen. Den er kraftig og vedholdende i ganen. Den er den perfekte ledsager til fisk, kødretter, halvmodnede oste samt retter baseret på hvidt kød.
Pris 199 kr.

2019 Neuenahrer,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
En Pinot Noir for den kræsne vinelsker, der sætter pris på elegance, finesse og stor smag. Kåret til Bedste Køb af Rene Langdahl 5,5 Thumbs Up Houlbergs Vinblog:  "Smagsmæssigt er vinen cremet , men har en meget syrlig, frisk frugtsyre med ribs, rabarber, hindbær, syrlig/søde kirsebær, lidt søde krydderier, meget livlig, luftig og utrolig venlig. Det er en utrolig nem drikkevenlig vin, meget smagfuld, rund, elegant og lækker. Jeg har fra første fløjt været begejstret for Burggarten og denne vin forstærker bare denne forelskelse" Pinot Noir fra markerne omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sed let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 255 kr.

2024 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2024
Slot: La Bioca
Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2024 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 219 kr.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Produceret på deklassificeret kommunevin fra Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Dette er på mange måder et røverkøb. Her er noget af dybden fra de store og noget dyrere vine, samt en sprød syre og en mineralitet som imponerer.  Perfekt vin til skaldyr. Alkohol: 12,5%
Pris 349 kr.

2020 Walporzheimer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 355 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.