Der er 34 varer.

Viser 13-24 af 34 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Indhold: 3000
  • Land: Argentina
  • Land: Frankrig
  • Land: Italien

2021 Quinto Malbec, Riglos

Årgang: 2021
Slot: Riglos
5 Stjerner i Gastromand: Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud.  90 Point Tim Atkin 4,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er det sød, mørk frugt ... blåbær, brombær, sød tobak samt chokolade, men heldigvis også en syre, som er godt integreret i vinen, hvilket også gælder de fede tanniner, som alligevel formår at sætte sig behageligt på dine fortænder i overmunden. Der er en vis frugtsødme, som er behagelig ... ikke så dyb og kompleks, men en vin, som alle vil kunne lide og vil passe godt til rigtigt mange måltider, herunder endda også lidt julemad. Denne vin er produceret på 88% Malbec samt 12% Cabernet Franc. Ouinto Malbec 2019 fremstår med en saftig varm duft af brombær, rabarber og søde kirsebær, samt spicy BBQ noter. Smagen er frisk, frugtig og let krydret. Finish med godt bid og vedholdende krydderi af kakao og peber. Super vin til en varm aften ved grillen. Alkohol: 14,5%
Pris 176 SEK.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 181 SEK.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 241 SEK.

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 254 SEK.

2018 Kamm Muscat, Mélanie...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Vinen byder på lidt sødmefuld eksotisk frugt af melon i næsen. Den er frisk , sprød, græsset og lime-agtig. En flot rank floral Muscat - som skabt til forårets friske retter og specielt grønne asparges vil den gøre sig godt til. Alkohol 12,5 %
Pris 293 SEK.

2024 Pinot Grigio, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
91 point Houlberg Vinblog: Her kommer Pinot Grigio dog både fra klosterets marker i Bolzano og Eppan i 260-500 meters højde fra stokke i kalksten og grusholdig jord. Duften er blød, hvid frugt ... det er fersken, pærer og nogle lidt umamiagtige noter af brunet smør, nødder og sandaltræ ... meget rolig, tilbagelænet og stoisk i udtrykket, hvor man fornemmer en kæmpe blødhed. I munden er syreniveauet dog større, for vinen har mellem alle de bløde og hvide frugter en fin friskhed med friske grønne æbler samt grillet lemon, der så giver både syre og en smule bitterhed. Udover æblerne, så kommer der stikkelsbær, umodne ferskner og alt er meget rent, elegant og slet ikke så fed eller anonym, som vine på Pinot Gris nogle gange kan være.  Farven er gul, som en moden dansk kornmark suppleret med dansende grønne reflekser. Den dufter af frisk frugt, modne Williams-pærer, te og urter som mynte og citronmelisse - afrundes af smør og nødder. Herligt.  Smagen er fyldig og velstruktureret med modne grønne frugter, lidt sødme fra pærer og en frisk elegance fra urter. Lang og let bitter afslutning – ideel til retter med grønsager og fisk – en hyggesnak på terrassen eller som ledsager til desserter med frisk flødeost.  13,50 % vol.
Pris 298 SEK.

2020 Macération Riesling,...

Årgang: 2020
Slot: Melanié Pfister
Maceration af druerne i 10 dage, hvor gæring sker. Lagring i én neutral fad og en lille tank uden sulfitter indtil udgangen af ​​august 2021 (ingen SO2 ved aftapning). Denne "orangevin" er gylden-gul takket være en forlænget skinkontakt. Den har en intens næse med tørrede urter og citrussmag, der udvikler sig fint i munden. Vinens struktur er syrligt og der kommer et tørt bid fra tanninerne. Vinen er uden tilsætning af sulfitter som giver vinen en bemærkelsesværdig renhed. Den kan stå åbent flere dage uden problemer. Madvin af fremragende kvalitet – prøv bare! Restsukker 0,2 gr./ltr. Syre 6,4 gr./ltr. Alkohol 13%
Pris 298 SEK.

2021 Mel, Mélanie Pfister

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
Frisk blomstret næse med lidt reven citronskal og et skvis lime. Pæn fylde i munden suppleret med et stringent mineralsk bid, der følger en langt ud i eftersmagen.Vinen er lavet i rustfrie ståltanke og hver druesort vinificeret separat, således det endelig blend først laves, når gæring og lagring er slut. En rigtig fiskevin. Prøv den til lidt federe fisk som laks eller til skaldyr fra grillen. Vinen er lavet på druerne Gewürztraminer, Pinot Gris, Riesling og Muscat. Alkohol: 13%
Pris 298 SEK.

2018 Lenz Gewurztraminer,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Blomst, ananas, abrikos og let pirrende krydderi i næsen. Sødmefuld mundfyldende frugt, der afbalanceres godt af et let krydret  bid. Velegnet til grillet fisk, krydrede fjerkræsretter eller blåskimmel ost. 13,5%
Pris 298 SEK.

2021 Furd Pinot Gris,...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
Friske grønne æbler, lidt fersken og i særlig udpræget grad ananas i næsen. Pæn sødmefuld fedme i smagen, der rundes godt af, af et let krydret smag. I eftersmagen er det igen ananas og honning der tager over. En fantastisk vin til krydrede fiskeretter, fjerkræ eller ost. Vinen har Mélanie kald Furd, da druerne til vinen kommer fra en parcel på marken Furdenheimer Tal. Alkohol: 13,5%
Pris 298 SEK.

2021 Berg Riesling, Mélanie...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
5 Thumbs up Houlbergs vinblog: Det er en meget frugtrig duft, ren, smuk og virkelig elegant. Smagen er meget syrlig, tør, sprød med sure citroner, lemon, grape … og netop lige med en krydret fylde. Det er sådan knastørt, stramt og surt, herlig surt, ren og langt mere stringent og ren end normalt for en sådan Alsace Riesling … dejligt 6 Stjerner Den korte Avis Stilen er næsten germansk med sin lethed, friskhed og sprød syre. I næsen mødes man af lime, citron græs og hyldeblomst. Smagen besidder god sødmefuld frugt, der overtages af et rent og friskt syrligt bid. Vinen vil være velegnet til lettere fiskeretter. Vinen har fået navnet Berg da druerne kommer fra parceller på markerne Auf dem Berg og Silberberg . Restsukker 3 gr./ltr. Syre 7,6 gr./ltr. Alkohol 13%
Pris 298 SEK.