Over 200 kroner

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Region: Côtes du Rhône
  • Region: Mosel
  • Region: Veneto

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2020 Domaine Galuval, Cru...

Årgang: 2020
Slot: Maison Galuval
97 Point Decanter 5 thumbs up på Houlbergs Vinblog: Duftmæssigt minder Les Collines Côtes du Rhône Rasteau rigtig meget om Le Plan de Dieu. Igen masser af lakridsale noter, både tør, engelsk lakrids, lakridsrod ... men er klart meget stenet. Der er granit og lidt flæsk, godt med røg, lidt mælkede noter, brombær og solbær, sorte oliven, tørret frugt og en lille indelukket, indkapslet sødme, selvom fadpræget her ikke er særlig tydelig. Smagen er meget frugtrig ... virkelig frisk, fortættet og intens, men alkoholen mærkes her klart mindre end hos både Le Plan de Dieu og Le Coq Volant. Det er fortsat en stor og stærk mundfuld, men har en stenet, hård smag, meget kompakt, fortættet og massiv. Der er igen lakrids, tør lakrids, en smule bitterhed, sorte oliven, så Houlberg disker op med 5 tomler med en bitte pil op. Denne vin er en invitation til at udforske Collinesde Rasteau, en af ​​de fineste terroirs i denne landsby på en bakketop i Provence. Vinen er et udvalg fra små parceller fra kanten af ​​Gayère -floden. Terroirs fra Collines de Rasteau beskytter vinstokkene i tørketider takket være dens nærhed til floden. De røde druer kan derfor udtrykke alt deres potentiale, især Mourvèdre. Det er karakteristisk yderst aromatisk og trækker fra flodens dyb sine krydrede aromaer og kraftige tanniner, der dæmpes af Grenaches glathed og Syrahs silkeagtighed, som også er en del af blandingen. "Jeg ville lave en enestående vin, lidt anderledes end en klassisk Rasteau, baseret på udtrykket og kraften i Mourvèdre, tæmmet af ældning." E. COUZI, DOMAINE (ENOLOG) Med en skinnende lilla rød farve tilbyder denne overdådige vin en fantastisk koncentration med noter af sort frugt som solbær eller brombær, løftet af en røget, ristet finish, der er resultatet af komplementariteten mellem Mourvèdre og egetræs fadet. I munden er den fyldig og kompleks, med solbær og krydderier, og antydninger af sort oliven understøttet af ristede noter. Dyb og rig, denne blanding bærer stolt Mourvèdres stempel. Alkohol: 15,5% Restsukker 0,9 g/l Syre 3,33 g/l
Pris 329 kr.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 459 kr.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 599 kr.