Der er 213 varer.

Viser 85-96 af 213 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hvidvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin
  • På tilbud!

2018 Weg Pinot Noir,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
5 Thums up på Houlbergs Vinblog: Det er - helt arketypisk - en meget ren, let, luftig, lettere syrlig og grøn Pinot Noir duft ... og så har den en koket lille sødme. Det er lyse kirsebær, mirabeller, hindbær, ribs og grape, fennikel, grønne grene, diskrete krydderier ... stram, syrlig, grøn og rank. Smagen er i samme boldgade med ren lys, frugt, umodne kirsebær, mirabeller og godt med æblesyre, grape, violer, ren og frisk. Det er vitterlig en streng, ren vin med syrlig elegance. Vinen er klart til den lyse, syrlige side ... meget alsacisk, sommerlig og frisk.  Let og forfriskende rødvin produceret på Pinot Noir. Næsen besidder en dugfrisk duft af boisenbær og let krydderi. I munden er det vinens lethed og fine syrlighed der gør indtryk. Perfekt til en varm sommerdag på terrassen, eller til frokost ledsagende en let anretning. Vinens navn Weg er en forkortelse af markens oprindelige navn Grasweg som Mélanies far André plantede tilbage i 1980 Alkohol: 12,5%
Pris 229 kr.

2021 Mel, Mélanie Pfister

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
Frisk blomstret næse med lidt reven citronskal og et skvis lime. Pæn fylde i munden suppleret med et stringent mineralsk bid, der følger en langt ud i eftersmagen.Vinen er lavet i rustfrie ståltanke og hver druesort vinificeret separat, således det endelig blend først laves, når gæring og lagring er slut. En rigtig fiskevin. Prøv den til lidt federe fisk som laks eller til skaldyr fra grillen. Vinen er lavet på druerne Gewürztraminer, Pinot Gris, Riesling og Muscat. Alkohol: 13%
Pris 229 kr.

2018 Lenz Gewurztraminer,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Blomst, ananas, abrikos og let pirrende krydderi i næsen. Sødmefuld mundfyldende frugt, der afbalanceres godt af et let krydret  bid. Velegnet til grillet fisk, krydrede fjerkræsretter eller blåskimmel ost. 13,5%
Pris 229 kr.

2021 Furd Pinot Gris,...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
Friske grønne æbler, lidt fersken og i særlig udpræget grad ananas i næsen. Pæn sødmefuld fedme i smagen, der rundes godt af, af et let krydret smag. I eftersmagen er det igen ananas og honning der tager over. En fantastisk vin til krydrede fiskeretter, fjerkræ eller ost. Vinen har Mélanie kald Furd, da druerne til vinen kommer fra en parcel på marken Furdenheimer Tal. Alkohol: 13,5%
Pris 229 kr.

2021 Berg Riesling, Mélanie...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
5 Thumbs up Houlbergs vinblog: Det er en meget frugtrig duft, ren, smuk og virkelig elegant. Smagen er meget syrlig, tør, sprød med sure citroner, lemon, grape … og netop lige med en krydret fylde. Det er sådan knastørt, stramt og surt, herlig surt, ren og langt mere stringent og ren end normalt for en sådan Alsace Riesling … dejligt 6 Stjerner Den korte Avis Stilen er næsten germansk med sin lethed, friskhed og sprød syre. I næsen mødes man af lime, citron græs og hyldeblomst. Smagen besidder god sødmefuld frugt, der overtages af et rent og friskt syrligt bid. Vinen vil være velegnet til lettere fiskeretter. Vinen har fået navnet Berg da druerne kommer fra parceller på markerne Auf dem Berg og Silberberg . Restsukker 3 gr./ltr. Syre 7,6 gr./ltr. Alkohol 13%
Pris 229 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.

2021 Gigondas, Domaine Malijay

Årgang: 2021
Slot: Domaine Palon
4.0 Vivino Druerne er høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar og vinen er gæret 30 dage i betontanke med piegage to gange dagligt og efter endt fermentering er 1/3-del af vinen lagret 6 måneder på foudres - resten i betontankene - inden aftapning på flaske. Fantastisk flot Gigondas fra den sydlige del af Rhône med svesker, rosiner og lidt skovbund i næsen. Voluminøs mund med righoldige mængder kakaopulver, mørk chokolade, peber og lakrids som fortsætter ud i den lange intensive eftersmag. Et brag af en vin. Vinen er produceret på 80% Grenache, iblandet Syrah og Mouvedre. Men det er Grenache der dominerer smagspaletten. En fantastisk ledsager til vildt og okse. 14%
Pris 235 kr.

