Rødvine

Der er 4 varer.

Viser 1-4 af 4 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Indhold: 750
  • Region: Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu
  • Region: Veneto

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 254 SEK.

2023 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14,5%
Pris 241 SEK.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 272 SEK.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 779 SEK.