Australien

Der er 16 varer.

Viser 1-12 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Tør hvidvin

2017 Rocky Gully Riesling...

Årgang: 2017
Slot: Frankland Estate
  90 point af James Halliday 90 Point af Vinbladet 5 Stjerner på Flaskehalsen Super elegant Riesling, med lækker lime-karakter, flot mineralitet og en syre i flot balance. Det er let og elegant som var det en europæer, men har alligvel mere grape og grønt, som røber at det er australsk. Man kunne dog godt blive snydt her. Drik den til lette fiskeretter eller skaldyr.  Alkohol: 12,5%
Pris 103,20 kr.
2018 Chicken Shit Chardonnay, Frankland Estate
  • -25%

2018 Chicken Shit...

Årgang: 2018
Slot: Frankland Estate
5 stjerner i Vinavisen: En meget lækker - og økologisk - hvidvin, der fremtræder med en blød og delikat smag af druen Chardonnay. Vinens navn er umiddelbart lidt mystisk: Chiken Shit - Kyllingelort. Men det hentyder til, at vinstokkene kun er blevet gødet med "shit" fra perlehøns. Flasken har skruelåg. 4,5 stjerner på Houlbergs Vinblog Smagen er egentlig meget blid, stille … lidt cremet, men bestemt ikke fed på nogen måder. Det er en virkelig smagfuld vin med fersken, melon, nogle røgede elementer, svag sødme og rank syre. 4 stjerner Winelab.dk Duft af gule blommer og lidt våd sten. Kompleks og elegant. I smagen er der friske gule æbler, ferskner og honningmelon med lidt bagvedliggende modenhed. Frisk og afdæmpet syre og en diskret gul frugt med et diskret fadaftryk. Fin og ukompliceret Chardonnay Frankland Estate dyrker deres marker efter økologiske principper og vingårdens perlehøns spiller en ikke uvæsentlig rolle i den sammenhæng. De spiser utøj og ukrudt, og laver det om til gødning til gavn for vinplanterne. Så smart er naturen indrettet. Tingene passer faktisk sammen hvis vi lader dem passe sig selv - det kaldes øko-system. Denne hvidvin er en hyldest til perlehønsene på Frankland Estate. Små flittige, lidt nervøse - grænsende til kujon (chicken shit)-agtige fjerkræ, der indirekte er med til at skabe en skøn drik. Vinen kommer fra yngre stokke på firmaets Isolation Ridge Vineyard. Vinen fadgæres og hviler på fadet i 11 måneder inden den klargøres til aftapning. Det er en læskende lækker Chardonnay, med flot cremet frugt, fine nuancer fra fad og spændstig syre og mineralitet. Alkohol: 13%
Normalpris 119,20 kr. -25% Pris 89,40 kr.
  • -35%

2016 The Surly Muse,...

Årgang: 2016
Slot: Massena Vineyards
92 points af James Halliday "A blend of viognier and marsanne from a single vineyard in Gomersal, wild-fermented, part in barrel, part in tank. The marsanne gives some spine for the viognier, which in turn provides some flavour for the marsanne. Interesting wine, but needs time." 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: " Frisk, let røget duft, meget elegant, let røget med fersken og citrus. Cremet og samtidig sprød, fyldig med frisk eftersmag, cremet med meget fin syre." 6 stjerner på Finansbureauet.dk " Vinen er skruet sammen af Viognier og en slat Marsanne. Og det er der kommet en helt forrygende vin ud af, som imponerer med sin kontrollerede vildskab. Fascinerende næse med floralt præg tilsat lidt kandiseret frugt og fedmefuld og frodig mund med righoldige mængder eksotisk frugt i retning af papaya og mango pakket ind i sirlig syre og forfinede fadnoter. Det er en uhyggelig god vin, som holder Viognierfanen meget højt. Prøv den!" Vinen er produceret på 85% Viognier og 15% Marsanne høstet i Koonunga Hill-området, der er det køligste område i Barossa Valley, beliggende i 300 meters højde.  Halvdelen af druerne er høstet tidligt, næsten 4 uger før den sidste halvdel. De først høstede druer bringer syre, friskhed og blomst, den sidste halvdel bringer tyngde og eksotisk frugt. Mosten er gæret op på naturgær, en halvedel på ståltank og en halvdel på fad. Alkohol: 13,5%
Normalpris 159,20 kr. -35% Pris 103,48 kr.
  • -35%

