Tyskland

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Sød hvidvin
  • Type: Tør hvidvin
  • Indhold: 750
  • Vingårdens navn: Karl Erbes
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten

2024 Blanc de Noir...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Ved hjælp af et nænsomt pres af de røde druer, så bitterstoffer og farveudtræk undgås, så producerer Burggarten denne hvidvin på en traditionel rødvinsdrue. Fænomenet er udbredt i Champagne. Hos Burggarten producerer man en usædvanligt fræk hvidvin på Pinot Noir. Den har virkelig tyngde og fylde som en let rødvin, og så alligevel slet ikke - for den er frisk, læskende og lækker som en hvidvin. Vinen dufter af grønne jordbær og en anelse fersken, det er i munden der sker underværker. Vinen har en lækker cremet mundfylde, der går over i ren power. Grønne jordbær går igen, hvid peber og en mineralitet, hvor man næsten kan smage den skifer druerne er blevet skabt i. Super vin til en salat, eller sågar til en ret med kylling. Alkohol: 12,5% Restsukker: 7 gr/ltr Syre: 7,1 gr/ltr 
Pris 205 kr.

2022 Ürziger in der...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 255 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.