100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 4 varer.

Viser 1-4 af 4 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Piemonte
  • Region: Valpolicella Classico, Veneto
  • Region: Veneto

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 195 kr.

2022 Barbera d´Alba,...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
Vinmarken San Sebastiano i Monforte d´Alba købte La Bioca af familien Zabaldá, der har fået lov at lægge navn til denne herlige drik. Halvdelen af vinen har lagret på 2-3 år gamle franske egetræsfade, resten på rustfrit stål. Vinen dufter af jordbærkompot, sød lakrids, friske høballer og med en underliggende blomsteragtig karakter, der letter og løfter. Vinen besidder en fantastisk elegance. Den er let af struktur, men med et sødmefuldt krydderi der skaber dybde og kompleksitet, som var det en Barolo vi havde fat i. Lækker vin, som man ikke kan få nok af. Drik den til dyr med vinger. Alkohol: 14,5%
Pris 179 kr.

2020 Valpolicella Classico...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en ægte Valpolicella-vin fra de berømte marker rundt om landsbyen Fumane i Veneto provinsen. Den er stukket sammen af druerne Corvina, Rondinella og Molinara og passer fantastisk sammen med de andebryster, som for tiden er på udsalg i supermarkederne. Smag og duft er gennemsyret af mørke kirsebær, og i den lange finish er der både noter af bitter chokolade og kaffe. Druerne til denne vin kommer fra nogle af de bedste besiddelser omkring byen Fumane i Valpolicella. Vinen har lagret 12 måneder på både store gamle træfade og en lille del på barriques. Den besidder en flot rubinrød farve. Mørke modne kirsebær, friskkværnet peber, kardemomme, nelliker samt lidt mokka i næsen. Delikat nærmest balsamerende frugtsmag med kirsebær og let krydderi i munden. Flot lang og dvælende eftersmag med lidt bitter chokolade og mokka-toner. Den dufter af jul, og er en af vores varmeste anbefalinger i sin prisklasse til juleand med rødkål og hvad der til ellers hører. Alkohol: 13,5%
Pris 195 kr.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 209 kr.