Burggarten

Weingut Burggarten, Ahr

Ahr er blot 545 hektar stort og strækker sig over over 25 kilometer langs Ahr-floden, der løber ud i Rhinen nord for Koblenz. Området er et af de nordligste vinområder i Tyskland, men grundet de nærliggende Eifel bjerge, der skærmer mod vestenvind, og den særlige geologi langs Ahr, så er området både varmere, mere tørt og mere solrigt end flere af de tyske vinområder. De stejle skifer skråninger langs Ahr suger solen til sig og flytter dermed nærmest breddegraden et godt stykke mod syd. Områdets specialitet er Spätburgunder, som er den tyske betegnelse for Pinot Noir. I alt 342 hektar er beplantet med Spätburgunder, og det er ikke forkert. Ahr Spätburgunder har et kæmpe potentiale.

Morten Wamsler fra Flaskehalsen.nu skriver om Burggarten: "Det lille tyske område Ahr er langt fra ligeså alment kendt som Pfalz, Mosel og de andre store tyske vinnavne. Men producenten Burggarten kunne nærmest egenhændigt ændre det, for det er en vinmager med usædvanligt flotte præstationer."

Der er 1 produkt.

Viser 1-1 af 1 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten

2025 Blanc de Noir...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Burggarten
Ved hjælp af et nænsomt pres af de røde druer, så bitterstoffer og farveudtræk undgås, så producerer Burggarten denne hvidvin på en traditionel rødvinsdrue. Fænomenet er udbredt i Champagne. Hos Burggarten producerer man en usædvanligt fræk hvidvin på Pinot Noir. Den har virkelig tyngde og fylde som en let rødvin, og så alligevel slet ikke - for den er frisk, læskende og lækker som en hvidvin. Vinen dufter af grønne jordbær og en anelse fersken, det er i munden der sker underværker. Vinen har en lækker cremet mundfylde, der går over i ren power. Grønne jordbær går igen, hvid peber og en mineralitet, hvor man næsten kan smage den skifer druerne er blevet skabt i. Super vin til en salat, eller sågar til en ret med kylling. Alkohol: 12,5% Restsukker: 7 gr/ltr Syre: 7,1 gr/ltr 
Pris 205 kr.