Der er 196 varer.

Viser 85-96 af 196 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Type: Tør hvidvin
  • Indhold: 750

2019 Riglos, Gran Cabernet...

Årgang: 2019
Slot:
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1200 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet er højt. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Klar lakridset næse med toner af stikkelsbær, som dukker frem efter lidt ilt. Vinen fremstår umiddelbar grøntstilket i bouqueten, men velafbalanceret med god syre og en snert af sødme. På klassisk Cabernet’sk maner er den grøntlig stikkende og prikkende i sit udtryk, og samtidig godt sammenholdt i munden. Den føles meget fed og fyldende, men er behersket af et udenomliggende filter af syre og skarp blå frugt. Køligt sammenholdt med super velintegrerede tanniner. I eftersmagen præsenterer den en god længde med en smag af lakrids til bagmund og gummer. Vinen ligger 21 måneder på fransk eg. 14,5%
Pris 249 kr.

2022 Camino Africana...

Årgang: 2022
Slot: David Finlayson
David Finlayson kan bare noget med Bordeaux-druer. Seneste skud på stammen er denne helt vanvittige Cabernet Franc. David har fundet en parcel med gamle stokke, i en gruset jordbund, som alle andre havde mistet interesseren for, da marken er truet af urbanisering. Lad os håbe David kan holde beboelses-byggeri væk, for i guder den mark kan levere et råmateriale, der er helt enestående. Druerne er naturligvis håndplukket og sorteret. Kun det bedste har fået lov at komme med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en kold-macerering og er derefter gæret på naturgær. 3 daglige "pump-overs" har sørget for maksimal aroma og farve-udvindelse fra drue-skallerne. Efter endt gæring har vinen hvilet 10 dage med skallerne, og er derefter presset nænsomt og hældt på 300 liters nye egetræsfade fra Nevers og Allier. Her har den modnet i 18 måneder.   Vinen har en nærmest St.-Estephe/Margaux-agtig karakter over sig. Den giver ikke så meget fra sig i starten, men med lidt tid i glasset - aller helst en dekantering, så åbner vinen sig og bliver din bedste ven. Blomme, rosmarin og lidt karamel i næsen. Kølig, tør og fast i munden, med et fantastisk bombardement af tørret frugt, vanille, chokolade og mokka i eftersmagen. En vin for konger! Claus Forrai skriver på Finansbureauet: " Propperiet forhandler nogle af de absolut mest spændende vine på det danske marked. Punktum. Og det er denne vin et glimrende eksempel på. Ikke mange vil formentlig finde på at hive en sydafrikansk Cabernet Franc vin ned fra hylderne hvis prismærkatet siger 249 kr. Men det burde de. I alle tilfælde hvis vinen hedder David Finlayson Carmino Africana Cabernet Franc. En ganske usædvanlig sag, som leder tankerne i retning af Bordeaux. Og ikke en billig en af slagsen, vel at mærke. En særdeles flamboyant og indsmigrende sag med peber og cedertræ i næsen og eksplosiv mund med næsten aristokratisk elegante noter af tobak, vanilje og brombær tilsat et rebelsk spark af tjære og sod. En vin ud over det sædvanlige både hvad angår pris og kvalitet. Men skal der være fest, så lad der være fest." 14,5% alkohol
Pris 249 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.
2016 Löss Grüner Veltliner, Zuschmann & Schöfmann, Østrig

