Der er 70 varer.

Viser 13-24 af 70 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Italien
  • Land: Sydafrika
  • Land: Tyskland
  • Land: Østrig
  • På tilbud!
  • -20%

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Normalpris 254 SEK. -20% Pris 203 SEK.

2023 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 293 SEK.

2023 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Wöhrle
90 point på Spritnyt.com "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 259 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2022 Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 254 SEK.

2020 Valpolicella Classico...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en ægte Valpolicella-vin fra de berømte marker rundt om landsbyen Fumane i Veneto provinsen. Den er stukket sammen af druerne Corvina, Rondinella og Molinara og passer fantastisk sammen med de andebryster, som for tiden er på udsalg i supermarkederne. Smag og duft er gennemsyret af mørke kirsebær, og i den lange finish er der både noter af bitter chokolade og kaffe. Druerne til denne vin kommer fra nogle af de bedste besiddelser omkring byen Fumane i Valpolicella. Vinen har lagret 12 måneder på både store gamle træfade og en lille del på barriques. Den besidder en flot rubinrød farve. Mørke modne kirsebær, friskkværnet peber, kardemomme, nelliker samt lidt mokka i næsen. Delikat nærmest balsamerende frugtsmag med kirsebær og let krydderi i munden. Flot lang og dvælende eftersmag med lidt bitter chokolade og mokka-toner. Den dufter af jul, og er en af vores varmeste anbefalinger i sin prisklasse til juleand med rødkål og hvad der til ellers hører. Alkohol: 13,5%
Pris 254 SEK.

2022 Granduca Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Viticola Tola
Lavet udelukkende af nøje udvalgte Chardonnay-druer. Høsten finder sted i slutningen af ​​august. Druerne håndplukkes og afkøles ved hjemkomst til vingården, og mosten fermenteres i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Vinen lagres 6 måneder på fransk egetræ og slutter med yderligere seks måneder i flasken, inden den bliver fri givet til salg. Farven er intens strågul, i næsen finder du abrikos, pære og en strejf af vanilje fra fadlagringen. Den er kraftig og vedholdende i ganen. Den er den perfekte ledsager til fisk, kødretter, halvmodnede oste samt retter baseret på hvidt kød.
Pris 259 SEK.

2015 Granduca, Nero...

Årgang: 2015
Slot: Tola
Kulsort i glasset. Dyb og kompleks næse med tæt pakket solbær og blomme, samt chokolade og vanille fra de 15 måneder vinen har tilbragt på franske egetræsfade. Smagen er utroligt kompleks. Et koncentrat af Nero d´Avola. Eftersmagen byder på lakrids og sødmefuld tørret frugt. En dekantering må anbefales før servering. 14% Alkohol
Pris 259 SEK.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 324 SEK. -20% Pris 259 SEK.

2025 Lagrein, Muri-Gries

Årgang: 2025
Slot: Muri-Gries
90 point Houlberg Vinblog: Meget arketypisk har Lagrein denne specielle duft, sådan lidt sødlig med en blanding af blommer og kandiserede sorte kirsebær blandet med violer og søde krydderier. Læg dertil lidt træ- og fadnoter, så får du en animalsk, dyrisk og behåret aroma, der egentlig giver lover dig masser af saftig, kraft og dybde suppleret med nougat, skocreme, spagnum, våd muldjord samt mørk chokolade. I munden er det en blød, kraftig og mørk fætter, der smagsmæssigt også er lidt speciel, for nogle tørre og søde krydderier giver vinen en særlig smag stoppet med kirsebærfrugt, skovbær, solbær, masser af frugtsødme og kæmpestor saftighed med fede, tørre tanniner samt en lakridset eftersmag, der hænger i munden i lang tid. Når man lige tuner ind på Lagrein, så kan den altså noget. Druerne til Lagrein vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 10-12 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Syre 4.80 g/l Restsukker 2.40 g/l 13,50 % vol.
Pris 311 SEK.

2025 Pinot Noir, Muri-Gries

Årgang: 2025
Slot: Muri-Gries
Blauburgunder - Pinot Nero (Pinot Noir) Klassisk Pinot Nero med en intens lys rubinfarve i glasset. Pinot Nero imponerer din næse med en overflod af modne frugter.    I smagen finder du sprøde modne kirsebær, solbær, brombær og hindbær – alt sammen delikat krydret med lidt laurbær og estragon. Frisk med udtalte tanniner og afstemt syre. Ungdommelig og elegant.  Det er en vin med medium struktur, der passer godt til retter med braiseret oksekød, grillede lammekoteletter og retter med masser af krydderier.  13,5 % vol.
Pris 311 SEK.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 272 SEK.