Der er 24 varer.

Viser 13-24 af 24 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 500
  • Indhold: 1500
  • Indhold: 3000

Palmer White porto 20 års

Årgang:
Slot:
Palmer 20 Year Old White Port - er en blended "Aged White Port", fremstillet med udgangspunkt i flere lagrede hvide portvine. Det er forskellige fade der er brugt i denne blend og alderen varierer, men gennemsnittet på den aftappede portvin er 20 år. Druernes identitet er i lighed med andre field-blends forbundet med en vis usikkerhed, men har afsæt i en lille håndfuld af de kendte Douro-druer, Malvasia, Côdega, Arinto m.fl.  Àlvaro Van Zeller´s fornemme ry som blender er forlængst slået fast og denne skønhed føjer blot endnu et kapitel til den imponerende serie af spændende lagrede hvide portvine fra Àlvaro´s hånd. Farven er lys ravgylden med lagrede og topaz-grønne nuancer, duften delikat med noter af hvid og gul stenfrugt, citrusfrugt, fri syre og akaciehonning, mens friskheden og smagen imponerer med sødmefuldt og velintegreret fad og lang eftersmag i finalen. Vinen er rigelig iltet, så derfor er holdbarheden rigtigt god i flere uger efter åbning. Bør nydes ved ca. 12 grader til eksempelvis hårde oste eller blot som meditativ hyggevin af pæne hvidvinsglas. Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 441 SEK.
1991 Colheita, Andresen, 50 cl

1991 Colheita, Andresen, 50 cl

Årgang: 1991
Slot: Andresen
25 års fadlagring ligger bag dette lille vidunder af en portvin. Lagringen har gjort vinen  mahognifarvet med stor intensitet og kilometerlang eftersmag.  Masser af chokolade, dadler og figner i næsen. Flot moden og helstøbt. En anelse bitterhed i eftersmagen, som fordufter med iltning og smagsoplevelsen ender i ren nydelse. Anvend vinen til  desserter med karamelliserede elementer og/eller marcipan. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20% Vinen er i 50 cl. flaske 
Pris 454 SEK.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 454 SEK.

2017 Tokaji, Pajzos, Ungarn

Årgang: 2017
Slot: Pajzos
Sødmegraden udtrykkes nogle år endnu i puttonyos, som er en ældgammel måleenhed og navnet på en kurv, som rummer 25kg Aszü-druer, det vil sige dehydrerede druer inficeret af ædelråd. Den traditionelle fadstørrelse i Tokaj kaldes en Gönc og rummer 136 liter, og jo flere puttonyos, man fyldte i Gönc'en, jo sødere bliver den færdige vin. I dag refererer puttonyos til niveauet af restsukker, og siden 2014 har der kun været to kategorier af pouttonyos-vine, 5 og 6 puttonyos. Vinen er produceret på 54% Hárslevelű, 23% Furmint, 17% Sárgamuskotály, 5% Zéta. I duften finder man masser af honning, tropisk frugt samt ost. Prøv den til mørk chokolade-orange desserter, karamelkage, foie gras eller blåskimel oste. Syre 10 g/l restsukker 163 g/l alkohol 11,5%
Pris 519 SEK.

2022 Ademàn Valdearanda...

Årgang: 2022
Slot: Bodega Y Vinedos Maires
Ademàn Valdearanda Crianza - nu som MAGNUM Druerne på Ademan´s stokke er over 80 år gamle, og det er lidt et særsyn i Europa med så gamle stokke. Når Ademan alligevel har så gamle vinstokke, skyldes det at vindruepesten, som havde sit korstog gennem Europa, heldigvis ikke formåede at nærme sig de meget afsiddes parceller, som Ademan besidder. Bjergene slog en ring rundt om parcellerne, og de var derfor isoleret fra resten af Europas vinstokke.  De gamle stokke giver hver år en forholdsvis lille mængde druer, som ligner lidt rosiner i størrelsen - MEN hvad de ikke har i størrelsen har de gamle druer i smagen, som er meget kompleks og voldsom koncentreret, og som giver vinen masser af dybde, smag intensitet.  Vinstokkene er dyrket i meget stenet/gold jord, og stokkene er dyrket goble (se video nedenfor), hvor man hvert år skær stokkene helt ned, for så igen at lade dem spirer året efter. Kender du ikke metoden så snyd ikke dig selv for videoen.     Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (Tempranillo) og lagret i 12 måneder på franske eg. Den er kirsebær rød i farven og har en intens bouquet af modne frugter og røde bær samt vanilje fra det ristede fad.   Prøv vinen til til Lam, BBQ eller en god stor grille herre-bøf.  Alkohol: 14,5% Symbolet på flasken betyder: To ting der er forbundet Der er altid en grund skjult i enhver gestus. Den konstante pleje af vinmarkerne, respekt for naturens rytmer og kunsten at vælge druer - er søjlerne i en god vin. Nydelse og oplevelser, to dyder forbundet i denne vin lavet på stokke der er op mod 80 år gamle. Se video om Ademan og deres gobelet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 553 SEK.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 597 SEK.