2024 Sauvignon Blanc,...

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
92 point Houlbergs Vinblog: I næsen er der arketypiske Sauvignon Blanc noter, men de er blot meget bløde og blide ... hyld, stikkelbær, tomatstilke, solbærblade og en blød frugt med pærer, fersken, melon ... utrolig behagelig og rund med nærmest et feminint touch. Sådan er smagen egentlig også ... blid, rund og afdæmpet, men dog alligevel med en tilstrækkelig friskhed til at læne sig op af Sauvignon Blanc druens styrker, da en frisk og letbitter syre giver karakter, bid og sikrer rygrad. Læg dertil en letsaltet og kalket mineralitet, så får du en god og egentlig meget elegant Sauvignon Blanc Pinot Grigio er den hyppigst dyrkede sort i Alto Adige. En kompetent allrounder, der har en god balance mellem det friske og mere søde, så den er ideel til både gode stunder på terrassen og som vin til mad.    Lækker strågul Sauvignon Blanc. Duften er frugtagtig og med strejf af frisk fersken, modne stikkelsbær, brændenælde og citronmelisse. Særdeles flot og saftig Sauvignon med lidt salt og mineralsk islæt, cremet og fyldig, ekstremt elegant med sprød syre.   Flot ledsager til salater, skaldyr/fisk og dejlige hyggestunder på terrassen.  Alkohol: 13 %
Pris 239 kr.

2019 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2019
Slot: Riglos
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Cabernet Franc kommer fra højtbeliggende marker i Tupongato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke peber, blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 18 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 245 kr.

2020 Bodegas Medrano Irazu...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Medrano Irazu
Behagelig næse af modne frugter med intense noter af ristet brød, vanilje og kakao, vinen er k ompleks, bred og elegant. Kraftfuld, men alligevel mild, med en meget behagelig eftersmag og en vedvarende eftersmag. Vinmarkens areal er blot 1 hektar. Beliggende i en højde af 678 m ved foden af ​​Sierra Cantabria. Dybe, magre ler-kalkholdige jorde. Vinen gennemgår en kold maceration i 24-48 timer og gæring i 10-12 dage. Herefter hviler den i 14 måneder på franske egetræsfade. Årlig produktion ca. 10.000 flasker. Bodegas Medrano Irazu blev grundlagt af Luis Medrano i 1984. I 1995 overtog Amador Medrano, Luis' søn tøjlerne til projektet, inkorporerede hans ideer og producerede Rioja Alavesa-vinene. I 2008 begyndte de at producere deres Estate vine, med det formål at fremhæve hver parcels maksimale udtryk. Landsbyen El Villar de Álava, ved foden af ​​Sierra de Cantabria, er stedet hvor vingården og en stor del af deres vinmarker, som tilhører oprindelsesbetegnelse Rioja, ligger.
Pris 249 kr.

2023 Chardonnay, The Agnes,...

Årgang: 2023
Slot: Crystallum
91 Point Winemag En lineær, stålagtig og Chablis-agtig årgang med limeblad, grønne æbler og litchi frugt. Aromaer af Frangipani-blomster, havrekager og citronmarengs samt smør og ristet toastbrød vælter ud af glasset. Mosten kommer fra udvalgte vinmarker i Hemel-en-Aarde og Overberg-regionerne. Fremstillet ved at bruge den traditionelle metode til at overføre hele drueklaserne direkte fra høst til pressen og køre saften ud i en bundfældningstank. Fermenteret og lagret på 228 og 500-liters franske egetræsfade samt i foudres. Naturlig gæret på fadet, hvor den står i 9 måneder før aftapning. Ingen SO2 eller enzymer tilsættes før fermentering. Agnes Chardonnay er opkaldt efter Peter-Allan Finlaysons oldemor, Agnes Floyd, som ankom til Sydafrika i en ung alder af 14. Hun var robust i bygning og karakter og er kendt for at være den første dame, der har haft et kørekort i byen Cape Town. Denne blanding af flere vingårde er lavet for at afspejle Agnes' modstandskraft og styrke, hvor hver vingård bidrager med kompleksitet til den endelige vin. Alkohol 13% Syre 6,1 g/l Sulfitter 71 mg/l Restsukker 2.7 g/l
Pris 249 kr.

2021 Riglos, Gran Malbec

Årgang: 2021
Slot: Finca Las Divas
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Malbec kommer fra højtbeliggende marker i Tupungato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 19 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.