Tyskland

Der er 32 varer.

Viser 1-12 af 32 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin
  • Type: Sød hvidvin

2015 Heimesheimer...

Årgang: 2015
Slot: Weingut Burggarten
91 point - VinGuiden "Fyldig pinot med modne, røde blommer og syltet hindbær. Fadpræget er velafbalanceret og giver fin tyngde og struktur til vinen. Vin i den mere tætte stil men fungerer rigtig godt" Pinot Noir fra marker omkring byen Heimesheim hvor Burggarten´s gård ligger. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Stor dybe i næsen med skovbund, jordbær og sød lakrids. Tæt og kompleks Pinot Noir i munden, hvor vinen pirrer med røde bær, kamfer og lakrids. Flot vedvarende eftersmag med lidt tørret frugt og masser af peber. Alkohol: 13,5% Restsukker: 3,2 gr/ltr Syre: 5,5 gr/ltr
Pris 299 kr.

2016 Neuenahrer Sonnenberg...

Årgang: 2016
Slot: Weingut Burggarten
93 point og 5 stjerner i JyllandsPosten: "FLOT vin som kræver noget af sine omgivelser" Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer over byen Neuenahr. Her stortrives Pinot Noir. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år. Man mødes af masser af m ørke saftige sødmefulde og friske kirsebær i både duft og smag. Derudover byder duften på skovbund, mokka, peber og lakrids. Dyb og kompleks i munden, hvor kirsebær dominerer. Mørk dyb og intens i sit udtryk. Slutter i et dvælende bid med friskkværnet peber og let tannisk bid. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,7 gr/ltr Syre: 5,7 gr/ltr 
Pris 389 kr.

2016 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2016
Slot: Karl Erbes
94 point i Mosel Fine Wines "This Eiswein was harvested at 138° Oechsle on December 5, 2016. It offers a hugely aromatic and very pure nose of fruit salad, mint, fine herbs and a hint of slate. The wine proves driven by the fruity side on the palate, but the Eiswein acidity bite does not come through on the palate, it is rather the fruity side enhanced by a zesty acidity. The finish of this “Auslese GK Eiswein” styled wine is juicy and elegant." 93 point i Robert Parkers Wine Advocate "The 2016 Ürziger Würzgarten Riesling Eiswein is concentrated and ripe on the nose, though not as precise and clear as the perfect Eiswein should be. On the palate, however, this is a very fine and elegant, wellbalanced and delicate Riesling with vegetal flavors in the aftertaste. It is dense and velvety textured and shows nice, ripe and vital acidity. 215 grams per liter of residual sugar. A total of 180 liters were produced. 375-ml bottles. Tasted February 2018."
Pris 749 kr.

2017 Neuenahrer Schieferlay...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
Det skrev Houlberg om 2015: 6 ud af 7 fra Houlberg´s Blog   "Duftmæssigt er det klassisk Spätburgunder … landlig, animalsk, luftig, let og svævende aroma med jordbær, hindbær, rabarber, en smule skov, røg, mineraler, kamfer, gran, nelliker, mørk chokolade samt både vanilje og kanel. I munden er den rank, spændstig og røget med gran, blød og cremet med syrlig og frisk frugtsyre fra hindbær, tranebær samt en smule kirsebær, røg og røget mineralitet. Det smager sgu da bare forrygende godt, så klart 95 point" Vi er enige med Houlberg - her er tale om en feinschmecker vin, som virkelig tager kegler. En rigtig herrevin med stor kompleksitet - masser af lag og en fortryllende smag, som bare bliver ved og ved. Det her er en perle fra Burggarten og et must have for vinentusiaster.  Alkohol: 13,5%
Pris 499 kr.

