Massena Vineyards

Massena Vineyards

Dan Standish & Jaysen Collins startede Massena Vineyards i begyndelsen af år 2000. Ønsket var fra starten at adskille sig fra mængden af Cabernet Sauvignon og Chardonnay udbydere. Her skulle arbejdes med særegne druesorter, som egnede sig til klimaet og jordbunden i Barossa. Dan & Jaysen har fra første færd haft et helt overordnet mål for øje: "Kvalitet". Denne opnås kun såfremt råmaterialet er i orden og derfor har de to fra starten ønsket kun at opkøbe druer fra vinstokke på minimum 40 år. Det er det tidspunkt hvor udbyttet falder til det, for vinbonden, urentable og hvor druernes kvalitet stiger proportionalt.

Tanken var med andre ord at skabe grobund for, at Barossa kunne blive ved med at producere kvalitet, og ikke ville ende med at levere druer til de store firmaers konsumvin. Massena er med tiden blevet en af de seriøse spillere på Barossa´s vinscene. Dan Standish har startet sit eget projekt og Jaysen Collins har også skabt sit eget, som han styrer  sideløbende med produktionen på Massena.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Barossa Valley

2023 The Moonlight Run,...

Årgang: 2023
Slot: Massena Vineyards
94 Points The Real Review¨ 95 Points Halliday Wine Companion 92 point Houlbergs Vinblog Endnu en fantastisk årgang af Massena´s "Chateauneuf-wanna-be". Mataro har løftet opgaven med at gøre denne vin lettere og friskere i det klimaforandringsramte Barossa Valley, som bare bliver varmere og varmere, - og som gør, at Grenache bliver sværere og sværere at undgå at lave marmelade ud af. I 2023 hed blended 42 % Mataro, 28% Grenache, 30% Shiraz. Druerne er hentet i forskellige subregioner af Barossa, som alle kan bidrage med lige nøjagtigt det denne vin kræver. Mataro med sin syre og tannin, spicyness fra Grenache og tyngde fra Shiraz. Så har man en "Barossa-neuf". Vinen dufter af sødmefulde blommer og et sandt bombardement af krydderier, der går i retning af nellike, kardemomme og mokka. Sødmefuld og mundfyldende frugt, der pirrer med krydderi og frisk syrlighed. Selvom der er en masse sødmefulde noter i vinen, så holdes det hele fint i snor af syre og alkohol, samt en let lakridsrods-bitterhed i eftersmagen. Alkohol: 14,5%
Pris 279 kr.

2022 The Eleventh Hour,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
93 point Houlbergs Vinblog Shiraz fra 60 år gamle Shiraz vinstokke. Gæret på naturgær i åbne cement kar og presset i Massena´s traditionelle og gammeldags "Basket Press". 10% af vinen har lagret på nye fade, resten på 2-3 år gamle træfade. Eleventh Hour lagrer sammenlagt 18 måneder på fad. Storladen blomme/solbær sødme i næsen, suppleret med tobak, peber og oregano. I munden besidder vinen en enorm koncentration, det er mørkt og intenst. Frugtsødmen suppleres med et nærmest balsamisk udtryk. Eftersmagen byder på peber og røg, samt fin tannin-struktur. 2023 er ikke kommet for at blive glemt. Den lidt kølige sommer i Barossa har strammet op på alt, så der er mere bid, mere dybde og frem for alt stof til 10 års lagring i denne vin. 14,5 % alkohol.
Pris 399 kr.

2018 Howling Dog, Saparavi,...

Årgang: 2018
Slot: Massena Vineyards
91 point Gastro 95 Points Sam Kim, Wine Orbit 93 Points The Real Review Produceret primært på druen Saparavi. Vinen lagrer 18 måneder på 2-3 år gamle træfade. Syltede figner, mokka, røgede noter og hængt kød i næsen. Smagen byder på blomme og solbær, og det rå kød fortsætter. Det er som at stå i en slagtebutik og vælge pålæg imens kommunen asfalterer udenfor. Stor sødme, men også en tannin, der som vinens navn antyder, får hunde til at hyle. En vin til mad der skal suppleres med masser af kraft. 14,5% alkohol.
Pris 399 kr.