Der er 45 varer.

Viser 25-36 af 45 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Sød hvidvin

2025 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 10 gr/ltr
Pris 339 kr.

Hedvin, Skærsøgaard

Årgang: 2014
Slot: Skærsøgaard
International Dobbelt Guldmedalje og journalisternes topvin ( FIJEV Prix) – Cuvée 2020, Tjekki International Guldmedalje – Top Gold – PIWI International 2020, Tyskland Meget sød hedvin med hele 79 gram restsukker. Modnet på egetræsfade i 5 år, og lavet på druesorterne Rondo, Cabernet Cortis, Regent og Pinot Noir Précose. Skøn hedvin til ostebordet hvor den giver et flot modspil til det salte. Restsødme 79 g/l. Alkohol: 20,5 % vol.
Pris 290 kr.

2003 Colheita, Andresen

Årgang: 2003
Slot: Andresen
15 års fadlagring har været med til at skabe denne smukke portvin. Den dufter og smager af valnødder, dadler, brændte figner, honning og abrikos. Den har stadig lidt ungdommelig frugt på tungen, men i duften er det de oxyderede dufte der dominerer. Brug vinen til desserter med praliné, kaffe, mandler eller indslag af karamel/toffee. Har man syltede nødder og en lagret Comté eller Gruyère på køl, så rist et stykke brød gyldent og prøv denne vin til; det skal nok ende lykkeligt. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 4-6 uger – længst på køl.   Alkohol: 20%
Pris 299 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

Palmer White porto 20 års

Årgang:
Slot:
Palmer 20 Year Old White Port - er en blended "Aged White Port", fremstillet med udgangspunkt i flere lagrede hvide portvine. Det er forskellige fade der er brugt i denne blend og alderen varierer, men gennemsnittet på den aftappede portvin er 20 år. Druernes identitet er i lighed med andre field-blends forbundet med en vis usikkerhed, men har afsæt i en lille håndfuld af de kendte Douro-druer, Malvasia, Côdega, Arinto m.fl.  Àlvaro Van Zeller´s fornemme ry som blender er forlængst slået fast og denne skønhed føjer blot endnu et kapitel til den imponerende serie af spændende lagrede hvide portvine fra Àlvaro´s hånd. Farven er lys ravgylden med lagrede og topaz-grønne nuancer, duften delikat med noter af hvid og gul stenfrugt, citrusfrugt, fri syre og akaciehonning, mens friskheden og smagen imponerer med sødmefuldt og velintegreret fad og lang eftersmag i finalen. Vinen er rigelig iltet, så derfor er holdbarheden rigtigt god i flere uger efter åbning. Bør nydes ved ca. 12 grader til eksempelvis hårde oste eller blot som meditativ hyggevin af pæne hvidvinsglas. Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 339 kr.

Palmer porto 20 års Tawny

Årgang:
Slot:
Denne brunorange 20 års Tawny er et resultat af blendede portvine fra kældermesterens fade, der tilsammen giver denne intense og lækre fløjlsbløde 20 års Tawny. Man bemærker straks, at kompositionen samles til en lækker feminin vin med meget balancerede, lækre og mørke farinnoter i front. Bagved klassiske krydrede toner med citrus i syren. Meget velkomponeret. Varer ved længe i munden og er fantastisk til de fleste desserter, hvis man vil kræse lidt ekstra for gæsterne. Farven er lys ravgylden med lagrede og topaz-grønne nuancer, duften delikat med noter af hvid og gul stenfrugt, citrusfrugt, fri syre og akaciehonning, mens friskheden og smagen imponerer med sødmefuldt og velintegreret fad og lang eftersmag i finalen. Vinen er rigelig iltet, så derfor er holdbarheden rigtigt god i flere uger efter åbning. Bør nydes ved ca. 12 grader til eksempelvis hårde oste eller blot som meditativ hyggevin af pæne hvidvinsglas. Alkohol: 20% Volume: 75 cl. 
Pris 349 kr.
1991 Colheita, Andresen, 50 cl

1991 Colheita, Andresen, 50 cl

Årgang: 1991
Slot: Andresen
25 års fadlagring ligger bag dette lille vidunder af en portvin. Lagringen har gjort vinen  mahognifarvet med stor intensitet og kilometerlang eftersmag.  Masser af chokolade, dadler og figner i næsen. Flot moden og helstøbt. En anelse bitterhed i eftersmagen, som fordufter med iltning og smagsoplevelsen ender i ren nydelse. Anvend vinen til  desserter med karamelliserede elementer og/eller marcipan. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20% Vinen er i 50 cl. flaske 
Pris 349 kr.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 349 kr.

2017 Tokaji, Pajzos, Ungarn

Årgang: 2017
Slot: Pajzos
Sødmegraden udtrykkes nogle år endnu i puttonyos, som er en ældgammel måleenhed og navnet på en kurv, som rummer 25kg Aszü-druer, det vil sige dehydrerede druer inficeret af ædelråd. Den traditionelle fadstørrelse i Tokaj kaldes en Gönc og rummer 136 liter, og jo flere puttonyos, man fyldte i Gönc'en, jo sødere bliver den færdige vin. I dag refererer puttonyos til niveauet af restsukker, og siden 2014 har der kun været to kategorier af pouttonyos-vine, 5 og 6 puttonyos. Vinen er produceret på 54% Hárslevelű, 23% Furmint, 17% Sárgamuskotály, 5% Zéta. I duften finder man masser af honning, tropisk frugt samt ost. Prøv den til mørk chokolade-orange desserter, karamelkage, foie gras eller blåskimel oste. Syre 10 g/l restsukker 163 g/l alkohol 11,5%
Pris 399 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.

2000 Vintage Port,...

Årgang: 2000
Slot: Andresen
Dybt koncentreret portvin, der dufter af mørke rosiner, moden frugt og let krydderi. Smagen er saftig, blød og rund. Der er stof nok i denne portvin til mange år på langs i kælderen - eller til at blive sat til livs nu - efter en dekantering. Alkohol: 20%
Pris 499 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 549 kr.