2017 Estate Riesling,...

Årgang: 2017
Slot: Frankland Estate
Smuk, sart og fin. Denne vin er så så elegant, at man som Riesling entusiast kun kan drages af den. Den besidder (om muligt) et mere rent og blomstret udtryk end en Mosel. Baggrunden for dette lille mirakel på flaske er en lang kølig gæring på rustfri ståltanke. Det er den mest rene og mineralske gengivelse af Frankland River vi nogensinde har smagt. Lidt grøn i næsen, græs, urter og et tvist petroleum. Det er især i munden den viser hvad den kan. På en gang cremet, men alligevel let og næsten luftig. Fyrig og levende mineralitet i eftersmagen.  Alkohol: 12%  
Normalpris 159,20 kr. -35% Pris 103,48 kr.

Rutherglen Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
90 point af Robert Parker 90 point af James Halliday 90 point af Stephen Tanzer 90 point af Wine Enthusiast 90 point af Wine Spectator 6 stjerner og TESTVINDER på Finansbureauet.dk Claus Forrai skriver: "Temaet for denne uges test var vin til ris a la mande. En kamp som, ikke overraskende, udviklede sig til en kamp mellem Portvin og Recioto. Mere overraskende var det måske derfor, at sejren gik til en australsk hedvin i form af Chambers Rosewood Vineyards Rutherglen Muscat, som forhandles af Propperiet til en pris af 119,20 kr. ved 3 stk. ”Livet er for kort til ikke at have smagt hedvinene fra Chambers”, skulle Robert Parker have udtalt. Og det kan man kun give ham ret i, når man har smagt vindervinen, som er en herlig sag med 8-10 års lagring på bagen, og som byder på en helt fantastisk næse med intensive noter af tørrede frugter, Amaretto og kaffegrums og en super cremet mund med en symfoni af smagsindtryk i retning af marcipan, rosiner, ristede nødder og mokka. Vinen er i sig selv en meget stor oplevelse, men særligt til Ris a la mande går det hele op i en højere symbiose." Hedvin med 8-10 års lagring på bagen. Flot gylden orange farve. I næsen mødes man af tørret abrikos, rosin, chokolade og lidt friskmalet kaffe, – ren og skær gammeldags købmandsbutik! Smagen besidder en delikat cremet sødme, med et godt alkoholisk bid som modspil. Man tygger på tørrede frugter længe efter en slurk af denne himmerigs mundfuld. Vil være en fantastisk ledsager til frugttærter eller chokolade-desserter. Alkohol: 18,0%
Pris 119,20 kr.
  • -35%

2014 Isolation Ridge...

Årgang: 2014
Slot: Frankland Estate
97 point af Nick Stock fra www.jamessuckling.com 97 point af James Haliday 94+ point af Philip White 94 point i Vinbladet 91 point i Gastro  5 stjerner af Rolf Madsen i Berlingske Tidende 5 stjerner på Finansbureauet.dk  Riesling fra Frankland Estate´s egen mark Isolation Ridge. Nick Stock kalder 2014 udgaven "Aromatisk Nirvana" - og jeg må til dels give ham ret. Det er et fuldstændig enestående glas Riesling. Vinen rummer alt hvad man søger som dedikeret fan af druen: Renhed, mineralitet, nyslået græs, citrus og let petroleum. Syren sidder lige i skabet. Den har det med at blive lidt grøn og aggresiv i de australske udgaver, men her er den blot en del af en stor harmonisk forløsning. Tør, sprød luksus, der pirrer tungen med fersken/abrikos agtigt krydderi. Den vil gøre sig fortræffeligt til en gang fjordrejer. Rolf Madsen skriver: "Ligesom med Champagne, så er letheden dens styrke. Med en alkoholprocent på bare 11,7 forekommer frugten pivskarp og mineraliteten fremhæves maks. Nøj, hvor det klæder den." René Langdahl fra Gastro skriver: "En cocktail af limesaft og saft fra sten!" Alkohol: 11,7%
Normalpris 207,20 kr. -35% Pris 134,68 kr.
  • -20%

