Der er 14 varer.

Viser 13-14 af 14 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Land: Argentina
  • Land: Østrig

2017 Pinot Noir...

Årgang: 2017
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point Falstaff 6 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse ... metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW. I munden er vinen både krydret, saftig og let ... meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør. Specielt udvalgte Pinot Noir druer fra en mark med en høj andel muslingekalk. Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 24 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Dybrød farve, men alligevel transparent. Duft af kirsebær, grøn the, mokka, marcipan og lidt mørk chokolade. Vild intensitet i munden. Det er delikat og saftig Pinot Noir, med mange lag, kirsebær, kølig blåbær, frisk syre. Flot ekstraheret, for hverken farve eller tannin tager overhånd. Netop den relativt lyse farve gør, at det er meget overraskende at få den i munden. Kompleks som en top Bourgogne. Meget ung, men dyrisk velsmagende. Alkohol:13,5% 
Pris 455 kr.

Gran Pulenta luksus...

Årgang:
Slot: Pulenta Estate
Lækker smagekasse fra Argentiske Pulenta - her får du 3 kraftige lækre herre-vine med masser af dybe noter og kompleksitet.  Perfekt til oksekød, grill eller bare en god bog foran pejsen.   Normalpris: 1107,- Gran Malbec, Alto Agrelo 5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Gran Corte, Alto Agrelo/Lujan de Cuyo 4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 40% Malbec, 28%Cabernet Sauvignon, 18% Merlot, 5% Tannat og 9% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød. Gran Cabernet Franc Helstøbt seriøs vinoplevelse fra øverste hylde. Vinen dufter som en varm sommerdag. Her er urtehave, hyben, tjæret træværk, friskmalede kaffebønner og sort knust peber.  Let og luftig i stilen, men alligevel med enorm kompleksitet. Tungen føles frisk og let på trods af stor intensitet. Her fornemmes blomme og kirsebær, samt mokka og vitaminer i eftersmagen. Fantastisk vin til et godt stykke oksekød.
Pris 1.107 kr.