Chambers Rosewood

Chambers Rosewood Vineyards
 
Når man har fulgt skiltene til Chambers Rosewood Vineyards tror man faktisk at man er kørt forkert, især når man har stedets internationale succes i mente. Mellem vejen og vingården ligger en lade med rundballer og skjuler de i forvejen beskedne stållader fuldstændig. ”Den lade kunne vi da godt have indrettet til cellar-door sales, men den er bare så god til rundballer!”, siger Bill Chambers, og er i øvrigt totalt ligeglad med hvad folk synes om det.
 
Tag ikke fejl, det er intet mindre end underværker der bliver udrettet i stål-laderne bag rundballerne. Den hedvins-opskrift som William Chambers nøje studerede sig frem til efter at han grundlagde Chambers Rosewood Vineyards i 1858 er gået i arv lige siden, og i dag er det 6. generation Stephen Chambers der efterhånden har overtaget den daglige drift. Stephen har sat nogle ting i gang i forsøget på at modernisere en smule, men selv han må jo indrømme at en succesfuld opskrift skal man ikke pille for meget ved. Visse af vinene fra dette varme og tørre hjørne af verden kan simpelthen ikke laves bedre og det er ikke uden grund at Robert Parker har hevet de helt store scorer frem når han via sit pointsystem forsøger at beskrive Muscat og Muscadelle vinenes kvalitet.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750

2017 Shiraz, Rutherglen,...

Årgang: 2017
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
6 Stjerner i Den korte Avis: Ruthergle,n-regionen ligger i Victoria tæt på grænsen til New South Wales og er mest kendt for sine hedvine lavet på Muscat- og Muscadelle druer, men bønderne k an også lave bordvine, som giver genklang. Det gælder f.eks. denne Shiraz, som kan det meste. Der er tale om en flot tæmning af Shiraz-druens medfødte vildskab og en særegen flot krydring, der gør vinen til en oplevelse Rutherglen regionen er især kendt for sine hedvine på Muscat og Muscadelle, men området har også andet at byde på. Man glemmer lidt de almindelige bordvine i sin iver efter at få smagt de berygtede dessertvine. Og det er rigtig synd. Især når bordvinene ender ud med at smage som denne Shiraz. Den er ualmindeligt godt strikket sammen. Besidder al den vildskab som en australsk Shiraz skal have, men fremstår alligevel tæmmet og kølig i sin stil.  Vinen er gæret i åbne kar og der er foretaget 2 daglige "pump overs" for at udvinde farve af skallerne og køle gæringen ned. Gæringens temperatur har ligget relativt køligt omkring 25 grader, og det er her vi skal finde hemmeligheden bag den fine friske syre i vinen. Efter endt gæring har vinen lagret 12 måneder på 500 liters træfade af amerikansk eg. Man mødes af et væld af krydderi når man stikker næsen i glasset. Her er søde blommer, kirsebær, ingefær, vanille, virginia-tobak og sød lakrids. Fuldfed frugtfylde i munden hvor især kirsebær dominerer. Den sødlige frugt får flot modspil af frisk syre og lækkert lakridsbid.   Alkohol: 14,5%
Pris 179 kr.

Rutherglen Tawny, Chambers...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
95 Point Halliday Wine Companion 5 stjerner fra Houlberg: "Australsk bud på en portvin … lavet på samme måde og det er så Chambers Rosewood Vineyards’ Rutherglen Tawny. Det dufter også som god Tawny portvin, har en moden duft, søde samt tørrede blommer, figner, overmodne kirsebær, godt med både egetræ og fad, nøddeagtige elementer, men alligevel med en lethed, der er kombineret med noget alkohol, der lige får markeret sig. Det smager sgu også godt … moden, blød med tørrede blommer, figner samt en dejlig sødme. Der er let honning, nødder og virker også meget tør, selvom der selvfølgelig er godt med sødme, fad og igen et let alkoholvarme, der får dig til at smile og varme kroppen, hvorved jeg har den til 91 point" Denne lækre og lette Tawny dufter af blommer, figner, stuvede rabarber og fad. Farven er valnød, kobber samt transparant og stilen er tør men samtidig let og bør nydes ved ca. 16 grader. Den er produceret på Cornifesto, Graciano, Grand Noir, Grenache, Muscadelle, Shiraz, Tinta Roriz og Touriga Nacional. Restsukker 117.4g/L Ph 3,43 17,8 % alkohol
Pris 199 kr.

2016 Old Hayshed Vintage...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 249 kr.