Der er 16 varer.

Viser 13-16 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Baden
  • Region: Custoza, Veneto
  • Region: Côtes du Rhône
  • Region: Mendoza
  • Region: Pays d´Oc
  • Region: Sicilien
  • Region: Weinviertel

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 254 SEK.
2016 Löss Grüner Veltliner, Zuschmann & Schöfmann, Østrig

2021 Löss Grüner Veltliner,...

Årgang: 2021
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point i Ekstra Bladet Thomas Rydberg skriver: "Flot intensitet og koncentration. Masser af frugt i smagen, med lette blomstrede noter og en pæn dybde. Vellavet hvor især syren står knivskarp. Lang afslutning." 92 point og "Fundvin" på Vinbladet.dk "Krydret duft med fersken, citrus, fin mineralsk tone. Fyldig smag med moden frugt, let krydret eftersmag, nøddeagtig med fin syre." 5 Gastromænd og "Bedst i test" på Gastromand.dk "Så er der grüner i den fede stil. Næse af bitavle og melon. Cremet og rig mund.Vi er i Niederösterreich og stilen er en helt anden end de stramme vine fra Kamptal. Det er pivlækkert." 5 stjerner på Vinavisen.dk "Blød og god, økologisk hvidvin med et fint portræt af druen Grüner Veltliner. Den har noter af eksotiske frugter, en fin krydring og en attraktiv sødme - uden at være sød. Til mad - eller et glas i sofahjørnet." Löss, er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk, denne ler-art passer Grüner Veltliner fantastisk godt. Den opnår en fyrighed og en fylde som virkelig klæder den. Druerne er presset, mosten fyldt på ståltank og gæringen er dernæst startet spontant. Efter endt gæring har vinen fået lov at hvile på gæren og der er foretaget regelmæssig battonage, hvor gærresterne hvirvles op i vinen. Dette øger vinens kompleksitet og den kan ofte få en karakter som havde den været lagret på træfad. Duft af ananas, røg, urter og vanille. Fantastisk fedme og struktur i munden. Det er Grüner Veltliner med gaspedalen i bund. Fedme som en Chardonnay, syre som en Riesling og så alligevel helt sin egen, med spicy mineralitet og røg i eftersmagen. Det er intet mindre end fænomenalt. Klarer nemt kraftigere fiskeretter og asiatisk inspirerede retter.  Alkohol: 13% Syre: 6,2 gr/ltr Restsukker: 2,8 gr/ltr   
Pris 332 SEK.

2020 Opal, Weinviertel,...

Årgang: 2020
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Vinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage. Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,0 gr/ltr Syre: 5,6 gr/ltr 
Pris 345 SEK.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 584 SEK.