Edgebaston

David Finlayson
 
Der er ingen tvivl om, at man i Sydafrika er beriget med et klima, som er helt unikt til vinproduktion. Tag nu bare Stellenbosch regionen, der ganske vist ligger på en breddegrad hvor man umiddelbart ville sige, at det kun var muligt at skabe røde bulderbasser med høj alkoholprocent og lavt syreindhold. Sådan er det bare ikke. Det nærliggende kolde hav, og bjergene omkring Stellenbosch gør, at middeltemperaturen i sommermånederne ligger på omkring 20 grader – samme temperatur som Bordeaux-området i Frankrig. Til gengæld får Stellenbosch langt mindre regn i vækstsæsonen end Bordeaux. Man har alle muligheder for at skabe sunde, friske, sukker- og syreholdige druer, som er grundlaget for produktion af topvin.
 
David Finlayson blev grundlagt i 2004 af David Finlayson. Familien har været beskæftiget med vinproduktion i Sydafrika igennem 3 generationer og det var derfor ikke fremmed for David, at gøre karriere indenfor faget.
David er uddannet ønolog og har arbejdet med vinproduktion flere steder i verden. Blandt andet New Zealand, Californien, Australien (Peter Lehman) og Bordeaux (Château Margaux) i Frankrig. David fremhæver selv de mange destinationer og forskelligartede forhold at producere vin under, som værende det, der har givet ham idéerne til hvordan han skulle få det bedste ud af vinen fra Stellenbosch.

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hvidvin
  • Type: Rødvin

2025 Sauvignon Blanc, David...

Årgang: 2025
Slot: David Finlayson
Druerne til denne vin er plukket tidligt om morgenen og holdt kolde på deres rejse til vingården, hvor der er taget den største omhu i produktionsprocessen for at bibeholde vinens friske grønne karakter og saftige syre. I duften finder du grønne æbler, flint og tropisk frugt. I smagen mødes du af syrlighed samt en cremet smag. En blødere og rundere version af Sauvignon Blanc end de fleste moderne eksempler med mere end et nik til den franske stil i Loire. En tør hvidvin med passende syre og mineraler - passer perfekt til lette retter - fisk - lyst kød - ost - salat 13,5 %
Pris 129 kr.

2022 Pepper Pot, David...

Årgang: 2022
Slot: David Finlayson
91 Points Wine Advocate 4 x Platinium Winner ved NWC (National Wine Challenge) En sydafrikansk "Rhône Wanna be" produceret på 68% Syrah, 13% Mourvedre og 8% Tannat, 2% Cinsaut og 9% Grenache.   I næsen mødes man af mørke kirsebær, en lidt animalsk tone og naturligvis; friskkværnet peber. Flot afbalanceret smag med kirsebær/solbær-fylde og fint krydderi. Langt dvælende bid i enden, som igen byder på peber og lidt lakrids. Dette er endnu en perle fra vinmager David Finlayson på Edgebaston. 13,5%
Pris 129 kr.

2024 David Finlayson PINOT...

Årgang: 2024
Slot: David Finlayson
Camino Africana Pinot Noir har en flot lys, rød farve og en blomstret duft. Det er en elegant Pinot med feminin struktur og masser af frisk rød frugt såsom kirsebær og hindbær samt strejf af krydderi og vanilje. En lækker kølig og ungdommelig Pinot Noir med en dejlig blød eftersmag.
Pris 229 kr.

2023 Camino Africana...

Årgang: 2023
Slot: David Finlayson
92 Point Tim Atkins Denne Chardonnay er fra skiferterrasserne som ligger rundt om vingården, det er en intens, voksagtig Stellenbosch Chardonnay, den er gæret i ny fransk eg og man finder pære, æble, appelsinskal og vaniljekrydderi i dyften. Vinen har et frisk syrligt bid og underliggende mineralitet, der er godt integreret med fadet. Vinen får 16 måneder i 100 % ny fransk eg , Dargaud & Jaegle 300 liter tønder En tør hvidvin med passende syre og mineraler - passer perfekt til retter af fisk - lyst kød - ost - salat, Den er dyrket efter økologiske principper  Citat David Finlayson: "Denne vin betyder noget helt særligt for mig som vinmager og er en del af min rejse i livet og vinen i Sydafrika, deraf navnet, Camino Africana, "The African Way" 13,5 % 4,2 gr. Restsukker
Pris 319 kr.

2020 GS Cabernet Sauvignon,...

Årgang: 2020
Slot: David Finlayson
91 Point Wine Spectator 4,4 Vivino George Spies er en legende i Sydafrika. Ingen ved rigtig hvor han fik sine Cabernet Sauvignon-druer fra, ingen ved rigtig hvordan han producerede sin vin. Men alle er enige om, at Cabernet måske aldrig har været produceret bedre i landet. George Spies døde i 1997. David Finlayson er personlig ven af George Spies datter Ronel, og dette venskab har ledt til vinen GS Cabernet Sauvignon, som er en hyldest til manden bag den store vin. David anvender en bestemt klon af Cabernet Sauvignon med navnet CS163-A til vinen. Denne klon giver efter hans mening noget af det mest autentiske Cabernet Sauvignon. Vinen er lagret 18 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers og Allier med medium toast. Dyb kompleks næse med solbær, blåbær, mint og mokka. I smagen fortsætter koncentrationen. Delikat mundfyldende frugt overlappes af fast men trods alt venligt tannin-bid. Eftersmagen er en eksplosion i frugtsødme og pirrende krydderier - et festfyrværkeri af velsmag. Den er stadig ung, men det er ikke noget en dekantering ikke kan råde bod på. Alkohol: 15 %
Pris 349 kr.