Karl Erbes

Karl Erbes, Ürzig, Mosel

Karl Erbes startede egen vinproduktion i 1967. Indtil da, havde han, som den dygtige vinmager han var, været ansat som vinmager for flere top-producenter ved Mosel. Målet med vingården Karl Erbes var fra starten, at producere kvalitets Riesling – og intet andet. I dag drives vingården af Karl´s søn Stefan. I kunsten at forene sødme og syre hører de til blandt de bedste producenter ved Mosel. På de fleste af husets marker vokser Riesling stokke på mellem 50 og 80 år. De gamle stokke sørger for naturligt lavt udbytte, og druer af meget høj kvalitet.
 
Huset er det mest traditionsbundne af vores leverandører fra Mosel og arbejder med restsødme i størstedelen af deres vine. Huset har markbesiddelser på Ürziger Würzgarten, Ürziger in der Kranklei og Erdener Prälat.

Der er 1 produkt.

Viser 1-1 af 1 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin
  • Indhold: 750

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.