Der er 61 varer.

Viser 25-36 af 61 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Australien
  • Land: Italien
  • Land: Tyskland
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 389 SEK.

2020 Lahrer Spätburgunder...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Wöhrle
Druerne til denne vin er hentet på de sydvendte skråninger over byen Lahr, der primært består af en undergrund af Löss. Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet, inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade. Giv vinen lidt luft, allerhelst en tur på karaffel, så åbner den op som den smukkeste udgave af sig selv. Balsamisk næse med ribs, kirsebær, mokka og let viol. Let og stringent struktur. Friske røde kirsebær dominerer. Dvælende eftersmag med urtet præg og hvid peber. Skøn Pinot. Alkohol: 13% Restsukker: 2,5 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 389 SEK.

2015 Heimesheimer...

Årgang: 2015
Slot: Weingut Burggarten
91 point - VinGuiden "Fyldig pinot med modne, røde blommer og syltet hindbær. Fadpræget er velafbalanceret og giver fin tyngde og struktur til vinen. Vin i den mere tætte stil men fungerer rigtig godt" Pinot Noir fra marker omkring byen Heimesheim hvor Burggarten´s gård ligger. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Stor dybe i næsen med skovbund, jordbær og sød lakrids. Tæt og kompleks Pinot Noir i munden, hvor vinen pirrer med røde bær, kamfer og lakrids. Flot vedvarende eftersmag med lidt tørret frugt og masser af peber. Alkohol: 13,5% Restsukker: 3,2 gr/ltr Syre: 5,5 gr/ltr
Pris 389 SEK.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 519 SEK.

2022 The Eleventh Hour,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
93 point Houlbergs Vinblog Shiraz fra 60 år gamle Shiraz vinstokke. Gæret på naturgær i åbne cement kar og presset i Massena´s traditionelle og gammeldags "Basket Press". 10% af vinen har lagret på nye fade, resten på 2-3 år gamle træfade. Eleventh Hour lagrer sammenlagt 18 måneder på fad. Storladen blomme/solbær sødme i næsen, suppleret med tobak, peber og oregano. I munden besidder vinen en enorm koncentration, det er mørkt og intenst. Frugtsødmen suppleres med et nærmest balsamisk udtryk. Eftersmagen byder på peber og røg, samt fin tannin-struktur. 2023 er ikke kommet for at blive glemt. Den lidt kølige sommer i Barossa har strammet op på alt, så der er mere bid, mere dybde og frem for alt stof til 10 års lagring i denne vin. 14,5 % alkohol.
Pris 519 SEK.

2020 Villa Calcinaia...

Årgang: 2020
Slot: Villa Calcinaia
95 point Houlbergs Vinblog Med næste vin rykkede vi et par step op ad stigen hos vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia, for vinen var deres 2020 Villa Calcinaia Chianti Classico Riserva. Det er en vin på 100% Sangiovese druer, som kommer fra kun de bedste og ældste vinstokke med den største exponering fra solen. De modne og helt sunde druer fra hver parcel er gæret langsomt og derefter lagret separat i 20 måneder på fransk eg af både 500 liter tonneaux og slavonsk 30 hektoliter egefade. Efter sammenstikning er lavet, så lagres vinen i yderligere 4-6 måneder før den tappes på flaske og frigives. Uhhhh duftmæssigt kommer der allerede fra første fløjt mere ædelhed frem med en dyb, fadlagret lækkerhed. Der er igen nogle smørstegte svampe og champignon, chokolade, karamel, nougat og kalvefond, sød tobak, kandiserede kirsebær, kirsebærlikør og friske kirsebær, gamle egeplanker, mahogni- og teaktræsolie. Det dufter sgu herregodt. Nu er der også smagsmæssigt kommet langt mere balance, dybde og sammenhæng i vinen. Det er mere tæt, mere modent, rundt, cremet og blødt med en moden frugt af kirsebær, gammelt fed balsamico, en velkomponeret syre og - med mere luft i kæften - stes turboen til med strenge, tørre, vilde og levende tanniner, der efterlader munden tør og alligevel sker det på en utrolig tør måde ... stor vin. Alkohol: 14%
Pris 454 SEK.

2020 Walporzheimer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 462 SEK.

2016 Neuenahrer Sonnenberg...

Årgang: 2016
Slot: Weingut Burggarten
93 point og 5 stjerner i JyllandsPosten: "FLOT vin som kræver noget af sine omgivelser" Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer over byen Neuenahr. Her stortrives Pinot Noir. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år. Man mødes af masser af m ørke saftige sødmefulde og friske kirsebær i både duft og smag. Derudover byder duften på skovbund, mokka, peber og lakrids. Dyb og kompleks i munden, hvor kirsebær dominerer. Mørk dyb og intens i sit udtryk. Slutter i et dvælende bid med friskkværnet peber og let tannisk bid. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,7 gr/ltr Syre: 5,7 gr/ltr 
Pris 514 SEK.

2018 Howling Dog, Saparavi,...

Årgang: 2018
Slot: Massena Vineyards
91 point Gastro 95 Points Sam Kim, Wine Orbit 93 Points The Real Review Produceret primært på druen Saparavi. Vinen lagrer 18 måneder på 2-3 år gamle træfade. Syltede figner, mokka, røgede noter og hængt kød i næsen. Smagen byder på blomme og solbær, og det rå kød fortsætter. Det er som at stå i en slagtebutik og vælge pålæg imens kommunen asfalterer udenfor. Stor sødme, men også en tannin, der som vinens navn antyder, får hunde til at hyle. En vin til mad der skal suppleres med masser af kraft. 14,5% alkohol.
Pris 519 SEK.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 558 SEK.

2022 Neuenahrer Sonnenberg...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer over byen Neuenahr. Her stortrives Pinot Noir. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år. Man mødes af masser af m ørke saftige sødmefulde og friske kirsebær i både duft og smag. Derudover byder duften på skovbund, mokka, peber og lakrids. Dyb og kompleks i munden, hvor kirsebær dominerer. Mørk dyb og intens i sit udtryk. Slutter i et dvælende bid med friskkværnet peber og let tannisk bid. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,7 gr/ltr Syre: 5,7 gr/ltr 
Pris 579 SEK.

2021 Lagrein Riserva,...

Årgang: 2021
Slot: Muri-Gries
 95 point Houlberg Vinblog: Vinen er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke ved 30 grader over 14 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring i ståltankene og efter endt fermentering er vinen så lagret på barriques aka keine holzfässern i 14-16 måneder. Den ekstra TLC og fadlagring har sgu gjort noget lækkert for vinen, der i næsen fremstår rund, fed, cremet og fadtung, men uhmm hvor det dufter fabelagtigt. Der er nougat, karamel, lakridskonfekt, mørk chokolade og vanilje kombineret med mørk moden frugt, kirsebær, kandiserede kirsebær, solbær og derudover kommer nogle mere tertiære noter snigende med læder og sød tobak. I munden smelter vinen nærmest på tungen og så kommer der alligevel godt med kandiserede kirsebær, intense amarenakirsebær og lidt tørrede tranebær. Frugten virker intens, frisk og spillevende, hvilket sammen med lidt rød vermouth bitterhed giver bid, der med det cremede giver vinen smuk balance. Det er nok en af de bedste vine på Lagrein, som jeg har smagt. Den autentiske. Druerne til Lagrein Riserva Abtei Muri vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 14-16 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Hvis du kan så gem vinen i 10 år, den har virkelig potentiale til lagring. ALKOHOL 13,50 % vol.
Pris 584 SEK.