Rødvine

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Azul y Garanza
  • Vingårdens navn: Epsilon Wines
  • Vingårdens navn: Vigna Dogarina
  • Vingårdens navn: Zuschmann & Schöfmann

2024 Merlot, Venezia, Vigna...

Årgang: 2024
Slot: Vigna Dogarina
Vinen er produceret af Merlot druer høstet på Vigna Dogarina´s marker omkring Trieste i Norditalien. Det er en flot og saftig rødvin med tobak, læder og let bærsødme i duften, og pirrende krydderi i eftersmagen. Fin vin til pasta eller fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 129 SEK.

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 246 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 267 SEK.

2016 Pinot Noir Reserve,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
5 stjerner i Extra Bladet: Masser af hindbær i duften. Meget imødekommende flot pinot med jordbær, hindbær og blomsternoter. Vellavet med en pæn dybde og længde. 92 Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 12 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Vinen fremstår lys og transparent. Smuk Pinot-duft af søde kirsebær, tørret frugt, stald og anis. Let og stringent i munden, med sødmefulde røde bær og sitrende, pirrende krydderi. Dvælende eftersmag med lidt røg. Alkohol 13%
Pris 397 SEK.

2018 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2018
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 397 SEK.

2017 Pinot Noir...

Årgang: 2017
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point Falstaff 6 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse ... metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW. I munden er vinen både krydret, saftig og let ... meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør. Specielt udvalgte Pinot Noir druer fra en mark med en høj andel muslingekalk. Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 24 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Dybrød farve, men alligevel transparent. Duft af kirsebær, grøn the, mokka, marcipan og lidt mørk chokolade. Vild intensitet i munden. Det er delikat og saftig Pinot Noir, med mange lag, kirsebær, kølig blåbær, frisk syre. Flot ekstraheret, for hverken farve eller tannin tager overhånd. Netop den relativt lyse farve gør, at det er meget overraskende at få den i munden. Kompleks som en top Bourgogne. Meget ung, men dyrisk velsmagende. Alkohol:13,5% 
Pris 592 SEK.