2015 Magnum Bonomo, Custoza...

Årgang: 2015
Slot: Monte del Fra
5 Stjerner Gastromand.dk Fyldig næse med duft af kvæde og hø. Cremet og tæt mund. Tung, velsmagende vin til fin fisk i fløde eller velmodnede oste. 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Kompleks duft, meget krydret, mineralsk, stor frugt, nøddeagtig og røget. Rig smag, tør og fyldig med lang, lang, mineralsk, røget eftersmag med moden frugt." 5,5 stjerner på Houlbergs vinblog "Det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW." 5 stjerner på Winelab.dk "Mineralsk og kompleks duft med stor dybde. Vinen indeholder fem druer, blandt andet – måske lidt overraskende i Italien – også Riesling, som til gengæld giver et lækkert petroleumpræg. Rig og kompleks fylde med en struktur og en tyngde, som giver et hav af matchningsmuligheder, idet den rundes af med en dejlig og frisk syre. Det er virkelig en vin, som har noget ret unikt at byde på. 5 store stjerner." Når man fylder 60 år, så skal det fejres! Det gør vingården Monte del Fra med lanceringen af denne gudeskønne drik, som er så eksplosiv, så raffineret, så uimodståelig, at man kun kan begynde at glæde sig til vingården fylder 70! Vinen består af det for Custoza klassiske virvar af druer 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese,15% Pinot Bianco og 10% Riesling. Hver druesort er så at sige vinificeret for sig. De tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling tilføjer vinen friskhed og de sent høstede Garganega og Tebbiano Toscana har fået lov at tørre let i vinmarken og på den måde opbygge kompleksitet. De sent høstede druer har fået lov at gære på træfade, en del af vinen på små træfade af akacietræ. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen. Det har sikret vinen fedme og yderligere kompleksitet. Vinen fremstår smørgul i glasset. Pirrende duft af fersken, sommerblomster, hø og let røg. Delikat og saftig smag hvor akacie og citrus træder frem. Tør, vedholdende eftersmag, der pirrer med krydderier. Et anderledes og smukt glas vin, der tilføjer tyngde til Custoza´s blomstrende friskhed. Top klasse. Alkohol: 13%
Pris 819 SEK.

1982 Colheita, Andresen

Årgang: 1982
Slot: Andresen
93 point af Jamie Goode Guld ved International Wine Challenge Fantastisk portvin der viser, hvad man får ud af sin store tålmodighed hos Andresen. 34 års lagring har gjort vinen lys og forsynet den med et univers af duftindtryk. Dufter og smager af abrikos, mokka og chokolade. Den prikker og trykker alle de rigtige steder. Laaang dvælende eftersmag med sødmefuldt og syrligt spil på tunge og i svælg. Server den uden noget som helst, eller til en mandelkage, en moccacreme eller en crème caramel. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20%. Vinen er i 50 cl. flaske.
Pris 883 SEK.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 909 SEK.

2021 Lagrein Riserva...

Årgang: 2021
Slot: Muri-Gries
Den autentiske. Druerne til Lagrein Riserva Abtei Muri vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 14-16 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Hvis du kan så gem vinen i 10 år, den har virkelig potentiale til lagring. 13,50 % vol.
Pris 1.078 SEK.

2022 Magnum...

Årgang: 2022
Slot: Domaine du Grand Tinel
  91 point i Wine Spectator 90-92 point af Stephen Tanzer 92 point i DinVinguide 83% Grenache, 12% Syrah, 3% Mourvèdre og 2% Counoise fra 40 år gamle vinstokke, med et høstudbytte på 25-35 hl/ha. Druerne afstilkes fuldstændig inden de går til gæring for at undgå den harske tannin fra stikene. Efter endt gæring lagrer vinen 12-16 månder på store gamle træfade.  Årgang 2012 er en top-årgang. Her er en helt uhørt intensitet og et tannin-bid, som man normalt skal op i husets topvin for at finde. Hvis du vil have vin til kælderen, så bør du slå til her. Bevares, den kan også drikkes nu, for tanninen er svøbt i en frugt der får en til at tænke på saftige modne jordbær. Vinen dufter af jordbær, figenpålæg, orangeskal, skovbund og læder. Lækkert vedholdende krydderi i eftersmagen og sundt tannin-bid. Stor vin, som vil kunne holde minimum 10 år i kælderen. Gem den to-tre år, eller drik den nu efter en dekantering. Smuk vin til vildt.  Alkohol: 15%
Pris 1.104 SEK.

Palmer Colheita 1970

Årgang:
Slot:
Palmer Colheita 1970 indkøbte den anerkendte winemaker og blender Àlvaro van Zeller for et par år siden. Kun en erfaren blender kan vurdere potentialet i så gammel en vin, og derfor er det naturligvis en fornøjelse omsider at kunne præsentere en vinøs perle med hele 50 års lagring. Portvinen er tappet fra fade i slutningen af februar 2020 - og kun i en meget begrænset mængde. Farven er ravgylden med en mørk kerne og grønbrune reflekser. Tunge nuancer af glycerol pakker vinen godt ind, mens den dominerende duft er koncentreret med elementer af moden frugt og fad, ristede kastanjer, cigarkasse - sødme og syre, som binder duften sammen. Med ét kommer smagen susende med kraft og koncentration udover det sædvanlige. Her er alle de fadlagrede vines karakteristiske dyder samlet i hvert eneste glas med friskhed og eksplosiv viritalitet. Et brag af en 50 års jubilar! Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 1.560 SEK.