Rødvine

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Minervois la Liviniere
  • Region: Mosel
  • Region: Sicilien
  • Region: Weinviertel

2023 Nero d´Avola, Rosso,...

Årgang: 2023
Slot: Viticola Tola
Rigtig syditaliener fra den varme vulkanø. Nero d´Avola har en særlig evne til at bevare syre i den stegende hede. I denne udgave er en fin frugt med blomme og kirsebær, - vulkanen viser sig med røgede noter og varme krydderier. Smagen er frisk og frugtrig med flot krydderi og medium fylde. Dejlig afbalanceret eftersmag. Flot vin til pataretter med fjerkræ og/eller svinekød. Alkohol: 13,5%
Pris 168 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2022 Granduca Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Viticola Tola
Lavet udelukkende af nøje udvalgte Chardonnay-druer. Høsten finder sted i slutningen af ​​august. Druerne håndplukkes og afkøles ved hjemkomst til vingården, og mosten fermenteres i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Vinen lagres 6 måneder på fransk egetræ og slutter med yderligere seks måneder i flasken, inden den bliver fri givet til salg. Farven er intens strågul, i næsen finder du abrikos, pære og en strejf af vanilje fra fadlagringen. Den er kraftig og vedholdende i ganen. Den er den perfekte ledsager til fisk, kødretter, halvmodnede oste samt retter baseret på hvidt kød.
Pris 259 SEK.

2015 Granduca, Nero...

Årgang: 2015
Slot: Tola
Kulsort i glasset. Dyb og kompleks næse med tæt pakket solbær og blomme, samt chokolade og vanille fra de 15 måneder vinen har tilbragt på franske egetræsfade. Smagen er utroligt kompleks. Et koncentrat af Nero d´Avola. Eftersmagen byder på lakrids og sødmefuld tørret frugt. En dekantering må anbefales før servering. 14% Alkohol
Pris 259 SEK.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2017 Pinot Noir...

Årgang: 2017
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point Falstaff 6 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse ... metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW. I munden er vinen både krydret, saftig og let ... meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør. Specielt udvalgte Pinot Noir druer fra en mark med en høj andel muslingekalk. Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 24 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Dybrød farve, men alligevel transparent. Duft af kirsebær, grøn the, mokka, marcipan og lidt mørk chokolade. Vild intensitet i munden. Det er delikat og saftig Pinot Noir, med mange lag, kirsebær, kølig blåbær, frisk syre. Flot ekstraheret, for hverken farve eller tannin tager overhånd. Netop den relativt lyse farve gør, at det er meget overraskende at få den i munden. Kompleks som en top Bourgogne. Meget ung, men dyrisk velsmagende. Alkohol:13,5% 
Pris 592 SEK.

2017 Les Amandiers,...

Årgang: 2017
Slot: Chateau Maris
92/95 Point Wine Advocate 94/96 Point Jeb Dunnuck 98 Point Bear on Wine 98 Point Falstaff Kun de ældste Syrah og Grenache vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 16 måneder i nye fade fra Radoux og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og pirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 15%.      
Pris 753 SEK.