2017 Walporzheimer...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
93 point af Gault-Millau 6,5 af 7 stjerner på Houlbergs Vinblog " Det er kirurgisk præcisionsarbejde. Vi hoster fluks op med 6½ fede tommelfingre med en overbevisning om, at lidt alder vil bidrage med den sidste halve fingerspids. Amen." Ubetinget en af de bedste marker i Ahr dalen. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er enestående. Burggarten producerer 500 liter om året fra marken, og de er solgt inden vinen er tappet, så vi er meget taknemmelige for, at have lidt på lager. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år.  Vinen dufter af kirsebær, mørke blommer, kærnemælk og nybagt rugbrød. Det er lag på lag-vin det her. Det pirrer og prikker med frisk kirsebær i smagen og tannin med godt bid. Masser af pirrende krydderi og peber i eftersmagen. Kæmpe potentiale. Bør gemmes 5-10 år minimum. Alkohol: 13,5% 
Pris 599 kr.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 599 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 399 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 549 kr.

2018 Frühburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
5½ stjerne på Houlbergs Vinblog "Æterisk let, syrlig og krydret. De lyse frugter er skønne, friske og syrlige, ribs, hindbær og umodne kirsebær. Syren er frisk og letlevende, letheden bedårende og sammenlagt en frisk, syrlig, blomsterrig vin." Pinot Noir Précoce er som navnet antyder en mutation af Pinot Noir. Mutationen er blevet rendyrket, da den har Pinot Noir´s indsmigrende karakter, men opnår denne på en langt kortere vækstsæson end Pinot Noir. I Tyskland kaldes sorten for Frühburgunder og dyrkes med stor succes i det kølige klima.  Burggarten´s Frühburgunder behandles på samme måde som husets Spätburgunder. Vinen har tilbragt et år på store træfade inden den er tappet på flaske. Vinen er nok transparent, men med fin farvedybde af en Frühburgunder at være. Dufter af røde bær, kamfer, lidt karamel og varme krydderier. Fyrig og elegant smag, med overraskende dybde. Vinen lever længe på tungen. Et rigtig dejligt glas, som bør serveres kølig til en salat eller et let måltid med kylling. Alle vil elske den. Alkohol 13,5%
Pris 189 kr.

2018 Maison Rouge, Blankenhorn

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
4 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Vinen er lavet på 60% Merlot, mens resten er Spätburgunder og Cabernet Sauvignon. I næsen har vinen en umiddelbar, dejlig, solrig, varm og rund frugt, masser af kirsebær og lidt mørkere frugt, grønne blade og grønne urter ... ikke så kompliceret, men dyb og kraftig med nogen tørhed. Smagsmæssigt er det en ukompliceret, blød og frugtrig vin, godt med kirsebærsaft, meget saftig og glider lige gennem halsen med fylde, bløde tanniner og comfortness" Druerne til denne VDP. Gutwein  gæres i åbne træfade i op til 4 uger, inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man røde bær, urter og masser af frisk frugt I smagen mødes man af friske bær noter og bløde tanniner. Vinen er lavet på Merlot og Spätburgunder. Alkohol: 13,1% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,1gr/ltr
Pris 119 kr.

2018 Schliengener Syrah...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: " Hold nu kaje for en duft .... vild lækker aroma, ganske landlig, animalsk med både dampende mødding, mejeri og mælkede noter, lidt bacon, en portion nødder, røg, våde og sødbrændte fade, kakao, chokolade, sød finsk lakrids, sorte oliven, kaffe samt en frugt med kirsebær, solbær og næsten tørret i udtrykket. Der fornemmes en lille mineralitet ... det dufter sindssygt godt. Det smager også næsten, som det dufter, altså rasende godt med masser af saft og kraft, solbær, sorte kirsebær samt klare fadnoter med røg, kakao, chokolade og så ellers en peber, som er tydelig og går igen gennem hele smagen med en lille afterburner.  Det er bare så smagfuld, intenst, dyb og potent, har en kalkagtig mineralitet og ellers bare dyb velsmag " Alkohol: 13,1% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,1gr/ltr
Pris 479 kr.

2018 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 249 kr.