Der er 18 varer.

Viser 13-18 af 18 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Azul y Garanza
  • Vingårdens navn: Château Malijay
  • Vingårdens navn: La Bioca
  • Vingårdens navn: Vigna Dogarina
  • Vingårdens navn: Weingut Wöhrle

2018 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2018
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 305 kr.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 429 kr.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 449 kr.

2013 Barbaresco, "Lurens",...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
92 point af James Suckling "A firm and silky wine with fine and polished tannins and a beautiful finish. A more delicate red defined by its juicy and pretty nature. Berry, cedar and perfume character." 90 point på "Tasted 100% blind" "Mild spiciness with layers of pepper, clove, ginger, giving a lift to that sweet red fruit. Fresh red berries such as cherry, raspberry, rosehip. Discreet wood. Hint of chocolate praline. Very smooth on the palate. It does have good weight and quite a dense texture. Truly finely grained tannin." 5 stjerner på Winelab.dk Mads Jordansen skriver: "Rigt krydret kirsebær, sød pibetobak og læder i duften. Det er komplekst, æterisk og klassisk. Flot tanninstruktur og smag af kirsebær, lidt fad og vanilje. Vinen må gerne udvikle sig yderligere. Fornemt glas vin fra en mark, hvor også Gaja laver vin, der sælges til den seksdobbelte pris."  Helt forrygende enkeltmarks Barbaresco. Vinen produceres fra samme mark som vinen Sori San Lorenzo fra Gaja. Det har vakt stor misundelse i Barolo, at La Bioca har fået fat i parcellen, da mange gerne ville have haft den. Og man forstår misundelsen. Det er et helt enestående glas vin den mark frembringer. Den dufter af roser, mokka, læder, lakrids, kirsebærkompot og viol. I munden fortsætter bombardementet af smagsløgende. Vinen pirrer med tørret frugt og varme krydderier og mælkechokolade suppleret med fast tørhed og solidt tanninbid i slutfasen. Det er en vin der har et enormt potentiale, men som sagtens kan nydes nu, hvis den følges med en solid ret. Alkohol: 14%
Pris 499 kr.

2013 Barolo "Borzone", La...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
Fra det aller nord-østligste hjørne af Barolo. Nebbiolo bliver her meget mørk og tannisk i sit udtryk. Her skabes vin der kan ligge mange år i kælderen. Denne vin er ingen undtagelse.  Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 838 flasker af denne vin. Vinen dufter af mørke bær, tovværk, tjære og kærnemælk. Enorm dybde og kompleksitet i smagen. Masser af saftig mørk frugt, der pakker den stadig ungdommelige tannin flot ind. Eftersmag med lakrids og eucaluptus. Vinen er flot nu, men kan gemmes de næste 5-10 år uden problemer. Alkohol: 13,7%
Pris 699 kr.

2018 Barolo "Bussia", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2024. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin. Vinen er, hvad Barolo er, når det er bedst. Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.  Alkohol: 14,25%
Pris 799 kr.