2021 Löss Grüner Veltliner,...

Årgang: 2021
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point i Ekstra Bladet Thomas Rydberg skriver: "Flot intensitet og koncentration. Masser af frugt i smagen, med lette blomstrede noter og en pæn dybde. Vellavet hvor især syren står knivskarp. Lang afslutning." 92 point og "Fundvin" på Vinbladet.dk "Krydret duft med fersken, citrus, fin mineralsk tone. Fyldig smag med moden frugt, let krydret eftersmag, nøddeagtig med fin syre." 5 Gastromænd og "Bedst i test" på Gastromand.dk "Så er der grüner i den fede stil. Næse af bitavle og melon. Cremet og rig mund.Vi er i Niederösterreich og stilen er en helt anden end de stramme vine fra Kamptal. Det er pivlækkert." 5 stjerner på Vinavisen.dk "Blød og god, økologisk hvidvin med et fint portræt af druen Grüner Veltliner. Den har noter af eksotiske frugter, en fin krydring og en attraktiv sødme - uden at være sød. Til mad - eller et glas i sofahjørnet." Löss, er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk, denne ler-art passer Grüner Veltliner fantastisk godt. Den opnår en fyrighed og en fylde som virkelig klæder den. Druerne er presset, mosten fyldt på ståltank og gæringen er dernæst startet spontant. Efter endt gæring har vinen fået lov at hvile på gæren og der er foretaget regelmæssig battonage, hvor gærresterne hvirvles op i vinen. Dette øger vinens kompleksitet og den kan ofte få en karakter som havde den været lagret på træfad. Duft af ananas, røg, urter og vanille. Fantastisk fedme og struktur i munden. Det er Grüner Veltliner med gaspedalen i bund. Fedme som en Chardonnay, syre som en Riesling og så alligevel helt sin egen, med spicy mineralitet og røg i eftersmagen. Det er intet mindre end fænomenalt. Klarer nemt kraftigere fiskeretter og asiatisk inspirerede retter.  Alkohol: 13% Syre: 6,2 gr/ltr Restsukker: 2,8 gr/ltr   
Pris 255 kr.

2019 Neuenahrer,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
5,5 Thumbs Up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er vinen cremet , men har en meget syrlig, frisk frugtsyre med ribs, rabarber, hindbær, syrlig/søde kirsebær, lidt søde krydderier, meget livlig, luftig og utrolig venlig. Det er en utrolig nem drikkevenlig vin, meget smagfuld, rund, elegant og lækker. Jeg har fra første fløjt været begejstret for Burggarten og denne vin forstærker bare denne forelskelse. Pinot Noir fra markerne omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sed let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 255 kr.

2021 Arrocal Crianza ,...

Årgang: 2021
Slot:
92 point Houlbergs Vinblog 92 point Din Vinguide Vinen har en intens rubinrød farve, med en let violet kant. Den er produceret 100% på Tempranillo på 30 år gamle stokke, i 830 meters højde. Vinen gærer i ca. 15 dage ved 23-25 grader i temperatur styret ståltanke. For herefter at lagre 12 måneder på barrique og 12 måneder på flaske inden salg. Den byder på høj aromatisk intensitet. I sin Bouquet finder du skovfrugter, blåbær, brombær og blommer, og et krydret strejf af vanilje, muskatnød og nelliker, perfekt samlet med ristede og balsamiske nuancer af sort lakrids. Den har fløjs bløde tanniner som giver struktur og kompleksitet.
Pris 259 kr.

2022 Moulin A Vent "Le...

Årgang: 2022
Slot: Laura Lardy
91 point VinGuiden - "Fremragende Beaujolais" 4,2 på Vivino 5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: Duftmæssigt er Moulin à Vent Le Mont en tak mørkere end Fleurie vinen, men der er også skruet op for landligheden, det animalske og dyriske. Der er mere blæk, frugten lidt mere rank og bitter med både tranebær og kirsebær, mens fadpræget også virker lidt tydeligere og giver en anelse vanilje, mælkechokolade og timian. Frugten virker nu mere koncentreret og kompleks, så måske reelt er det en større vin end Fleurie'en, men uden samme lethed i duften. I munden folder vinen så dog flot ud ... meget smooth og smagen kommer sådan nærmest flydende, først lidt forsigtigt, men det bliver bare ved og forstærkes ved tid i munden. Det er klart en kende mere mørk og maskulint, men leverer i stedet på frugtsmag. Tanninerne er ganske blide, så dem kommer man ikke op at slås med, så samlet set absolut en fin Beaujolais vin Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagring sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gæret, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne Moulin A Vent er lavet på 65 år gamle Gamay vinstokke, hvor jorden består af sand og granit. Druer høstes i hånden og sorteres. Herefter gæres de naturligt i hele klaser i betontanke. De lagres på gamle egetræsfade, hvor vinen hviler i 6 måneder, og vinen tappes ufiltreret.  Meget silkeagtig og frugtrig fornøjelse med røde bær, kirsebær, lidt fad og tranebær - som dominerer.  Meget lækker og en vin som bare balancere sin syre fra start til slut. Denne vin er en ren fornøjelse, og server den gerne en smule afkølet. Server den til svinekød, kalvekød eller fjerkræ. 
Pris 259 kr.

