2021 A Pipina, Amphora Nebbiolo, Vino da Tavola
La Biòca forsøgte i 2021 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola.
Den færdige vin holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Nebbiolo normalt holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig.
Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung - gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det, men du kan altså også erhverve dig en flaske for blot 149,- kroner.
Alkohol: 15 %
check 22 års erfaring
check Fri fragt ved 800 kr.
check Levering 1-3 dage
check Over 600 forskellige vine på lager