Rødvine

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Region: Mosel
  • Region: Valpolicella Classico, Veneto
  • Region: Weinviertel

Halvflaske: 2023...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken.  Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 103 SEK.

Halvflaske: 2021 Ripasso,...

Årgang: 2021
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
  92 point af James Suckling 91 point af Luca Maroni 90 point i Wine Spectator "Generous crushed black cherry and raspberry fruit is laced with ground ginger, orange zest and licorice notes in this medium-bodied red, framed by light, taut tannins and fresh acidity. Elegant." 90 point på Ekstra Bladet og titlen "Godt køb" Thomas Rydberg skriver: "Saftig og krydret med tydeligt ripasso præg. Bitre sorte kirsebær, tørrede krydderier, sød lakrids og vanilje i smagen. Vellavet med en lang krydret afslutning. Vellykket vin!" 5 stjerner på Vinavisen.dk "Flot rødvin i stil som en Amarone, men lettere og mere tilgængelig. En blød og indtagende vin med noter af mørke bær, rosiner, tobak, kaffe og læder." 5 stjerner og titlen "Godt Køb" på Finansbureauet.dk Claus Fledelius skriver: "Lækker Ripasso med balsamisk næse tilsat noter af læder og fyldig og opulent mund med toner af kirsebær og blommer komplementeret af  pæne mængder kaffe og pibetobak. Godt køb" Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato.   Alkohol: 14%
Pris 168 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2020 Valpolicella Classico...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en ægte Valpolicella-vin fra de berømte marker rundt om landsbyen Fumane i Veneto provinsen. Den er stukket sammen af druerne Corvina, Rondinella og Molinara og passer fantastisk sammen med de andebryster, som for tiden er på udsalg i supermarkederne. Smag og duft er gennemsyret af mørke kirsebær, og i den lange finish er der både noter af bitter chokolade og kaffe. Druerne til denne vin kommer fra nogle af de bedste besiddelser omkring byen Fumane i Valpolicella. Vinen har lagret 12 måneder på både store gamle træfade og en lille del på barriques. Den besidder en flot rubinrød farve. Mørke modne kirsebær, friskkværnet peber, kardemomme, nelliker samt lidt mokka i næsen. Delikat nærmest balsamerende frugtsmag med kirsebær og let krydderi i munden. Flot lang og dvælende eftersmag med lidt bitter chokolade og mokka-toner. Den dufter af jul, og er en af vores varmeste anbefalinger i sin prisklasse til juleand med rødkål og hvad der til ellers hører. Alkohol: 13,5%
Pris 254 SEK.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 519 SEK.

2017 Pinot Noir...

Årgang: 2017
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point Falstaff 6 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse ... metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW. I munden er vinen både krydret, saftig og let ... meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør. Specielt udvalgte Pinot Noir druer fra en mark med en høj andel muslingekalk. Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 24 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Dybrød farve, men alligevel transparent. Duft af kirsebær, grøn the, mokka, marcipan og lidt mørk chokolade. Vild intensitet i munden. Det er delikat og saftig Pinot Noir, med mange lag, kirsebær, kølig blåbær, frisk syre. Flot ekstraheret, for hverken farve eller tannin tager overhånd. Netop den relativt lyse farve gør, at det er meget overraskende at få den i munden. Kompleks som en top Bourgogne. Meget ung, men dyrisk velsmagende. Alkohol:13,5% 
Pris 592 SEK.