2020 Opal, Weinviertel,...

Årgang: 2020
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Vinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage. Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,0 gr/ltr Syre: 5,6 gr/ltr 
Pris 265 kr.

2023 Pinot Noir, Restless...

Årgang: 2023
Slot: Restless River
Restless River Pinot Noir er en overlegen vin, der viser essensen af ​​Hemel-en-Aarde-dalen i Sydafrika.  Denne udsøgte Pinot Noir fremviser regionens unikke terroir med noter af modne kirsebær, jordagtige svampe og antydninger af nellike og cedertræ.  Vinen er elegant afbalanceret med bløde tanniner og en vedvarende eftersmag. Restless River Pinot Noir er fremstillet med omhyggelig opmærksomhed på detaljer, fra håndhøstede druer til gæring i små partier.  Denne vin er perfekt til dem, der værdsætter kompleksitet og sofistikering i deres rødvinsudvalg. Nyd et glas Restless River Pinot Noir og oplev den sydafrikanske vinfremstillings kunstneriske udfoldelse. Alkohol 13%
Pris 269 kr.

2023 Connetable de Talbot,...

Årgang: 2023
Slot: Chateau Talbot
92 point Jamens Suckling 90 Wine Spectator Andenvin til 4. cru slottet Château Talbot.   Château Talbot´s marker er beplantet med 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot og 8% Petit Verdot. Hver parcel, hver druesort vinificeres for sig. Mosten gæres i et mix af rustfrit stål og trækar og overføres dernæst til egetræsfade hvor den hviler 14 måneder. Herefter forestår udvælgelsen af de fade der skal indgå i topvinen, og det helt rigtige blend skal findes. De fade, der ikke findes gode nok til topvinen er dem der finder vej til denne flaske. Fordelen ved en andenvin er, at der som oftest er meget vin for pengene her, i forhold til førstevinene, som er ekstremt efterspurgte. Elegant stilren Bordeaux. Saftig og lækker. En vin der med største fornøjelse kan drikkes nu, eller hvis man ønsker det, give den et par år i kælderen. Alkohol: 13,5%
Pris 319 kr.

2020 Glen Carlou The...

Årgang: 2021
Slot: Glen Carlou
Glen Carlou The Collection Tannat 2020 har en dyb intens lilla farve med meget friske aromaer, der minder om røde og sorte frugter, såsom kirsebær og hindbær, sammen med en krydret delikat aroma. Den har en stor personlighed i munden og dens modne tanniner og mineralitet, omdanner den til en terroirvin med stor personlighed. The Collection Tannat skal matches med andeconfit, vildtkød, lam, rødt oksekød og modne oste. Nydes ved 15-17°C. Der er kun fremstillet 900 fl af denne fantastiske vin. Alc. 14.5% R.S. 4.4 g/l T.A. 5.9 g/l pH 3.52
Pris 349 kr.

2021 Glen Carlou The...

Årgang: 2021
Slot: Glen Carlou
Petit Verdot er kendt for sin dybe farve, høje tanninindhold og kraftige struktur og bidrager med kraftige aromaer og smagsnoter af mørke bær som blåbær og solbær, samt krydderier som peber, lakrids og cedertræ. På ganen er vinene ofte fyldige med en intens frugtig smag og en lang, krydret eftersmag. En fantastisk rødvin med saft og kraft og der er kun fremstillet 2.100 flasker heraf. Alc. 14.5% R.S. 3.0 g/l T.A. 6.3 g/l pH 3.43
Pris 349 kr.