Over 200 kroner

Der er 9 varer.

Viser 1-9 af 9 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Hvidvin
  • Type: Sød hvidvin
  • Land: Tyskland

2025 Grauer Burgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Burggarten
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. 12,5 % 
Pris 259 SEK.

2025 Weissburgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Burggarten
Weissburgunder (Pinot Blanc), er en fremragende ledsager til mad takket være dens tørre karakter. Vinen dufter af pære og kvæde. I smagen finder man en vin med krop og syre er i perfekt balance. En elegant hvidvin, der ikke mangler noget. 12% 
Pris 267 SEK.

2025 Alte Reben, Schmitges,...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Vin fra nogle af de ældste vinstokke på Erdener Treppchen. Vinen bliver gæret i store træ fade og derefter modnet på granit fade. Den er sprød og har et strejf af ananas. I ganen er vinen kraftfuld og koncentreret med imponerende dybde og frugt. Denne Riesling er helt fin og afbalanceret, stram i sin syrlighed, som blandes med mineralsk livlighed og naturligvis med den salthed, der er så typisk for Mosel. 11,5% alkohol 15 g/l restsukker 7,5 g/l syre
Pris 298 SEK.

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 319 SEK.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 371 SEK.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 397 SEK.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 519 SEK.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 527 SEK.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 909 SEK.