Der er 17 varer.

Viser 13-17 af 17 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Karl Erbes
  • Vingårdens navn: Monte del Fra
  • Vingårdens navn: Vigna Dogarina
  • Vingårdens navn: Viticola Tola
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.

2015 Magnum Bonomo, Custoza...

Årgang: 2015
Slot: Monte del Fra
5 Stjerner Gastromand.dk Fyldig næse med duft af kvæde og hø. Cremet og tæt mund. Tung, velsmagende vin til fin fisk i fløde eller velmodnede oste. 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Kompleks duft, meget krydret, mineralsk, stor frugt, nøddeagtig og røget. Rig smag, tør og fyldig med lang, lang, mineralsk, røget eftersmag med moden frugt." 5,5 stjerner på Houlbergs vinblog "Det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW." 5 stjerner på Winelab.dk "Mineralsk og kompleks duft med stor dybde. Vinen indeholder fem druer, blandt andet – måske lidt overraskende i Italien – også Riesling, som til gengæld giver et lækkert petroleumpræg. Rig og kompleks fylde med en struktur og en tyngde, som giver et hav af matchningsmuligheder, idet den rundes af med en dejlig og frisk syre. Det er virkelig en vin, som har noget ret unikt at byde på. 5 store stjerner." Når man fylder 60 år, så skal det fejres! Det gør vingården Monte del Fra med lanceringen af denne gudeskønne drik, som er så eksplosiv, så raffineret, så uimodståelig, at man kun kan begynde at glæde sig til vingården fylder 70! Vinen består af det for Custoza klassiske virvar af druer 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese,15% Pinot Bianco og 10% Riesling. Hver druesort er så at sige vinificeret for sig. De tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling tilføjer vinen friskhed og de sent høstede Garganega og Tebbiano Toscana har fået lov at tørre let i vinmarken og på den måde opbygge kompleksitet. De sent høstede druer har fået lov at gære på træfade, en del af vinen på små træfade af akacietræ. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen. Det har sikret vinen fedme og yderligere kompleksitet. Vinen fremstår smørgul i glasset. Pirrende duft af fersken, sommerblomster, hø og let røg. Delikat og saftig smag hvor akacie og citrus træder frem. Tør, vedholdende eftersmag, der pirrer med krydderier. Et anderledes og smukt glas vin, der tilføjer tyngde til Custoza´s blomstrende friskhed. Top klasse. Alkohol: 13%
Pris 630 kr.