Rødvine

Der er 11 varer.

Viser 1-11 af 11 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Region: Bourgogne
  • Region: Mendoza
  • Region: Mosel

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 194 SEK.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 324 SEK. -20% Pris 259 SEK.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2019 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2019
Slot: Riglos
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Cabernet Franc kommer fra højtbeliggende marker i Tupongato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke peber, blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 18 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 319 SEK.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 324 SEK.

2021 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2021
Slot: Pulenta Estate
Helstøbt seriøs vinoplevelse på øverste hylde. Vinen dufter som en varm sommerdag. Her er urtehave, hyben, tjæret træværk, friskmalede kaffebønner og sort knust peber. Let og luftig i stilen, men alligevel med enorm kompleksitet. Tungen føles frisk og let på trods af stor intensitet. Her fornemmes blomme og kirsebær, samt mokka og vitaminer i eftersmagen. Terroir som var den dyrket på Medoc-halvøen. Vinen har tilbragt 18 måneder på franske egetræsfade. Fantastisk vin til et godt stykke oksekød. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Gran Corte, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 93 point Din Vinguide 35% Malbec, 30%Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 7% Tannat og 8% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. Druerne håndplukkes og sorteres inden de går i flere forskellige typer gæringskar (stål/træ/cement) og inden gæringen startes køles druerne ned til 8 grader og mosten står og trækker farve og aroma af skallerne i 48 timer. Efter endt gæring hviler halvdelen af vinen på nye franske egetræsfade og resten på brugte egetræsfade i 18 måneder.   I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød.   Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 506 SEK.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 545 SEK.

Gran Pulenta luksus...

Årgang:
Slot: Pulenta Estate
Lækker smagekasse fra Argentiske Pulenta - her får du 3 kraftige lækre herre-vine med masser af dybe noter og kompleksitet.  Perfekt til oksekød, grill eller bare en god bog foran pejsen.   Normalpris: 1107,- Gran Malbec, Alto Agrelo 5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Gran Corte, Alto Agrelo/Lujan de Cuyo 4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 40% Malbec, 28%Cabernet Sauvignon, 18% Merlot, 5% Tannat og 9% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød. Gran Cabernet Franc Helstøbt seriøs vinoplevelse fra øverste hylde. Vinen dufter som en varm sommerdag. Her er urtehave, hyben, tjæret træværk, friskmalede kaffebønner og sort knust peber.  Let og luftig i stilen, men alligevel med enorm kompleksitet. Tungen føles frisk og let på trods af stor intensitet. Her fornemmes blomme og kirsebær, samt mokka og vitaminer i eftersmagen. Fantastisk vin til et godt stykke oksekød.
Pris 1.439 SEK.