Rødvine

Der er 7 varer.

Viser 1-7 af 7 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Vingårdens navn: Domaine du Grand Tinel
  • Vingårdens navn: Epsilon Wines
  • Vingårdens navn: Weingut Schmitges

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 246 SEK.

2023 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2023
Slot: Domaine du Grand Tinel
Vinen er primært produceret på Grenache med en lille del Carignan iblandet. Druerne til vinen er høstet fra vinstokke på omkring 35 år og høstudbyttet ligger på mellem 25 og 45 hl/ha alt efter om andelen af vinen stammer fra deklassificeret Châteauneuf-du-Pape eller ordinær Côtes du Rhône. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12-16 måneder på store gamle træfade. Vinen fremstår med en forholdsvis lys rubinrød farve. I næsen mødes man af jordbær og varme krydderier. Smagen besidder medium fylde med pæn bærsødme og ender i et fint bid med peber og ribs. Fantastisk vin til vildt. Alkohol: 14,5%
Pris 254 SEK.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2021 Châteauneuf-du-Pape...

Årgang: 2021
Slot: Domaine du Grand Tinel
- Vinous, Josh Raynolds (oct.2021) : 92 pts  - Revue Falstaff (avril 2021) : 92 pts  - Jeb Dunnuck.com (juin 2020): 90 pts  - Jeff Leve The Wine Cellar Insider: 91 pts  - John Livingstone, Drink Rhone: ***  - Jancis Robinson (oct 2019): 16/20 90% Grenache, 8% Syrah, 2% Mourvèdre fra 75 år gamle vinstokke, med et høstudbytte på 25-35 hl/ha. Druerne afstilkes fuldstændig inden de går til gæring for at undgå den harske tannin fra stilkene. Efter endt gæring lagrer vinen 12-16 månder på store gamle træfade. Her er en helt uhørt intensitet og et tannin-bid, som man normalt skal op i husets topvin for at finde. Hvis du vil have vin til kælderen, så bør du slå til her. Bevares, den kan også drikkes nu, for tanninen er svøbt i en frugt der får en til at tænke på saftige modne jordbær. Vinen dufter af jordbær, figenpålæg, orangeskal, skovbund og læder. Lækkert vedholdende krydderi i eftersmagen og sundt tannin-bid. Stor vin, som vil kunne holde minimum 10 år i kælderen. Gem den to-tre år, eller drik den nu efter en dekantering. Smuk vin til vildt. Alkohol: 15%
Pris 501 SEK.

2022 Châteauneuf-du-Pape...

Årgang: 2022
Slot: Domaine du Grand Tinel
  - Anna Lee Lijima, Wine Enthusiast (dec 2020): 93 pts - Joe Czerwinski, The Wine Advocate (sept. 2019): 91 points  - Jeb Dunnuck.com (août 2019): 90 pts  - Jancis Robinson (oct 2017): 16/20  - John Livingstone, Drink Rhone: **** Denne hvide Châteauneuf-Du-Pape er produceret på 75% Grenache Blanc, 10% Roussanne, 8% Bourboulenc og 7% Clairette. Druer høstes tidligt om morgenen for at holde den kølige temperatur hvor de herefter selekteres og kommer direkte i pressen. 20 % af vinen gæres og lagres i nye egetræsfade og resten i ståltank for at bevare friskheden i vinen. Vinen gennemgår derfor heller ikke en malolaktisk gæring af samme grund. Vinen har en strågul farve og i bouquen finder man friske æbler, kørvel, umoden stenfrugt, hvide blomster som går igen i smagen der er fed, kompleks og har en eftersmag der bare bliver ved. Vinen bør serveres ved 8-10 grader og går godt til hvid fisk med en cremet fed sauce så som hollandaise. Årlig produktion 6000 flasker Alkohol: 13,5%
Pris 623 SEK.

2020 Alexis Establet,...

Årgang: 2020
Slot: Domaine du Grand Tinel
93/100 point Robert Parkers Wine Advocate 17/20 Jancis Robinson  Meditation, er vel det eneste ord vi behøver at anvende for at beskrive denne herlighed. Absolut top-Grenache uden dikkedarer. Kun druer fra de bedste parceller, og kun de bedst modnede druer er med i dette blend. Det har givet en vin med så enorm kompleksitet, at det er svært at beskrive den med få ord. Her er alligevel et forsøg: Medium farve-intensitet. Vinen dufter af kirsebær, kvæde-gelé, sød lakrids og marcipan. Saftig og sødmefuld smag, hvor kirsebær dominerer. Frugtsødmen får modspil af alkoholisk bid, og en ungdommelig tannin, der kræver lidt luft. Vinen vil fint kunne gemmes 5-10 år. Sansynligvis længere. Enormt potentiale. Alkohol: 16%
Pris 727 SEK.

2018 Alexis Establet,...

Årgang: 2018
Slot: Domaine du Grand Tinel
94-96 point Robert Parkers Wine Advocate 95 Jeff Leve, The wine Cellar Insider 17/20 Jancis Robinson  Meditation, er vel det eneste ord vi behøver at anvende for at beskrive denne herlighed. Absolut top-Grenache uden dikkedarer. Kun druer fra de bedste parceller, og kun de bedst modnede druer er med i dette blend. Det har givet en vin med så enorm kompleksitet, at det er svært at beskrive den med få ord. Her er alligevel et forsøg: Medium farve-intensitet. Vinen dufter af kirsebær, kvæde-gelé, sød lakrids og marcipan. Saftig og sødmefuld smag, hvor kirsebær dominerer. Frugtsødmen får modspil af alkoholisk bid, og en ungdommelig tannin, der kræver lidt luft. Vinen vil fint kunne gemmes 5-10 år. Sansynligvis længere. Enormt potentiale. Alkohol: 16%
Pris 727 SEK.