2012 Netley Road Riesling,...

Årgang: 2012
Slot: Frankland Estate
95 POINT FRA JAMES HALIDAY 91 POINT FRA WINE ENTHUSIAST Enkeltmarks Riesling fra den kølige Frankland River region. Netley Road vinmarken blev beplantet i 1968 og er den ældste parcel Frankland Estate producerer fra. Gæring foregår på gamle neutrale træfade ved en temperatur på blot 14 grader. Den lave temperatur gør, at gæringen trækkes i langdrag (ca. 12 uger) og udvikler meget fine og raffinerede florale aromaer. På trods af petroleumsduften, så tænk ikke tysk Riesling når du skænker denne vin - tænk australsk. Det er en helt særlig mineralsk karakter og tons af citrus der møder smagsløgene. En fremragende vin til fiskeretter med en syrlig Beurre blanc. Alkohol: 11%
Normalpris 183,20 kr. -20% Pris 146,56 kr.

2016 Old Hayshed Vintage...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne tempranillo, durif og touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 159,20 kr.

2016 Poison Hill Riesling,...

Årgang: 2016
Slot: Frankland Estate
96 point af James Halliday 93 point på The Wine Front Vinen har fået sit navn, fordi der på bakken hvor der nu fortrinsvis vokser Riesling også vokser hjerteblads kløver, en lokal kløver, der har den særlige egenskab, at den er giftig for alt andet end det lokale dyreliv. Vinen der kommer fra skråningen er til gengæld ikke giftig. Jordbunden består her af en særlig hvid ler og kvarts, hvilket giver en helt særlig urtet karakter til vinen. Poison Hill er klart en af de mest karakteristiske Rieslings fra Frankland Estate. Den er nærmest som en Saar Riesling i forhold til en Mosel. Det er grønne urtede indtryk man finder i næsen. Lidt solbær-blad. Den urtede og spicy tone fortsætter i en kompleks mund med frisk syre. Det er en solid Riesling vi har fat i. Eftersmagen er igen urtet, med dild og kørvel. Den tigger og beder om et stykke fisk med urter. Alkohol: 11,3%
Pris 207,20 kr.

Old Vine Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
94 point af James Halliday "Is old enough to have lost any red hues, but is still fresh and youthful, with raisins and warm spices illuminating the bouquet and palate alike. It is one of those wines that is so well-balanced and inviting, you might well regret the following morning how much you drank the night before."  6 stjerner på Finansbureauet.dk " En fascinerende Muscat, lavet efter solera metoden, som byder på en helt utrolig intensitet og viskositet og efterlader samtlige dessertvine i samme prisklasse i bakspejlet – i alle tilfælde når disciplinen hedder vin til ris a la mande. Besnærende næse med varme noter af julekrydderier tilsat en snert solbærrom og tørrede abrikoser og super cremet og indbydende mund med righoldige mængder mokka, kirsebærlikør, figner, rosiner, brændte mandler og kandiseret appelsinskal i skøn forening pakket ind i sagte røgnoter. Ren verdensklasse." Da Stephen arbejder efter solera system, så kan det nogle gange være kompliceret at forklare hvad der er blevet blandet med hvilket og hvornår. For pludselig udgøres en bestemt tønde af flere årgange og marker. Men han har altid notaterne i orden. Derfor ved han, at denne Old Vine Muscat primært indeholder Muscat fra en parcel med gamle stokke. Hovedparten af vinen er fra 2001 og 2007. Igennem tiden er tilsat andre soleras med en alder på mellem 15 og 100 år - for at nå frem til den helt rigtige koncentration og aroma.    Old Vine Muscat har større koncentration end den almindelige Muscat. Det er mørkere og mere koncentrerede nuancer man finder i duft og smag. Her er kandiserede blommer, svesker, figner og mokka. Helt enestående sødme, koncentration og krydderi i smagen. Flot vedholdende bid af syre og alkohol i eftersmagen. Super vin til chokolade desserter. Alkohol: 19%  
Pris 199,20 kr.

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 239,20 kr.

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfaddene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er spræl-levende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 556,00 kr.